Gå til indhold
GROHE Product Finder

Pressemeddelelse -

Ny GROHE app gør det hurtigt og nemt at identificere ukendte armaturer

En ny AI-dreven app fra GROHE giver installatører mulighed for hurtigt at identificere armaturer og reservedele direkte på arbejdsstedet – selv under udfordrende forhold.

Enhver VVS-installatør kender til det besvær, det giver at støde på et ukendt armatur og skulle finde frem til præcise produktinformationer og nødvendige reservedele. Derfor introducerer GROHE nu GROHE Product Finder, en AI-drevet app, der hjælper installatører med at finde den rette produktinformation hurtigt. App’en identificerer armaturet og dets dele direkte på arbejdsstedet og giver hurtig viden, så beslutninger kan træffes på kort tid.

"Vi ønsker at støtte vores kunder gennem hele processen – fra køb til installation og efterfølgende service. Med vores brede serviceudbud sikrer vi, at de altid har den rette information. GROHE Product Finder er det nyeste værktøj i rækken, og den gør produktidentifikationen lettere og sparer derved både tid og besvær," siger Ivan Pujic, produkttræner hos GROHE Danmark.

Sådan fungerer det
Med appens AI-teknologi kan installatører hurtigt identificere armaturmodeller og reservedele via kameraet på en smartphone eller tablet. Hvis de møder et gammelt eller ukendt armatur, tager de blot et billede, og AI hjælper med at identificere produktet og giver øjeblikkelig adgang til produktinformationer som installationsvejledninger eller de rette reservedele.

I områder med dårlig internetforbindelse kan billederne tages og uploades senere, hvilket gør appen anvendelig selv på steder med svag signalstyrke, såsom kældre eller afsidesliggende områder.

GROHE Product Finder er tilgængelig til både iOS og Android.


Om GROHE
GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser hovedsædet for Norden og Baltikum.

Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje, der producerer banebrydende vand- og boligprodukter. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er GROHEs brand baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed. Vi leverer livsforbedrende produkter og ydelser i to dedikerede porteføljer: GROHE QuickFix og GROHE Professional samt premium brandet GROHE SPA. Alle porteføljer imødekommer de specifikke behov fra GROHE's professionelle forretningspartnere og deres differentierede målgrupper.

Med vand som kerneforretning og en ressourcebesparende værdikæde bidrager GROHE til LIXIL's Impact Strategy; lige fra arbejdet mod en CO2-neutral produktion, over fjernelse af unødvendig plast i produktemballagerne til vand- og energibesparende produktteknologier som GROHE Everstream, en bruser, der cirkulerer vandet.

*Se mere på grohe-x.com/sustainability

Om LIXIL
LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. Det unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/

GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

For yderligere information, kontakt venligst:
Kirstine Stagis
Primetime PR
Tlf: +452067 2093
Mail: kst@primetime.dk

Kontakt

  • GROHE_Product_Finder_App_11.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8408 x 5605, 18,9 MB
  • GROHE_Product_Finder_App_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8436 x 5624, 27,7 MB