Gå til indhold
DM i Skills 24 VVS-Energispecialist-konkurrencen

Pressemeddelelse -

DM i Skills 24 VVS-Energispecialist-konkurrencen

Se en præsentation af de fire finaledeltagere i VVS-Energispecialist-konkurrencen, som GROHE støtter som faggruppepartner for DM i Skills 2024.

Rasmus Salling Collatz fra RSP VVS I Kastrup

Rasmus er 20 år og er færdig med sin uddannelse hos TEC i juni måned i år. Han arbejder hos RSP VVS, en mindre virksomhed i Kastrup med fire ansatte. Han regner med at uddanne sig videre til køletekniker efter at have afsluttet sin VVS-energispecialistuddannelse.

Han blev spurgt af sin lærer under sidste grundforløb, om han havde lyst til at stille op i DM i Skills, og efter lidt betænkningstid sagde han ja. Og efter sejre i skole- og regionsmesterskaberne er han nu klar til finalen, som han glæder sig til. Han siger:

Jeg ser frem til en spændende finale til april, og idet har været inspirerende at være på rundtur hos nogle af sponsorerne og lære branchen og vores kommende samarbejdspartnere endnu bedre at kende. I GROHEs træningscenter fik vi bl.a. mulighed for at se og afprøve nye avancerede produkter, som vi ikke har mulighed for på skolen. Og vi fik samtidig mulighed for at skille produkterne ad og se de komplette vandinstallationer – også bag installationerne og med vand på.”

Han mener selv, han har gode chancer for at vinde, bl.a., fordi han er god til at koncentrere sig og lukke alt ude – både dommere og tilskuere – under konkurrencen.

Det viste jeg i regionsmesterskaberne, og selv om jeg godt ved, der bliver meget mere tryk på i Roskilde, er det rart at vide, når det går løs. Nu gælder det bare om at træne så meget som muligt i den kommende måned, så jeg er klar den 18. april.”

Andreas Fredberg Petersen, Vittrups Smedie & VVS, Ulfborg

Andreas er 20 år og er udlært fra Herningsholm Erhvervsskole til januar næste år. Han arbejder hos Vittrup Smedie & VVS i Ulfborg, der kunne fejre 50 års jubilæum i 2016. Her er fem ansatte. Han vil gerne fortsætte på VVS-installatøruddannelsen, når han har fået sit svendebrev og regner umiddelbart med, at han bliver hos Vittrup Smedie & VVS. Han siger:

Jeg er rigtig glad for både min uddannelse og arbejdet i Vittrup Smedie & VVS. Det er meget afvekslende, og jeg får lov til at lave en masse forskellige opgaver. Så jeg er tilfreds med, at jeg valgte denne uddannelse. Jeg begyndte faktisk på gymnasiet, men efter blot en uges tid var jeg hurtigt klar over, at det slet ikke var mig.”

Jeg er stolt over, at jeg er kommet i finalen i DM i Skills, efter at min lærer på Herningsholm opfordrede mig til at stille op. Jeg ser frem til finalen, som nok bliver tæt. Det bliver en lang dag, men jeg regner med, at det bliver spændende og udfordrende, og jeg frygter ikke de mange tilskuere undervejs. Det er nok nogenlunde det samme, som når kunderne står på nakken af en for at følge med i, hvad jeg laver. Der var spændende at være på besøg i GROHEs træningscenter og lære deres produkter at kende som en lærerig optakt til den træning, som jeg nu for alvor kan gå i gang med.”

Mads Kulmbach Kortegaard, Krenk VVS A/S, Kolding

Mads er 18 år og forventer at afslutte sin uddannelse fra Hansenberg Erhvervsskole i januar måned 2026. Han arbejder hos Krenk VVS i Kolding, som har rødder helt tilbage til 1920’er og i dag beskæftiger ca. 15 medarbejdere, herunder en lærling ud over Mads. Firmaet udfører mange forskellige VVS-opgaver for bl.a. private, boligforeninger, industrikunder samt det offentlige, og det giver Mads mulighed for at prøve kræfter med mange af VVS-fagets forskellige kompetencer. Han siger:

Det er en rigtig god læreplads, hvor jeg får lov til at bruge både hænder og hoved til at løse opgaverne. Jeg ville egentlig slet ikke i lære som VVS’ er, da jeg ønskede at blive motorcykelmekaniker. Men det var ikke muligt at finde en læreplads, så det blev VVS i stedet for. Og det har jeg absolut ikke fortrudt. Jeg kan godt lide arbejdet og er naturligvis stolt af, at jeg nu er med i finalen om DM.”

