Nyhed -

Herlig familierejse til Island i efterårsferien

Rideture, haj-museum, vikingeby og besøg i jordskælvsområde - hvorfor ikke bruge efterårsferien på fælles familieoplevelser i særklasse på en tur til det smukke og spændende Island?

Island er mytisk og allerede ved indflyvningen og det første kig på Island fra luften, oplever man følelsen af et storslået landskab og fantastisk natur.  

Islands specielle og umådelige smukke landskab er præget af enorme kontraster og barske, dramatiske landskaber skabt af vulkanudbrud, fjeldskred, gletschernes vandring og det faktum, at Island ligger lige netop der, hvor den europæiske og amerikanske fastlandssokkel mødes.

Island er et helt særegent sted på jorden!

Børnefokus – men også noget for de voksne
Grønlands Rejsebureau har haft stor succes med familieture til Island i påske- og efterårsferier, og nu har flere mulighed for at deltage, for der er afgange igen i efterårsferien 2012. 

På disse ture skal vi selvfølgelig opleve alt det, som rammer lige midt i en 6-årigs hjertekule, men der skal også være oplevelser til de voksne, og allerbedst fælles oplevelser for alle sammen. Og det er lige, hvad der er planlagt i feriens fem dage!

Den Blå Lagune
Et must, når man besøger Island, er at bade i Den Blå Lagunes mineralholdige varme, mælkehvide og turkisfarvede vand, under åben himmel. For både børn og voksne en oplevelse ud over det sædvanlige. Tankevækkende er det at bade i seks millioner liter havvand uden at blive kold. Vandet, som holder en temperatur mellem 37 – 39 grader, er nedkølet fra 240 grader, som det har, når det udspringer 2000 meter under jordens overflade og er beriget med naturlige mineraler.

Spruttende gejser i Den Gyldne Cirkel
En rundtur i ”Den Gyldne Cirkel” tager os rundt til tre af Islands mest kendte attraktioner. Vi skal besøge den store gejser ”Strokkur” som sprutter kogende vand højt op i luften, og vi skal til det imponerende Gullfoss vandfald som er helt fantastisk. I Nationalparken Thingvellir skal vi blandt andet se den store sprække mellem det amerikanske og det europæiske kontinent.

Efter rundturen kører vi til Snæfellsnes, hvor vi skal tilbringe de næste par dage. Vi skal bo på det hyggelige Hof som er et fint langhus med græs på taget som ligger med en flot udsigt til Snæfellsjökull.

Snæfellsnes og haj-museum
Et besøg i Nationalparken Snæfellness er indbegrebet af det magiske Island. Her findes et af Islands berømte kendetegn, nemlig vulkanen Snæfellsjökull, som troner over nationalparken. Snæfellssjökull antages at være et af verdens syv hovedenergifelter. 

I Snæfellsnes skal vi bl.a. også en tur i en lade, hvor der er en slags haj-museum og hvor manden bag det hele er en oplevelse for sig selv...

Til vejrs til hest og Viking Village
Den rigtige islænding er lille, stærk… og er en hest. Man har ikke været på Island uden at have været til vejrs på ryggen af et af disse godmodige dyr og nydt en stille og rolig ridetur i frisk luft og skøn natur. 8 år er aldersgrænsen for selv at kunne ride ud på en lidt længere tur i følgeskab med voksne. Men også børn under 8 år har mulighed for at opleve og prøve at ride på hestene. 

Efter besøget hos hestene, kører vi til Viking Village – et ægte vikingehus bygget i massive bjælker indrettet med ”vikinge spor” og med masser af spændende ting og sager man kan se nærmere på. Efter alle har fået værelser, mødes vi i kælderen til ”sjov – med mjød” efterfulgt af en dejlig middag serveret af ”ægte” vikinger.

Der er afgange både fra Billund og Kastrup. Programmerne varierer efter afgang – se det fulde program på http://www.greenland-travel.dk/island_for_born

Men skynd dig – der er rift om pladserne!

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • island for børn
  • den blå lagune
  • islænderheste
  • ridning på island
  • familieferie

Kontakt

Lise Gram Eriksen

Pressekontakt Marketingchef Marketing +4551518277

Annemette Kjær Clausen

Pressekontakt Markting koordinator +45 33 76 62 35

Peter Bastrup

Pressekontakt Adm. direktør +45 28 19 82 27

Relateret materiale