Gå til indhold
Billede: louisehjacobsen_
Billede: louisehjacobsen_

Pressemeddelelse -

Enkel nordisk elegance

Det kan være svært at sætte en finger på, hvad der gør et badeværelse ”nordisk,” da der findes mange forskellige opfattelser af, hvad den nordiske stil egentlig er for en størrelse. Oftest bliver tankerne ledt hen på enkelhed, modernitet, minimalisme, rene linjer, samspil mellem lyse og mørke farver, naturmaterialer, og kombinationen af råt og elegant.

”Hvide, askegrå eller mørkegrå farver, træ eller træfinér, stenagtige teksturer, rå naturmaterialer, luft, plads og enkelhed er dét, som mange forbinder med skandinavisk stil, men der er masser af plads til fortolkning. Derfor kan du sagtens sætte et personligt præg på det nordiske badeværelse,” siger Marianne Fryland.

Fliser i rå stenarter passer godt ind i det minimalistiske, nordiske udtryk. Det kan for eksempel være skifer eller beton, men i dag kan du også få meget overbevisende laminat-efterligninger af sarte materialer som marmor eller endda egetræ, der ellers ikke egner sig til vådrum. Er du til masser af lys, kan hvide klinker også være et oplagt valg til et skandinavisk badeværelse.

”Nordiske badeværelser er ofte indrettet med fliser, der er store og brede, fordi det giver et dejligt roligt indtryk. Du kan dog også sagtens opnå et stilrent udtryk med små klinker, så længe de ligger regelmæssigt. Du skal blot holde dig til neutrale, afdæmpede grå eller lyse farver på gulv og vægge, hvis du gerne vil have et nordisk look,” siger Marianne Fryland.

Møblementet på det skandinaviske badeværelse er minimalistisk i udtrykket, med rene linjer og neutrale farver. Og holder man designet enkelt, kan det være med til at give et skønt brusebad, der både giver energi og skaber glæde. Med armaturer og vandhaner i hard graphite eller krom kan du understrege den nordiske elegance, og med en indbygget bruserløsning holder du selv bruseren enkel. Det handler om at designe sit badeværelse med bruseglæde i tankerne.

”Du kan supplere de meget rå, stilrene linjer med hylder, opbevaring og dekorative elementer i organiske materialer, f.eks. flet, groft træ eller rattan. På det mørke, nordiske badeværelse fungerer det desuden godt med afdæmpet belysning, der understreger det rolige og afslappede indtryk,” afslutter Marianne Fryland.

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen. 


GROHE
Ved Stigbordene 32, 2 th. • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum