Gå til indhold
Designet af den flydende platform gør det muligt at fjerne plastikpartikler fra vandet inden det skader det skrøbelige økosystem i hav og floder.
Designet af den flydende platform gør det muligt at fjerne plastikpartikler fra vandet inden det skader det skrøbelige økosystem i hav og floder.

Pressemeddelelse -

Ambitiøst projekt skal komme plastik i havene til livs

Pacific Garbage Screening projektet (PGS) består af udviklingen af en vandplatform, der kan opsamle plastikskrald fra havet og har til formål at gøre verdensbefolkningen bevidste om deres forbrug af plastik. Sammen med sanitetsvirksomheden GROHE vil PGS forsøge at kaste lys på det store plastikproblem i verdenshavene og udvikle innovative løsninger på problemet.

8 millioner tons plastik ender hvert år i havet, og det estimeres, at der i 2025 vil være ét ton plastik for hver tre tons fisk [1]. Dette problem stod Marcella Hansch ansigt til ansigt med for et par år siden, da hun var ude at dykke. Under vandets overflade oplevede hun at svømme med skrald fremfor eksotiske fisk og indså, at der var brug for handling. Dette blev startskuddet til Pacific Garbage Screening-projektet.

Projektet bygger på udviklingen af en teknologi, der gør det muligt at fjerne plastik fra floder. Marcella, der er arkitekt, arbejder sammen med et tværfagligt hold bestående af forskere, ingeniører og marinebiologer for at udvikle en vandplatform, der kan opsamle plastikskrald før det skader økosystemerne i havet og floder. Floder anses som værende plastikkens direkte vej til havet, da det estimeres, at cirka 80% af plastikskrald i havene kommer fra land [2], hvorfor platformen vil blive brugt i floder og flodmundinger. Udover arbejdet med at mindske plastikforureningen af havene, har projektet også til formål at øge verdensbefolkningens bevidsthed om plastik og derved ændre deres adfærd, når det kommer til plastikforbrug.

Et samarbejde med fokus på innovative, bæredygtige løsninger
Visionen om rent vand via reduceringen af plastik ligger også sanitetsvirksomheden GROHE på sinde. Bæredygtighed og at undgå plastik er en selvfølge for den tyske virksomhed, hvilket blandt andet kommer til udtryk i deres produktion og produkter. Eksempelvis kan en familie på fire undgå køb af i gennemsnit 760 engangs plastikflasker om året med GROHE Blue vandsystemet, der filtrerer, køler og laver boblende vand. 

Udover selvbestaltede projekter ønsker GROHE også at bidrage til en bæredygtig fremtid gennem partnerskaber som alliancen med PGS. GROHE støtter ikke kun projektet finansielt, men repræsentanter fra GROHE og PGS arbejder tæt sammen med henblik på at kaste lys på det store plastikproblem og sammen udtænke bæredygtige innovative løsninger på dette.

”Vi ser frem til at arbejde med Marcella Hansch og PGS. Den kæmpe mængde plastik i floder og verdenshave er et fælles problem og repræsenterer et vigtigt projekt i arbejdet med reduktionen af plastikskrald,” forklarer GROHE AG CEO Thomas Fuhr. ”Vi er virkelig imponerede over, hvor dedikerede og passionerede Marcella Hansch og hendes team er for missionen. De ønsker ikke kun at lave en løsning, der fjerner plastik fra havene, men søger også at ændre på folks forbrugsvaner.”

GROHE styrker deres dedikation til bæredygtighed og støtter arkitekt Marcella Hansch og hendes projekt Pacific Garbage Screening med øjeblikkelig virkning.

Samarbejdet med GROHE ser Marcella Hansch ligeledes positivt på: ”Partnerskaber er virkelig vigtige for os, fordi vi kun kan takle et globalt problem sammen. Vi er glade for GROHEs engagement og arbejde med at undgå plastik og reducere plastik så meget som muligt i forbindelse med deres produkter og i deres produktion. Derfor ser vi meget frem til at arbejde sammen med dem.”

Se fuldt interview med Marcella Hansch på GROHEs youtube kanal og læs mere om projektet på pacific-garbage-screening.com.

[1] https://www.pacific-garbage-screening.com/problem

[2] https://plast.dk/hvor-kommer-affaldet-i-havet-fra/

Related links

Emner

Kategorier


Om GROHE

GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand med over 6.000 medarbejdere, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet. I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelser til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser".

GROHE har udviklet nye produktkategorier siden sin spæde start, blandt andet vandsystemerne GROHE Blue og Red samt vandsikkerhedssystemet GROHE Sense, der er et innovativt produkt på det voksende marked for smart home teknologi. Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af "designed and engineered in Germany”-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE-standard overholdes. Det er derfor, at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.

Over de seneste ti år er den succes, vi har opnået blevet bevist med mere end 300 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om, at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.

GROHE er en del af LIXIL Group Corporation, et børsnoteret selskab på Tokyo Fondsbørs. LIXIL er den verdensomspændende markedsleder inden for sanitetsindustrien, og forvalter en bred portefølje af kendte brands inden for husholdning.

Om LIXIL

LIXILs unikke portefølje spænder fra teknologier, der revolutionerer, hvordan vi interagerer med vand i vores dagligdag, til et komplet sortiment af produkter og tjenester til huse og større arkitektoniske projekter. LIXIL, INAX, GROHE, American Standard og Permasteelisa er alle førende inden for vand-, køkken-, bolig- og byggeteknologier i deres respektive markeder og industrier. LIXIL opererer i mere end 150 lande og beskæftiger mere end 75.000 mennesker, der forener funktion, kvalitet og design, i et forsøg på at forenkle livet hvor vi er.

GROHE

Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

Relateret materiale

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum