Gå til indhold
Hvordan vil fremtidens byer se ud?
Hvordan vil fremtidens byer se ud?

Pressemeddelelse -

Hvordan vil fremtidens byer se ud?

Vi bevæger os i retning af en verden, der i stigende grad er urbaniseret. FN forudsiger, at næsten 84 % af alle mennesker vil bo i byer i 2050. Dette er en tendens, der ikke er blevet påvirket af den aktuelle globale pandemi. Når flere mennesker flytter til byområder, vil den måde, hvorpå vi tager på arbejde, besøger venner og familie, og i det hele taget bevæger os omkring i det område, hvor vi bor, ændre sig fundamentalt. Byerne er nødt til at blive smartere for at kunne tilgodese befolkningens øgede mobilitetsbehov. Men hvordan ser en smart by egentlig ud?

Transport er et centralt element i en smart by

Byerne er allerede i stigende grad ved at blive "smarte": Mange mennesker benytter cloud-baseret teknologi til at håndtere data med henblik på at forbedre livskvaliteten. I øjeblikket tager dette form af datadeling, der gør bylivet lettere eller løser visse problemer. Et eksempel er Amsterdam, hvor myndighederne deler sine trafik- og transportdata med tredjepartsudviklere, som på denne baggrund er i stand til at udvikle kort-apps, der forbinder transportsystemerne. Dette betyder, at det er nemt at komme rundt i byen, uanset hvilken type transport du vælger.

København er også en frontløber med sin målsætning om at blive en CO2-neutral hovedstad i 2025. Copenhagen Connecting-projektet vil levere en integreret tilgang til datadeling, der har som målsætning at forbedre byens tjenesteydelser. Intelligent brug af trådløse data fra mobiltelefoner, GPS i busser og sensorer i kloakker og affaldsspande vil hjælpe politikerne i København med at opnå byens målsætninger om reduceret trafiktæthed, luftforurening og CO2-udledning.

I USA har Goodyear sammen med EASE Logistics og City of Dublin, Ohio, bekendtgjort et samarbejde inden for intelligente dæk og cloud-baseret logistik i et innovationsområde i Ohio kaldet Beta District. Med sit potentiale, hvad angår deling og optimering af data vedrørende forbundet mobilitet, kan disse eksperimenter resultere i nye produkter og løsninger, der vil være til gavn for fremtidens byer.

Den forbundne bil spiller en afgørende rolle

Da denne form for datadeling er i vækst i byer over hele Europa, vil det uundgåeligt resultere i smartere byer. Men for at dette skal kunne fungere er vi nødt til også at se på den forbundne bil. Biler, der er opkoblet til det omgivende samfund, vil i høj grad forbedre de måder, vi bevæger os rundt i en by på. Forbundne biler kan bidrage til vores byer på overraskende mange måder: Lige fra at sikre, at trafikken bevæger sig fremad til at reducere trafiktætheden i myldretiden og videre til at sørge for, at vejene har en god vedligeholdelsestilstand.

Goodyears intelligente dæk er et godt eksempel på, hvordan teknologi bliver implementeret i biler, og hvordan dette kan få langtrækkende fordele i fremtiden. I øjeblikket gør disse dæk flåder med "last mile delivery"-kapacitet og delebilsvirksomheder i stand til at administrere deres dækforbrug på en bedre måde.

Sensorerne i dækkene rapporterer vigtige oplysninger, såsom slitage, temperatur og dæktryk, hvilket gør det muligt for flådeoperatørerne at løse eventuelle problemer, der kan resultere i nedetid for deres køretøjer.

Når vi ser på fremtiden og betragter overgangen fra forbrændingsmotorer til elmotorer med færre bevægelige dele, bliver dækket den primære del, der skal håndteres og udskiftes. Sensorerne hjælper med oppetiden, men de spiller også en stor rolle i forbindelse med selvkørende flåder.

Goodyear arbejder f.eks. på at kunne registrere tilstanden for den vej, som køretøjet kører på. Er den våd? Er den snedækket? Er den glat? Og på grundlag af disse oplysninger fra dækket bliver det at kunne forsyne den selvkørende bil med oplysninger om f.eks. bremselængder en vigtig del af den selvkørende fremtid.

Intelligente dæk er slet ikke en urealistisk ønskedrøm, for Goodyear planlægger at levere disse dæk på forbrugerbiler allerede i år.

Fremtidens by er mere bæredygtig

Dæk med for lavt dæktryk, veje med dårlig vedligeholdelsestilstand og trafikknudepunkter med stor trafiktæthed er alle faktorer, der bidrager til forurening af byerne, men når vores byer og køretøjer bliver mere intelligente, vil der komme forbedringer på hvert af disse områder. Goodyear vurderer, at 20 % af alle køretøjer kører med for lavt dæktryk, og dette har en direkte indflydelse på køretøjernes brændstoføkonomi. Så blot denne ene faktor kan gøre en stor forskel, hvad angår kørsel i byerne.

Biler, der kommunikerer med trafiklysene kan medvirke til at reducere trafiktætheden og det antal biler, der stopper og starter i beboelsesområder, og smart gadebelysning kan overvåge trafiktætheden og derefter styre navigationssystemerne i bilerne i overensstemmelse med disse oplysninger. Brugen af elektriske køretøjer og selvkørende flåder i kombination med mikromobilitetsordninger vil yderligere bidrage til en bys bæredygtighed.

Vi er på vej

Vores byer er i stigende grad ved at blive "smartere", og jo mere infrastrukturen er i stand til at oprette forbindelse til forskellige områder, køretøjer og fodgængere, vil denne udvikling blot fortsætte. Mens vi bevæger os i retning af en verden, hvor taxi-apps og samkørselstjenester – og endda førerløs transport – bliver mere almindelige, vil der komme en ændring af tankegangen, så alle disse former for mobilitet kan integreres – sammen med traditionel offentlig transport og privat bilejerskab.

Med henblik på at gøre mobiliteten i byerne så gnidningsløs som muligt kræves der et smart forbundet økosystem, der ikke blot gør transport mere tilgængelig og mere sikker, men også forbedrer levestandarden i byen ved at reducere forureningen.

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 62.000 personer og har 46 produktionssteder i 21 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.