Pressemeddelelse -
GROHE indgår nyt partnerskab med SkillsDenmark
Som led i indsatsen for at synliggøre erhvervsuddannelsernes betydning indgår GROHE partnerskab med SkillsDenmark. Ved DM i Skills 2026 bidrager virksomheden blandt andet med produktleverancer, teknisk sparring og en målrettet træningsdag for finalisterne i disciplinen VVS-energispecialist.
Når DM i Skills løber af stablen i Hjørring den 22.-26. april, er det med GROHE som partner med SkillsDenmark og leverandør af produkter til VVS- og energikonkurrencerne. Samarbejdet skal sætte fokus på erhvervsuddannelser – og understøtter samtidigt en langsigtet plan om at bakke op om den næste generation af professionelle installatører.
”For os handler partnerskabet om at støtte op om erhvervsuddannelserne og det arbejde, der hver dag bliver lagt i at uddanne dygtige faglærte. VVS-faget kræver enorm teknisk præcision og solid produktforståelse, så når vi igen i år indgår et partnerskab med Skills Denmark og stiller det nyeste udstyr til rådighed til DM i Skills, er det for at sikre, at talenterne arbejder med produkter, der afspejler den virkelighed, de møder ude i branchen,” siger Ivan Pujic, Product Trainer hos GROHE Danmark og fortsætter:
”Vi vil gerne vise, hvor ambitiøst håndværket er, og støtte alle de unge, der investerer meget tid og engagement i at dygtiggøre sig. Forhåbentligt kan det være med til at inspirere flere til at gå den vej”.
Jagten på DM-guldet startede på træningsdag
I starten af marts tog GROHE fat på den konkrete forberedelse til DM i Skills 2026, da de tre finalister i konkurrencefaget VVS-energispecialist var på træningsdag på GROHEs træningscenter i Brøndby.
Her nørdede de unge talenter i dybden med installationer og tekniske løsninger under vejledning fra Ivan Pujic:
”Til træningsdagen fik finalisterne fingrene helt ned i mulden. De testede installationer, fik en gennemgang af nogle af vores tekniske produkter og vi fik udvekslet produktkendskab og ekspertise. Deltagerne har blod på tanden, og de går selvfølgelig benhårdt efter at kende hver en detalje. Det er fedt at se, og vi er glade for at kunne hjælpe dem med at løfte den opgave,” fortæller Ivan Pujic.
En del af en langsigtet indsats
Partnerskabet med SkillsDenmark er en del af GROHEs langsigtede arbejde med at styrke erhvervsuddannelserne. Som led i det, bliver alle GROHE-produkter efter DM i Skills givet videre til tekniske skoler via EVU, så de i fremtiden kan indgå i den daglige undervisning af kommende installatører.
Gennem GIVE-programmet (GROHE Installer Vocational Training and Education) samarbejder GROHE med mere end 70 europæiske uddannelsesinstitutioner om at etablere moderne træningsmiljøer med opdateret udstyr og undervisning drevet af fageksperter. Det skal være med til at tiltrække unge talenter til en presset branche, og sikre at den næste generation af installatører mestrer den nyeste teknologi.
Om GROHE
GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser hovedsædet for Norden og Baltikum.
Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje, der producerer banebrydende vand- og boligprodukter. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er GROHEs brand baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Vi leverer livsforbedrende produkter og ydelser i to dedikerede porteføljer: GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium brandet GROHE SPA. Alle porteføljer imødekommer de specifikke behov fra GROHE's professionelle forretningspartnere og deres differentierede målgrupper.
Med vand som kerneforretning og en ressourcebesparende værdikæde bidrager GROHE til LIXIL's Impact Strategy; lige fra arbejdet mod en CO2-neutral produktion, over fjernelse af unødvendig plast i produktemballagerne til vand- og energibesparende produktteknologier som GROHE Everstream, en bruser, der cirkulerer vandet.
*Se mere på grohe-x.com/sustainability
Om LIXIL
LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. Det unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/
GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.
For yderligere information, kontakt venligst:
Kirstine Stagis
Primetime PR
Tlf: +452067 2093
Mail: kst@primetime.dk