Gå til indhold

Pressemeddelelse -

GROHE hæver barren for kvalitet og fordobler garantien fra 5 til 10 år

Gældende fra den 1. juni 2025 udvider GROHE garantien på størstedelen af deres produkter fra 5 til 10 år. Det understøtter GROHEs ambition om at sikre høj kvalitet, lang holdbarhed og mindre spild. Samtidig indfører sanitetsvirksomheden bedre adgang til reservedele og hurtig levering ved garantisager.

På VVS’25 i sidste uge præsenterede GROHE en stor nyhed: Fra den 1. juni 2025 vil størstedelen af virksomhedens produkter være dækket af hele 10 års garanti – en fordobling af den nuværende dækning.

I forbindelse med garantiudvidelsen, har GROHE foretaget to omfattende undersøgelser blandt både forbrugere og installatører i januar 2025. Resultaterne viser, at en lang garanti for mange er et klart tegn på høj kvalitet og en afgørende faktor i købsbeslutningen. Samtidig fremhæver installatørerne garantiens betydning for kundernes tryghed og deres opfattelse af brandets kvalitet.

Hos GROHE ønsker vi at stille både kunder og installatører sikkerhed for den kvalitet, vores produkter har. Med 10 års garanti tager vi endnu et skridt mod større tryghed gennem hele værdikæden – og vi sender et klart signal om lang holdbarhed og ansvarlighed,” siger Poul Christian Pedersen, Leader GROHE, Norden og Baltikum.

Undersøgelserne viser, at udvidelsen af garantien er et vigtigt skridt – både for installatører og slutforbrugere. Blandt andet mener 57 procent af installatørerne, at en lang garanti direkte påvirker deres opfattelse af et brands kvalitet, mens slutforbrugerne mener, at kvalitet (94%) og lang levetid (93%) er de vigtigste egenskaber.

Mere end garanti
Garantiforlængelsen ledsages af to andre centrale tiltag: GROHE sikrer adgang til de fleste reservedele i minimum 15 år efter produktet er købt – også efter at produkterne er udgået – og lover hurtig levering inden for 48 timer* på garantisager. Det giver installatører mulighed for at tilbyde deres kunder en gnidningsfri service og bidrager ligeledes til at forlænge produkternes levetid, reducere affald og fremme reparation frem for udskiftning.

Vi ser de nye tiltag som en vigtig del af vores bidrag til den grønne omstilling. Lang levetid er en forudsætning for at reducere affald og ressourceforbrug. Når vi samtidig gør det nemt at få reservedele og tilbyder høj driftssikkerhed, er vi med til at fremme ansvarligt forbrug,” siger Poul Christian.

Læs mere om den nye garanti på: https://www.grohe.dk/da_dk/service-10-aars-garanti.html

*Levering af garantisager inden for 48 timer forventes indført i løbet af juni

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser hovedsædet for Norden og Baltikum.

Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje, der producerer banebrydende vand- og boligprodukter. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er GROHEs brand baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Vi leverer livsforbedrende produkter og ydelser i to dedikerede porteføljer: GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium brandet GROHE SPA. Alle porteføljer imødekommer de specifikke behov fra GROHE's professionelle forretningspartnere og deres differentierede målgrupper.

Med vand som kerneforretning og en ressourcebesparende værdikæde bidrager GROHE til LIXIL's Impact Strategy; lige fra arbejdet mod en CO2-neutral produktion, over fjernelse af unødvendig plast i produktemballagerne til vand- og energibesparende produktteknologier som GROHE Everstream, en bruser, der cirkulerer vandet.

*Se mere på grohe-x.com/sustainability

Om LIXIL
LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. Det unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/

GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

For yderligere information, kontakt venligst:
Kirstine Stagis
Primetime PR
Tlf: +452067 2093
Mail: kst@primetime.dk

Kontakt

  • grohe_2025_DK_ten-years-guarantee.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8000 x 8000, 7,75 MB