Gå til indhold
Tue David Bak, Managing Director for Greater Copenhagen og Carl Johan Sonesson, formand for Greater Copenhagen
Tue David Bak, Managing Director for Greater Copenhagen og Carl Johan Sonesson, formand for Greater Copenhagen

Pressemeddelelse -

Greater Copenhagen: Grænselukning og PCR-test er ikke løsningen

På dagens pressemøde har de danske sundhedsmyndigheder meldt ud, at de foreslår, at indrejsende til Danmark står til at skulle vise negativ test, når de ankommer til landet. Greater Copenhagen opfordrer til, at sundhedsmyndighedernes løsninger ikke fører til en de facto nedlukning af Danmarks grænser og dermed sætter endnu en kæp i hjulet på vores i forvejen pressede samarbejde over Øresund.

”Svenske grænsependlere er af afgørende betydning for både den danske og svenske økonomi. Vi opfordrer til, at myndighederne husker på grænsependlerne og det vigtige samarbejde over Øresund, når de laver yderligere Coronarestriktioner. For os i Greater Copenhagen er et coronapas eller en kviktest den rette løsning. Krav om PCR-test vil være det samme som at lukke grænsen, da det i dagligdagen vil være noget nær umuligt at være jobpendler i grænselandet. Det vil betyde, at vores lufthavn ikke kan agere både udenrigs- og indenrigslufthavn for hele Sydsverige, som det er tilfældet i dag”, siger Carl Johan Sonesson, formand for Greater Copenhagen og regionsrådsformand for Region Skåne.

”Vi erkender nødvendigheden af, at sundhedsmyndighederne indfører tiltag til at begrænse smitten i samfundet, men at lukke grænsen er ikke løsningen. Det har vi sagt i snart to år, og vi frygter, at dagens udmeldinger fra de danske sundhedsmyndigheder fører til en reel nedlukning af de danske grænser eller så stramme kontrol- og testkrav, at det igen er jobpendlerne og det dansk-svenske samarbejde, der står for skud”, siger Tue David Bak, Managing Director, Greater Copenhagen.



Emner

Kategorier


Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

Tue David Bak

Tue David Bak

Managing Director +45 23 30 25 35

Relateret materiale

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum