Pressemeddelelse -

Google; Det kan vi li: Mad og smukke kvinder

Google; Det kan vi li: Mad og smukke kvinder

Danskerne søger som aldrig før. Antallet af søgninger er steget med 305% på 5 år. Vi kan godt lide net-tjenester, kvinder og mad viser undersøgelsen, der bl.a. har set på de mest populære emner.

Pressemateriale overblik:

Google Zeitgeist – det ledte danskerne efter i 2010

  • Mobil
  • Nettjenester
  • Kendisser, TV-stjerner og mad
  • Jul og nytår – gris, fitness eller!!!

 

Fakta om Google Zeitgeist og Google Søgeindsigt

Top 10 lister

Lav din egen top 10 liste over året der gik

 

*************************

 

Google Zeitgeist – det ledte danskerne efter i 2010

Danskerne søger og søger – efter det meste. Alene i de sidste 5 år er antallet af søgninger steget med 305%.  Rejser, medier og underholdning ligger som de absolutte favoritter over, hvad vi leder efter. Mænd og kvinder er lige gode om det. 85% af kvinderne og 86% af mændene er på nettet. Ligesom kønsforskellen er udjævnet, gælder det også aldersforskellen, hele 74% af de 55-74-årige er på Internettet.

Google har lavet årets top 10 lister, Zeitgeist, over hvad der er søgt mest på i 2010. Med Google kan man se, hvad der virkelig optager folk; hvad leder vi egentlig efter ude på nettet?

Mobilen slår igennem på Internettet

Det er tydeligt, at smartphones med Internetadgang for alvor har forandret vores liv. Antallet af søgninger via mobiltelefon er siden 2008 steget med 735%, og det er klart, at lanceringerne af flere mobiltelefonmodeller som iPhone og Android telefoner, har sat skub i udviklingen. Søgningerne på mobil afspejler, at vi søger fællesskab, underholdning og information. Top tre er Facebook, YouTube og Google.

Danskerne glade for net-tjenester

På top ti,listen over de søgninger, der er vokset mest i popularitet, er der mange net-tjenester, og det afspejler netop, at vi søger efter ting på nettet, som vi kan bruge til noget. Mest populær er Googles egen tjeneste Streetview. Men finanskrisen og det udsædvanlige vejr sætter nu også sit præg: brugte biler findes bl.a på listens nr. 2, Bilbasen.dk, og naturligvis vejrudsigten på DMI.dk. 

Kendisser, TV-stjerner og mad

I det mere jordnære hjørne viser de hurtigst voksende søgninger, hvad der pludselig optager danskerne. I et udsnit af kändisser domineres feltet af kvinder, hvor den talentfulde tennisspiller Malou Ejdesgaard springer ind på en førsteplads, skarpt forfulgt af Stina fra Paradise Hotel. Selvom internationale navne også interesserer danskerne, så ser Rasmus Seebachs popularitet ud til at vokse og vokse. Interessant nok napper vores egen Line Baun Danielsen internationale skønheder i haserne. Smukke og stærke Line ligger på en smuk tiende plads, bagved internationale divaer som Eva Mendes og Selena Gomez.

En lille ekstra undersøgelse viser også, at blandt nyhedsværterne er det atter kvinderne, der dominerer. Cecilie Beck, Mette Walsted Vestergaard og Natasja Crone kommer ind som 1, 2, 3 og med næsten halvt så mange søgninger kommer Johannes Langkilde og på en 5. plads Mr. News, Jes Dorp Petersen.

Lysten efter at rejse er tilsyneladende det, der holder danskerne til tasterne for at finde billige flybilletter. Når vi ikke drømmer os afsted til palmestranden, så er det tilsyneladende mad vi leder efter. TV-programmer som Det Søde Liv og Spise med Price er topscorere, sammen med chokolade, hvor vi både leder efter chokoladekage og chokolademousse – hvis den altså ikke står på frikadeller. Jamie Oliver er på en flot 9. plads, men interessant nok leder danskerne stadig efter mejeriernes legendariske opskrifter, både når de søger på Karoline og på Arla. 

Jul og nytår – gris, fitness eller!!!

Der er meget, der tyder på, at der kommer til at stå andesteg på bordet juleaften. Andesteg er 75% mere søgt end flæskesteg i juledagene, og antallet af søgninger efter andesteg siger med mere end 900% i forhold til måneden før. 

Det ser også ud som om, fedtet skal løbes af efter jul – men ikke så meget som man skulle tro. Interessen for fitness har et brat opsving fra januar,  men flader stille og roligt ud igen. Interessen for fitness er det rene ingenting, når man sammenligner med interessen for ”dagen derpå”.

Nu er medierne ofte præget af megen omtale af julefrokoster og hvad deraf følger – men tilsyneladende er det nytårsaften, danskerne for alvor fester igennem. Antallet af søgninger efter tømmermænd og fortrydelsespiller er ikke specielt stigende i december måned, men eksploderer til gengæld som et sandt nytårsfyrværkeri dagen derpå.

Fakta om Google Zeitgeist og Google Søgeindsigt

Google har udformet  Zeitgeist-listerne ved hjælp af en række værktøjer, der giver indsigt i globale, regionale, tidligere og aktuelle trends i akkumuleret form. Google Søgeindsigt, der er et offentligt tilgængeligt værktøj, viser den relative søgevolumen fordelt geografisk, på tid og på søgninger, og har leveret data til mange af årets Zeitgeist-lister.Derudover har Google også benyttet sig af interne værktøjer til udformningen af Zeitgeist-listerne. De interne værktøjer er mere fleksible end dem, der tilbydes offentligheden og gør det muligt f.eks. at mixe fra hele EU, samt at fjerne spam, irrelevante og gentagne søgninger for at kunne vise lister, der ret nøjagtigt reflekterer tidsånden.

