Pressemeddelelse -

“RED DOT” TIL GORENJES NYE INDBYGNINGSOVN

Gorenjes design har igen i år vundet en international Red Dot award for sit produktdesign. Ekspertjuryen bestående af 40 medlemmer var imponerede over Gorenjes indbygningsovn med berøringsfølsomt interaktivt farvedisplay.

Den prisvindende Gorenje ovn repræsenterer den nye generation af indbygningsovne, som lanceres i år. Lidija Pritržnik, produktdesignchef hos Gorenje design studio, siger: "Vi er stolte over, at juryen igen belønner kvaliteten i et produktdesign, som er resultatet af en fælles indsats leveret af Gorenjes designere og Gorenje design studio. Ovnens sofistikerede, men diskrete æstetik betyder, at den passer ind i mange forskellige køkkenmiljøer – hvad enten det er som stand-alone produkt eller som en del af flere ovnmodeller. Brugen af store glasoverflader, de fingeraftryksresistente rustfri ståloverflader, det smarte design af lågens indvendige side og pyrolysefunktionen gør rengøringen til en leg. Den komplekse teknologi betjenes via en brugervenlig og intuitiv brugerflade, som er nem at bruge for alle, hvad enten de er begyndere eller erfarne kokke. En enkel interaktion med ovnen via det berøringsfølsomme slide-farvedisplay, udvælgelse af retter via opskrifter præsenteret ved hjælp af flotte fotos og omhyggeligt udvalgt akustisk feedback skaber en behagelig stemning under brugen."

I konkurrencen om dette års Red Dot design award deltog 4.815 produkter fra 53 lande; prisoverrækkelsesceremonien finder sted i Essen den 7. juli. Gorenje Group har vundet prisen flere gange og hører derfor til blandt de bedste inden for design.

Læs mere her.

Related links

Emner

  • Madlavning

Kategorier

  • red dot award 2014
  • køkken
  • hårde hvidevarer
  • hvidevarer
  • gorenje
  • designer køkken

Gorenje Group Nordic A/S

Siden lanceringen af det danske datterselskab i 1976 med hovedkvarter i København er Gorenje Group Nordic vokset til en multinational virksomhed med ansvar for hele Norden og Baltikum. Med et sortiment, der omfatter fem hvidevaremærker, nemlig Gorenje, Gorenje+, Asko, Atag og Upo, der afsættes i otte lande via et bredt og dygtigt distributionsnet, ønsker Gorenje Group Nordic at levere et bredt sortiment af innovative, designbaserede produkter og serviceydelser, som skaber enkelthed for kunderne, og dække forskellige segmenter og prisklasser.

www.GorenjeGroupNordic.com