Gå til indhold
Kunstnerisk dansker kan få sit design på Ferrari til dette års Le Mans-løb

Pressemeddelelse -

Kunstnerisk dansker kan få sit design på Ferrari til dette års Le Mans-løb

Dunlop har netop lanceret en europæisk designkonkurrence. Målet er at finde frem til et vindende kunstnerisk design for den Dunlop Ferrari, der skal køre i det legendariske 24-timers Le Mans-løb i juni. Det sker i anledningen af Dunlops 125 års jubilæum. Motorsport- og bilfans, designstuderende, kunstnere og andre interesserede fra hele Europa kan deltage.

København d. 15. april 2013: De deltagende lande har alle deres egen konkurrence, og hvert land kan præsentere én kandidat til den regionale finale. Det er femte år Dunlop laver en designkonkurrence, og de prisvindende designs har været meget forskellige i løbet af årene. Der har været designs med flag, malede striber, dækmønstre og meget andet.

Dunlop er en af verdens førende producenter af high performance- og ultra high performancedæk. Dækfirmaet fejrer i år sit 125 års jubilæum og i den anledning opfordrer firmaet deltagerne i konkurrencen til at medtage et jubilæumslogo i deres design. Vinderdesignet skal bruges i juni på den Dunlop-sponsorerede JMW Motorsport Ferrari F458 GT2.

“Hos Dunlop er vi stolte over vores 125 års historie. Vi håber, at deltagerne dette år vil tage noget af vores historie med i deres designs. Hos Dunlop har innovation været en vedvarende prioritet for os. I 1888 opfandt John Boyd Dunlop det pneumatiske dæk. Siden da omfatter vores væsentligste innovationer opfindelsen af skivebremserne i 1952, det revolutionerende SP Sport Aquajet-radialdæk i 1972 og 'run-flat'-dækkene i 1974. I 2013 fortsætter vi  med at føre an med GreenGT-programmet, der er det første brintdrevne køretøj, som har deltaget i Le Mans 24 Hours-løbet. 2013 vil gå over i historien som året, hvor Dunlops Sport BluResponse-dæk gjorde en forskel på vejene og racerbanerne," siger James Bailey, Dunlops direktør for European Motorsport Marketing and Communications.

Når racerbilerne kører frem til start på Le Mans-banen, er det nok et af de mest glamourøse øjeblikke i motorsporten, og konkurrencedeltagerne har muligheden for at være en del dette fantastiske skue. I 2012 var vinderen Egidijus Gužauskas, der skabte ‘Speed Rhythm’-designet, som prydede bilen sidste år.

“Jeg håber, at dette års designs på en eller anden måde vil reflektere vores fremgang, og at vores jubilæumsår vil bringe os et specialdesign, som vi kan bruge på et af vores store jubilæumsarrangementer. Dette er en stor chance for ukendte kunstnere og designere, som får mulighed for at sætte deres præg på historien. Det er altid spændende at se de forslag, der kommer ind, og de fantastiske idéer, som mennesker i alle aldre på tværs af hele Europa finder frem til. Da 2013 er et særligt år for Dunlop, håber jeg, at vi kan finde et helt specielt design, der kan afspejle dette,” sagde Bailey.

Om designkonkurrencenMere end 200.000 tilskuere og millioner af tv-seere over hele verden vil se det endelige resultat, som vil blive udvalgt af Facebook-brugere og et dommerpanel. Det mest populære designforslag i de deltagende nordiske og baltiske lande (Danmark, Sverige, Estland, Letland og Litauen) vil sammen med et design valgt af en jury i hvert af landene alle vinde en pris for deres design. Derefter vil de gå videre til den europæiske finale. Her vil det mest populære design forslag af dem alle automatisk få en plads blandt de sidste fire finaledeltagere.

Finalisterne fra de enkelte lande reduceres til fire internationale vindere, hvoraf tre udvælges af EU-juryen. Finalepladsen gives til det mest populære design. Førstepræmien giver blandt andet mulighed for at se afsløringen af den kunstneriske designbil ved pre-race-testweekenden på Le Mans-banen d. 8. juni. Vinderen deltager også i en præmieoverrækkelsesmiddag og en "behind the scenes at Le Mans"-test-event. Desuden modtager vedkommende et par billetter til selve Le Mans 24 Hours-løbet samt 1000 EUR. De tre deltagere, der ligger på andenpladsen, modtager hver et lærredsprint af deres design signeret af Ferrari-kørerne.

Forslag kan sendes via Facebook-siden med titlen ‘Design the Drive'. Slutdatoen for indsendelse af forslag og afstemningen er d. 14. maj. Vinderen fra hvert land vil blive annonceret d. 16. maj, og den endelige vinder samt andenpladserne vil blive annonceret d. 20 maj. Vinderdesignet vil blive vist for første gang d. 8. juni, når det kommer ud af pit-stoppet på Le Mans-banen.

Yderligere oplysninger om konkurrencen på: https://apps.facebook.com/designthedrive/

Dunlop-produktoplysninger her:
http://dunlop.eu
http://dunlopmotorcycle.eu

Dunlop Motorsport:
http://motorsport.dunlop.eu


Related links

Emner

Kategorier


Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 69.000 personer og producerer sine produkter på mere end 52 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dk Yderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.