Optakten med besøg hos de forskellige sponsorvirksomheder var en rigtig god måde at lære branchen samt vores kommende samarbejdspartnere og deres produkter endnu bedre at kende. Besøget i GROHEs træningscenter var klart det bedste, da de som de eneste har en dejlig stor slikskål. Nej spøg til side, det rart at se og afprøve nogle af de produkter, som vi skal bruge i konkurrencen. Jeg glæder mig til, det bliver alvor i april, og jeg træner nu, så bl.a. min bukketeknik bliver perfekt.”

Mads ved endnu ikke helt, hvad han vil være, når hans uddannelse er slut. Men på ønskesedlen står bl.a. at arbejde på en boreplatform eller i forsvaret.

Martin Sørensen Nadal, Blinkilde Blik & VVS, Føllenslev

Martin er 19 år gammel og er færdig med uddannelsen fra CELF til januar næste år. Han arbejder hos Blinkilde Blik & VVS i Føllenslev ved Holbæk i Nordvestsjælland, som løser VVS-opgaver fra vandhaner og varmepumper til større renoveringsprojekter i lokalområdet. Firmaet beskæftiger ca. 10 medarbejdere og to lærlinge.

Martin er glad for, at han valgte VVS-Energispecialist-uddannelsen. Han siger:

Det er en dejlig bred uddannelse, som virkede mere interessant i forhold til flere af de andre muligheder, jeg undersøgte. Den giver mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, og det er rart, at man umiddelbart kan se resultaterne af sit arbejde.”

Det har været sjovt at vinde både skole- og regionsmesterskaberne i DM og efterfølgende at være på rundtur sammen med de tre andre finaledeltagere hos GROHE og de andre partnere. Hos GROHE var det lærerigt at få en præsentation af produkterne, få et indblik i deres opbygning og ikke mindst prøve at arbejde med dem på rigtige installationer med vand på.

Jeg ser naturligvis frem til finalen, hvor jeg håber og tror på, at jeg har store vinderchancer,” fastslår Martin, der regner med at uddanne sig videre til VVS-installatør, når han har fået sit svendebrev.

Emner

Kategorier


Om GROHE

Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje, der producerer banebrydende vand- og boligprodukter. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er hvert produkt fra GROHE baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Brandet tilbyder livsforbedrende produkter og ydelser i tre dedikerede produktgrupper, GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium subbrandet GROHE SPA. Alle porteføljer imødekommer de specifikke behov fra GROHE's professionelle forretningspartnere og deres differentierede målgrupper.

Med vand som kerneforretning og en ressourcebesparende værdikæde bidrager GROHE til LIXIL's Impact Strategy; lige fra målet om CO2-neutral* produktion, over fjernelse af unødvendig plast i produktemballagerne til vand- og energibesparende produktteknologier som GROHE Everstream, en bruser, der cirkulerer vandet. Takket være det hybride kommunikationssystem GROHE X, tilbyder GROHE nye impulser til branchen. Uanset om det er digitalt på brandoplevelses hubben, fysisk eller hybridt i GROHE X Brand & Communication Experience Center i Hemer, Tyskland, eller på landevejen med GROHE X Motion Trucks, fører brandet mennesker sammen for at bidrage til LIXIL's formål om at "gøre bedre hjem til virkelighed for alle, overalt".

*inklusive CO2-kompensationsprojekter. Se mere på grohe-x.com/sustainability

Om LIXIL

LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. De unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/


GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.


For yderligere information, kontakt venligst:

Christina Holmberg,

PR & Communications Manager, DK
Tlf: +46 708 63 54 20
Mail: Christina.holmberg@lixil.com

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum