Pressemeddelelse -
GROHE bakker op om unge faglærte ved EuroSkills 2025
GROHE er Premium Sponsor ved EuroSkills 2025 i Herning og vil med sit engagement i konkurrencen for Plumbing and Heating bidrage til at styrke erhvervsuddannelserne og fremtidens installatører – i Danmark og i hele Europa.
Når Europas dygtigste unge fagtalenter dyster til EuroSkills i Herning den 9.-13. september, er GROHE med som Premium Sponsor og WorldSkills Europe Partner. Som en del af sponsoratet leverer GROHE produkter til konkurrencen i Plumbing and Heating.
”Vi håber, at EuroSkills kan være med til at sætte erhvervsudannelser på dagsordenen i hele Europa,” siger Ivan Pujic, Product Trainer hos GROHE Danmark og fortsætter:
”Vi støtter op om EuroSkills, fordi vi tror på, at faglært arbejde skal have den anerkendelse og synlighed, det fortjener. Vores branche har brug for dygtige VVS’ere – både i dag og i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at engagere os i unge talenter og deres uddannelsesrejse.”
Fra DM til EuroSkills
GROHEs deltagelse i EuroSkills er ikke et enkeltstående projekt. Det bygger videre på virksomhedens mangeårige arbejde med at styrke fagligheden i VVS-branchen – både i Danmark og i resten af Europa.
GROHE har støttet DM i Skills og SkillsDenmark som sponsor i flere år. Ved de seneste nationale mesterskaber, DM i Skills 2024, bidrog virksomheden som faggruppepartner for konkurrencen i VVS-energispecialist. Her dystede fire unge finalister om titlen som Danmarksmester, der blev vundet af Andreas Fredberg Pedersen. Han er nu klar til at repræsentere Danmark ved EuroSkills i Herning.
GROHEs GIVE-program løfter undervisningen i hele Europa
GROHEs engagement i unge faglærte rækker ud over konkurrencerne. Med det europæiske GIVE-program (GROHE Installer Vocational Training and Education) samarbejder GROHE med mere end 60 tekniske skoler på tværs af Europa, som får adgang til moderne træningsudstyr og materialer.
I Danmark driver GROHE sit eget træningscenter i Brøndby, udstyret med moderne faciliteter med opkobling til vand, så deltagerne kan arbejde med realistiske installationer. Centret fungerer som et supplement til den formelle uddannelse og bruges af både faglærte installatører, undervisere og elever fra erhvervs- og tekniske skoler, der her kan styrke deres færdigheder og følge med i den seneste udvikling i branchen.
“Vi ser det som en del af vores ansvar at give næste generation af installatører adgang til den nyeste teknologi og undervisning af høj kvalitet. Vi vil gerne medvirke til at sikre kvalificerede faglige ressourcer til branchen. Og det handler ikke kun om produkter – det handler om at give unge mennesker en solid faglig fremtid,” siger Ivan Pujic.
Om EuroSkills
EuroSkills er Europas største konkurrence for unge faglærte under 25 år. Konkurrencen samler op mod 600 deltagere fra hele Europa til fem dages dyst i 38 forskellige fagdiscipliner. I år afvikles EuroSkills for første gang til Danmark – i Herning (MCH Messecenter Herning og Jyske Bank Boxen) – den 9.-13. septemer. Det forventes, at op mod 100.000 besøger mesterskabet.
Læs mere om EuroSkills 2025 her: www.euroskills2025.com
Kategorier
Om GROHE
GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser hovedsædet for Norden og Baltikum.
Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje, der producerer banebrydende vand- og boligprodukter. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er GROHEs brand baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Vi leverer livsforbedrende produkter og ydelser i to dedikerede porteføljer: GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium brandet GROHE SPA. Alle porteføljer imødekommer de specifikke behov fra GROHE's professionelle forretningspartnere og deres differentierede målgrupper.
Med vand som kerneforretning og en ressourcebesparende værdikæde bidrager GROHE til LIXIL's Impact Strategy; lige fra arbejdet mod en CO2-neutral produktion, over fjernelse af unødvendig plast i produktemballagerne til vand- og energibesparende produktteknologier som GROHE Everstream, en bruser, der cirkulerer vandet.
*Se mere på grohe-x.com/sustainability
Om LIXIL
LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. Det unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/
GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.
For yderligere information, kontakt venligst:
Kirstine Stagis
Primetime PR
Tlf: +452067 2093
Mail: kst@primetime.dk