Fakta om Google Zeitgeist og Google Søgeindsigt

Google har udformet  Zeitgeist-listerne ved hjælp af en række værktøjer, der giver indsigt i globale, regionale, tidligere og aktuelle trends i akkumuleret form. Google Søgeindsigt, der er et offentligt tilgængeligt værktøj, viser den relative søgevolumen fordelt geografisk, på tid og på søgninger, og har leveret data til mange af årets Zeitgeist-lister.Derudover har Google også benyttet sig af interne værktøjer til udformningen af Zeitgeist-listerne. De interne værktøjer er mere fleksible end dem, der tilbydes offentligheden og gør det muligt f.eks. at mixe fra hele EU, samt at fjerne spam, irrelevante og gentagne søgninger for at kunne vise lister, der ret nøjagtigt reflekterer tidsånden.

 

Google Zeitgeist 2010

Vi bruger søgemaskiner til at lede efter

Rejser 77%

Media og underholdning 76%

Teknologi 75%

Detailhandel 74%

Motorkøretøjer 74%

Dagligvarer & Medicin 73%

Finans 71%

(Kilde: Google  ROPO Study for Denmark 2010 – www.ConsumerBarometer.eu)

 

Søgninger, som er vokset mest i popularitet:

  1. Streetview
  2. Bilbasen.dk
  3. Dmi.dk
  4. Gratisspil.dk
  5. Telenor
  6. Google maps
  7. Krak.dk
  8. Chrome
  9. Valutaomregner
  10. Elgiganten

Mest populære søgeord:

  1. facebook
  2. youtube
  3. google
  4. dmi
  5. translate (Google)
  6. tv
  7. krak
  8. tv2
  9. spil
  10. vejret

Hurtigst voksende kendis:

  1. Malou Ejdesgaard               
  2. Stina Paradise hotel                
  3. Percy Jackson                  
  4. Cheryl Cole                 
  5. Olsen Banden                 
  6. Rasmus Seebach                  
  7. Leonardo Dicaprio                 
  8. Eva Mendes                 
  9. Selena Gomez                 
  10. Line Baun

Mest voksende inden for MAD:

  1. Det søde liv
  2. Spise med price
  3. Chokoladekage opskrift
  4. Karolines opskrifter
  5. Madplan
  6. Aftensmad
  7. Chokolademousse
  8. Frikadeller opskrift
  9. Jamie Oliver
  10.  Arla opskrifter

Mest voksende rejse søgeord

  1. Norwegian.dk
  2. StarTour.dk
  3. Momondo.dk
  4. Falk Lauritzen Rejser
  5. Cimber Sterling
  6. RyanAir.dk
  7. CPH Lufthavn
  8. Ryanair Billund
  9. Karup Lufthavn
  10. Momondo fly

Mest voksende – finans

  1. Netbank
  2. Danske Bank
  3. Nordea
  4. Forsikring
  5. Valutakurser
  6. Valutaomregner
  7. Danske netbank
  8. Netbank Nordea
  9. Valuta
  10. Lån

 

 

Lav din egen top ti liste over året der gik

Hvilken person var mest populær i 2010? Hvilket tv-program er der blevet søgt mest efter – og var det Audi eller BMW, der var den mest søgte bil? Google har lavet en Zeitgeist over hvad der er søgt mest på i 2010, men nu kan danskerne lave deres helt egen ”Året der gik” med præcis de emner der interesserer dem!

Med Google kan man se hvad der virkelig optager folk; hvad leder vi egentlig efter ude på nettet. Man kan lave lister over de mest populære søge ord og termer i det forgangne år over hele kloden.

Med Google søgeindsigt kan danskerne lave deres helt egne sjove og spændende Zeitgeist-lister over, hvad der har været de mest populære søgeord i 2010 indenfor netop de emner, som interesserer dem. Man kan lave søgninger både lokalt og internationalt, generelt eller inden for specifikke områder – Søgeindsigt tilbyder også geografisk visualisering eller “varme-kort”, kategori-filtrering og top søgninger og søgninger i fremgang.Alle disse informationer kan du finde på hjemmesiden http://www.google.com/insights/search/?hl=da#. Her kan du få et hurtigt overblik over danske eller globale søgedata eller dykke ned i lokale kuriositeter fra mange lande. Er du nysgerrig efter at vide, hvad ikke bare danskerne, men også f.eks. englænderne tænkte allermest på i år? Eller måske er du mere interesseret i at vide, hvilke bilfabrikanter, der udløste flest søgninger? Besøg siden for at se svar på disse og en hel masse andre spørgsmål.

Hvordan fungerer søgeindsigt?

Søgeindsigt analyserer en del af de verdensomspændende Google web søgninger for at beregne, hvor mange gange der er blevet søgt på den søgeterm, du har valgt, i forhold til det totale antal søgninger på Google. Google Søgeindsigt kan ikke bruges til identifikation af enkeltstående brugere, for Google benytter sig af anonymiserede, akkumulerede optællinger af, hvor ofte en bestemt søgeterm forekommer i en specifik periode.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kontakt