Gå til indhold
​GROHE har nået målet om CO2 neutral produktion

Pressemeddelelse -

​GROHE har nået målet om CO2 neutral produktion

Med CO2 neutral produktion har GROHE nået et markant mål i virksomhedens bæredygtighedsstrategi. Næste mål er at gøre alle GROHEs salgskontorer i 150 lande klimaneutrale inden udgangen af 2021. Her spiller GROHEs danske salgskontor en hovedrolle.

Siden 2014 har et af verdens førende brands inden for sanitet og armaturer, GROHE, arbejdet målrettet på, at blive den første producent i sanitetsindustrien med en CO2-neutral produktion. Det ambitiøse mål er nu nået – mere end et år før planlagt - og dermed har virksomheden nået en væsentlig milepæl i en langsigtet og målrettet bæredygtigheds-strategi.

For at nå det ambitiøse mål har GROHE bl.a. reduceret sine drivhusgasemissioner med godt 40 procent siden 2014 og samtidig øget energieffektiviteten med 24 procent. Resultaterne er bl.a. opnået ved konvertering til grøn elektricitet og investeringer i solteknologi, etablering af egne kraft-varmeværker samt innovative ressourcebesparende produktionsprocesser. Endvidere har GROHE støttet to kompensationsprojekter i Indien og Malawi.

København i centrum
”Vi er meget stolte af at være en del af en pionervirksomhed på bæredygtighedsområdet i vores branche,” siger Peter Juul,General Manager Nordic & Baltic fra GROHEs danske salgskontor og nordiske hovedsæde på Sluseholmen i København, som er tiltænkt en væsentlig rolle i, at GROHE kan nå den næste vigtige milepæl i bæredygtighedsstrategien: alle salgskontorer i 150 lande skal være klimaneutrale inden udgangen af 2021.

”Arbejdet mod dette mål skal igangsættes med et pilotprojekt, som efter planen skal gennemføres her i det danske salgskontor, som også er domicil for vores nordiske hovedsæde. Vi er nu i den opklarende fase, og vi glæder os meget til at være med i dette projekt, hvor resultaterne efterfølgende skal spredes ud til vores kollegaer i resten af verden,” fastslår Peter Juul.

Hjælp til forbrugerne
Det er ikke kun i produktion og administration, at GROHE arbejder med en målrettet bæredygtighedsstrategi. Virksomheden har også udviklet en række intelligente teknologier, der kan hjælpe forbrugerne med at minimere deres personlige klimaaftryk. Henning Lien, Projektchef hos GROHE peger på et par aktuelle eksempler:

”GROHE SilkMove ES teknologien bevirker, at vandhanen kun tænder for det kolde vand i midterpositionen. Derved undgår man unødvendigt forbrug af energi, da man begrænser brugen af varmt vand og dermed opvarmningen af dette. En husstand på fire personer kan således spare for ca. 279 kg CO2 og omkring 31.412 liter vand om året. Og samme familie kan spare op til 800 plastflasker hvert år ved at installere GROHE Blue Home, der giver filtreret og afkølet drikkevand med eller uden brus. Derved medvirker familien til at spare miljøet for de godt 600 g CO2 der udsendes under produktion og transport af en enkelt liter mineralvand i flaske.”

”Endvidere har vi som et bæredygtigt tiltag introduceret Vandbarometret der bygger på en årlig analyse, hvormed vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring vandforbruget i de enkelte nordiske lande. Målet er, at få flere forbrugere engageret i at sikre denne begrænsede ressource for fremtiden”, slutter Peter Juul, General Manager Nordic & Baltic hos GROHE.

GROHE har lanceret ren række intelligente teknologier, der kan hjælpe forbrugerne med at minimere deres personlige klimaaftryk. Det drejer sig bl.a. om GROHE SilkMove ES, der kan hjælpe en familie på fire med at spare 279 kg. CO2 og over 30.000 liter vand om året. SilkMove indgår i alle etgrebsarmaturer fra GROHE bl.a. i Essence-serien.

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

Relateret materiale

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum