Gå til indhold
Mojito - den ukuelige klassiker.
Mojito - den ukuelige klassiker.

Pressemeddelelse -

Kølende forfriskninger på den bæredygtige måde

Den danske sommer byder altid på uforudsigeligt vejr, en masse danske jordbær og en uslukkelig tørst efter en god forfriskende sommerdrink. I Århus og Ebeltoft ligger det bæredygtige Boutique Hotel & Restaurant Langhoff & Juul, der har fokus på økologi, bæredygtighed og kvalitet, hvilket går igen i maden, omgivelserne og cocktailkortet.

Langhoff & Juul har sammen med GROHE kreeret fem opskrifter på lækre sommerdrinks med gode råvarer* og danskvand lige fra hanen. ”Med en danskvandshane som GROHE Blue Home** har vi altid den bedste forfriskning lige ved hånden: iskoldt vand med eller uden brus. Med den har vi nemt ved at skabe dugfriske cocktails uden overskydende emballage og spild. Samtidig kan vi tilpasse mængden af brus, så smagsoplevelsen altid sidder lige i skabet,” fortæller Restaurant- og Barchef Patrick Ullits Pultz.

Fem kolde, boblende drinks til sommeren

1. Klassisk mojito
En ukuelig klassiker, der de seneste år har oplevet en renæssance og bibeholdt sin popularitet, til trods for evigt skiftende trends i cocktailverdenen. Kombinationen af ingredienser gør den nem at få til at smage godt og tillader også at variere i opskriften. Skift eventuelt den lyse rom ud med en mørkere, for mere krydderi og eftersmag, eller eksperimentér med lime-, mynte- og rørsukkersirupper.

Ingredienser
6 cl hvid/lys rom
1½ lime i både
1-2 tsk. rørsukker eller 1 cl. rørsukkersirup
6 mynteblade
Knust is
Danskvand fra Grohe Blue-vandhanen

Fremgangsmåde
Mynte, lime og sukker moses sammen i bunden af et højt glas. Sukkeret skal gerne begynde at opløse sig i limesaften.
Fyld glasset op med knust is og tilsæt rom. Rør forsigtigt rundt og undgå så vidt muligt at hvirvle mynteblade op fra bunden.
Top glasset op med Grohe Blue BRUS.

2. Elderflower Collins
I Collins-familien af cocktails finder man en perlerække af nogle af det sidste århundredes mest populære cocktails, alle med det samme ophav – nemlig Tom Collins. Opskriften er uendelig simpel og indkapsler essensen af en cocktail – syre, sødme og spiritus i perfekt balance. Denne version med hyldeblomst lægger sig i den sødere ende af Collins-spektret og egner sig særligt godt til en solskinsdag.

(Kræver shaker og finmasket si)

Ingredienser
6 cl blød, floral gin (Geranium, Gin Mare, Sacred)
2 cl hjemmelavet hyldeblomstsirup på rørsukker – kan substitueres med 1,5 cl hyldeblomstlikør og 0,5 cl rørsukkersirup eller blot 3 cl hyldeblomstsaft
3 cl friskpresset citronsaft
Isterninger
Danskvand fra GROHE Blue-vandhanen

Fremgangsmåde
Fyld shakeren ¾ med is
Tilføj samtlige ingredienser og ryst til shakeren er dugget på ydersiden
Hæld indholdet gennem sien over et højt glas (Collins-glas) men efterlad plads til din foretrukne mængde danskvand
Top glasset af med Grohe Blue Medium Brus eller Brus

3. Scotch & soda
Enklere bliver det ikke! Med tanke på de senere års eksplosive interesse for gode og specielle spiritusser, er det forunderligt, at én særlig grundpille aldrig rigtig er blevet folkeeje – whisky. Særligt den skotske kan være lidt svær at komme ind på livet af, da smagen af tørverøg og intense fadnoter let kan overvælde – her kommer Scotch & Soda ind i billedet. En forfriskende, let drikkelig og nænsom indføring i whiskyens univers, der byder på et utømmeligt arsenal af smagsnuancer ulig nogen anden spiritus. Gem den 18-års Macallan lidt endnu og læg ud med gode, blended scotch whiskys – så får du hurtigt blod på tanden efter mere.

Ingredienser
4 cl god, blended scotch whisky (Lombard Gold Label, Monkey Shoulder)
Isterninger
Grohe Blue Medium Brus eller Brus

Fremgangsmåde
Fyld glasset 2/3 med is
Tilsæt whisky og top op med ønsket mængde danskvand.

4. Brusende honning/kvæde te – til ca. 400ml sirup (alkoholfri)
For de fleste, hører te nok til gråvejr, regn og kulde, men det behøver slet ikke at være tilfældet. Her kan du på kort tid brygge flere liter læskende te, der kan opbevares på køl og blot skal en tur under Grohe Blue-hanen for at blive serveringsklar. i denne opskrift benyttet én af mine egne te-favoritter, men næsten alt kan bruges. Da teen serveres kold er det essentielt at der tilføres sødme, da det fremhæver teens egen smag – er du ikke til honning, kan en sukkersirup klare opgaven.

Ingredienser
8-10g kvædete eller din egen favorit i løs vægt eller breve
500ml postevand
200ml dansk, økologisk blomsterhonning
Danskvand fra GROHE Blue-vandhanen, almindelig eller blid brus

Fremgangsmåde
Hæld postevandet i en gryde og varm det op til ca. 80 grader – det bør ikke koge. Tag gryden af blusset og tilsæt teen i teæg eller tepose.
Lad teen trække 8-10 minutter og fjern herefter teposen/ægget.
Sæt gryden på blusset og tilsæt honningen under opvarmning. Rør honningen ud i vandet, til den er opløst og væsken i gryden har en ensformig konsistens.
Bring væsken i kog og lad den reducere til ca. 400ml eller til en sirupskonsistens er opnået. Hæld siruppen over i en varmebestandig beholder eller glas og lad afkøle til stuetemperatur.

Ved servering
Fyld et glas med isterninger
Tilsæt 2-3 spiseskefulde sirup og 200ml Grohe Blue danskvand – smag eventuelt til med en smule friskpresset citronsaft.

5. Jordbær/basilikum – 10 serveringer (3 liter) (Alkoholfri)
Dansk sommer er lig med danske jordbær. Det er en forunderlig hverdagsluksus – ekstravagant men samtidig allemandseje – at bruge friske, danske jordbær. Om opskriften her er der kun én ting at tilføje: Lav rigeligt!

Ingredienser – sirup
250ml postevand
200g sukker
35g basilikum (blade og stilke groft afrevet)

Ingredienser – sodavand
300g frosne jordbær (optøede)
125ml basilikumsirup
Friskpresset citronsaft fra 2-3 citroner
Danskvand fra GROHE Blue-vandhanen

Fremgangsmåde – sirup
Hæld postevand og sukker i en gryde og omrør på mellem varme til sukkeret er opløst.
Reducér varmen og tilsæt basilikum.
Lad væsken simre nogle minutter, indtil basilikummen bliver brunlig.
Si siruppen over i en varmebestandig beholder eller glas og smid den frasiede basilikum ud.
Lad afkøle til stuetemperatur.

Fremgangsmåde – sodavand
Hæld de tøede jordbær og eventuel saft over i en blender.
Tilsæt den afkølede basilikumsirup og citronsaft.
Blend ved høj hastighed i ét minuts tid eller til en ensformig konsistens er opnået.

Ved servering
Fyld et glas med is og tilsæt 1 del jordbærpuré og 4 dele Grohe Blue Brus. Rør rundt og pynt med et basilikumblad.


* Alle ingredienser kan købes i et velassorteret supermarked

**GROHE Blue Home med udtræk kan fås i tre designs i forskellige farver i enten en poleret eller børstet finish.
GROHE Blue Home med udtræk, vejl. pris fra 18.060 kr.
En familie på fire kan spare op til 800 plastflasker hvert år ved at installere danskvandshanen GROHE Blue Home, hvilket sparer miljøet for de godt 600 g CO2, der udsendes under produktion og transport af en enkelt liter mineralvand i flaske.

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie og presse relateret (+45)2067 2093

Relateret materiale

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum