Gå til indhold
Hvad koster vandet?

Pressemeddelelse -

Hvad koster vandet?

Over halvdelen af danskerne kender ikke deres månedlige vandforbrug og vandregning. De generelt høje energipriser har alligevel fået over 60 procent til at tænke mere på deres forbrug. Det viser en ny analyse om danskerne vandforbrug under energikrisen, som YouGov har gennemført for GROHE

Slukke for vandet, når man børster tænder (72%), tage kortere brusebade (59%) og investere i vandbesparende produkter (32%) er nogle af de mest populære initiativer, som danskerne har taget for at reducere deres vandforbrug under vinterens energikrise og de høje elpriser.

Det viser en ny analyse om danskernes vandforbrug, som YouGov har gennemført for GROHE. Analysen viser også, at danskernes besparelsesinitiativer generelt bliver gennemført uden det store kendskab til de konkrete besparelser, idet hele 53% ikke kender deres månedlige vandforbrug, og hvad det koster.

Stigende priser
Den generelle pris på vandforbruget er heller ikke helt let at gennemskue for forbrugerne, idet den f.eks. er meget forskellig i forhold til, hvor i landet man bor. Ifølge interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, DANVA er prisen således afhængig af geologiske forhold, kundegrundlag og store forskelle i investeringsbehovet i de enkelte forsyningsselskaber. For at kunne sammenligne prisen på tværs af selskaber opgør organisationen en gennemsnitlig pris, som er den pris, en gennemsnitlig husstand betaler ud fra et gennemsnitligt forbrug. *De seneste år 2021 og 2022 har denne pris ligget på godt 73 kr. pr m3.

Den høje inflation de seneste år har ikke umiddelbart haft indflydelse på vandpriserne endnu, da der er en forsinkelse mellem inflationen ude i samfundet, og hvornår priserne stiger på vand. Det skyldes, at prisloftet for vand kun bliver reguleret hvert andet år. Man kan således forvente prisstigninger på vand både i 2023 og 2024, hvilket helt naturligt bør øge motivationen til at spare på vandet endnu mere.

Den helt konkrete pris på vand kan ses på DANVAs Danmarkskort med konkrete og aktuelle priser for levering af rent drikkevand fra de enkelte selskaber.

*DANVA: Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark i 2021 og 2022 var godt 73 kr. pr. m3, baseret på en gennemsnitlig størrelse af en husstand på 2,12 person med et gennemsnitligt vandforbrug i husholdningen på 105 liter pr. person pr. døgn.

Emner

Kategorier


GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte i 155 lande bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre førende nøglebrands inden for sanitet og byggeri.

Med målrettet fokus på kundernes behov og med udgangspunkt i værdierne, kvalitet, teknologi og design skaber og producerer GROHE intelligente og livsforbedrende løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Målrettet forskning, udvikling og design har resulteret i mere end 450 design-, innovations- og bæredygtighedspriser i de seneste 10 år.

For konstant at være en førende og attraktiv leverandør har GROHE siden 2000 arbejdet målrettet på kontinuerligt at leve op til markedets stigende krav til ressourcebesparelser, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Affaldsgenbrug på 99 procent, målrettet arbejde mod CO2-neutral produktion og udskiftning af plastkomponenter i produktemballage med miljøvenlige alternativer er vigtige resultater af denne indsats.

Samtidig arbejder GROHE konstant på at udvikle og tilbyde produkter, der kan hjælpe både forbrugere og bygherrer med at minimere deres og deres bygningers klimaaftryk. For at gøre det let for kunderne at vælge de mindst klimabelastende produkter, har GROHE dels lanceret cirkulære produkter, der er Cradle to Cradle Certified ® i guldkategorien og dels udviklet miljøvaredeklarationer (EPD’er) til 600 af de bedst sælgende produkter.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Ved Stigbordene 32, 2 th. • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum