Gå til indhold
Goodyear tager skridt mod bæredygtige mål
Goodyear tager skridt mod bæredygtige mål

Pressemeddelelse -

Goodyear tager skridt mod bæredygtige mål

Med det faste mål at bidrage til en bedre fremtid og at holde verden i bevægelse har Goodyear sat sig for at reducere dækproduktionens indvirkningen på miljøet. Naturligvis skal der energi til at producere dæk, men der er meget, man kan gøre for at minimere energiforbruget, samtidig med at man reducerer mængden af C02-udslip i produktionsprocessen.

Energi

Goodyears beslutning om at reducere virksomhedens energiforbrug er en lang og vanskelig vej at gå, men man opnår resultater gennem forbedret effektivitet; i 2019 kulminerede indsatsen med at energiforbruget blev sænket med 18 % i forhold til udgangspunktet i 2010. Når det gælder EMEA, var reduktionen på anseelige 26 %. Målet er at reducere energiforbruget på verdensplan med 25 %, når 2023 indtræffer. Dette kræver en større indsats end nogensinde, når det gælder begrænsning af energiforbruget og mulighederne for at bruge vedvarende energi.

Goodyear reducerer energiforbruget ved at holde skarpt øje med dette på alle anlæg, så man sikrer, at hver enkelt anlæg er så effektivt som muligt. På Fürstenwalde-værket i Tyskland benytter man også LED-belysning, blandingseffektivitet og reparation af lækkede produkter til at spare energi. Udover dette spiller fornybar energi en rolle i Goodyears anstrengelser for at blive mere bæredygtig. To fotovoltaiske kraftværker er planlagt i Luxembourg, og et antal andre anlæg bruger allerede solenergi og vandkraft.

Det mest imponerende er, at selv om produktionen af Goodyear-dæk bliver stadigt mere kompleks og dermed mere energitung, så har virksomheden faktisk formået at reducere sit energiforbrug.

Drivhusgasser og andet spild

Energiforbrug og drivhusgasser hænger uløseligt sammen. Goodyears indsats for at reducere energiforbruget har ført til en 19 % reduktion i det globale udslip af drivhusgasser siden 2010. Opskriften er enkel – jo mindre energi virksomheden bruger, desto lavere bliver udslippet

Det betyder, at Goodyear er et godt stykke foran sit mål, når det gælder om at begrænse udslippet af drivhusgasser, da virksomhedens mål på verdensplan er en reduktion på 25 % i 2023. I EMEA-regionen er Goodyears udslip af drivhusgasser allerede sænket med 24 %.

Med henblik på andre typer spild fastlagde Goodyear et mål om nul deponering på lossepladser for sine dæk- og kemikaliefabrikker i 2006, og hvert år siden da er man kommet nærmere målet. For eksempel begyndte man sidste år også at måle spildet efter type og bortskaffelsesmetode.

Vand

Selv om dækproduktion i almindelighed ikke bruger en masse vand, er Goodyears indsats rettet mod brugen af mindre vand i stærkt belastede områder, hvor vand er en sparsom ressource. Virksomheden sporer brugen af vand og data for aftapning af vand på 43 anlæg med det mål at være så effektiv som muligt, så der ikke bruges belastende mængder vand i disse i forvejen belastede områder.

I 2019 blev det globale vandforbrug sænket med 15 % i forhold til udgangspunktet i 2010, og i øjeblikket fastlægger Goodyear yderligere mål for begrænsning af vandforbruget de næste fem år. EMEA er det førende område inden for reduktion af vandforbrug, og man har begrænset forbruget med 33 % siden 2010.

Goodyears engagement i ansvarlig dækproduktion, med EMEA-regionen til at gå i spidsen for resten af verden, er en kontinuerlig inspirationsrejse, som vil fortsætte med at udvikle sig efterhånden som videnskaben gør det muligt.

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 62.000 personer og har 46 produktionssteder i 21 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.eu.

Pressekontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Nordic har ca. 150 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 64.000 personer og producerer sine produkter på mere end 47 fabrikker fordelt på 21 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.
Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk. Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk eller www.dunlopmotorcycle.eu.