Gå til indhold
GROHE lancerer nu SPA som et nyt subbrand med en række produkter, der kan medvirke til personlig afslapning og øge komforten i ​​private badeværelser
GROHE lancerer nu SPA som et nyt subbrand med en række produkter, der kan medvirke til personlig afslapning og øge komforten i ​​private badeværelser

Pressemeddelelse -

Ny teknologi kan rense, genopvarme og genbruge brusevand

Der var spændende nyheder og nye trends på programmet, da GROHE X Summit løb af stablen i sidste uge med tre paneldrøftelser, seks keynotes, tre masterclasses og fem fakta-interviews.

Næste år lancerer GROHE en ny recirkulerende vandbesparende teknologi til virksomhedens sortiment af produkter til det perfekte brusebad. Den nye teknologi gør det muligt at rense, genopvarme og genbruge brusevandet. Det kom frem på det digitale topmøde for sanitetsbranchen, GROHE X Summit, som havde tiltrukket samarbejdspartnere, installatører, arkitekter, designere, forbrugere og journalister fra over 70 lande til at overvære de mange forskellige events i løbet af arrangementets tre dage.

Nyheden blev præsenteret på andendagen, hvor fokus var på grøn omstilling i byggeriet, og hvordan byggeriets økosystem kan bidrage med positive effekter på miljøet. Den nye teknologi, GROHE Everstream, er et stærkt supplement til GROHEs andre vand- og energibesparende teknologier, men den går skridtet videre ved også at kunne rense, genopvarme og genbruge vandet. Brusesystemet forventes kun at bruge en fjerdedel af det vand og en tredjedel af den energi, der typiske kræves af traditionelle brusere.

SPA og mindfulness
En anden nyhed fra GROHE kom på tredjedagen, hvor fokus var på den måde, vi oplever vand på som en ny hjælp til mindfulness: Faktisk kan arkitektur og innovativt design hjælpe med at minimere stress, vurderer indretningsarkitekter, arkitekter og forskere. For at imødekomme denne trend lancerer GROHE nu SPA som et nyt subbrand med en række produkter, der kan medvirke til personlig afslapning og øge komforten i private badeværelser, der – som fremhævet under flere events – i stigende grad forvandles til boligens rum til personligt velvære og selvforkælelse.

Megatrends
De mange events dækkede emner lige fra indretningstrends til udvikling af innovative produkter i forbindelse med de potentielle udfordringer og problemstillinger, der skal løses, når man arbejder, bor og interagerer med vand. Der var således fokus på de tre centrale megatrends: urbanisering, sundhed & velvære og bæredygtighed, idet mange af de nuværende tendenser inden for indretning kan spores til disse trends. Og det kom frem, at behovet for at gøre vores hjem mere effektive, økonomiske og miljøvenlige aldrig har været større.

Se mere om de trends og nyheder, der blev drøftet på GROHE X Summit her, hvor en række events fra de tre dage kan ses eller genses.

Emner

Kategorier


GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte i 155 lande bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre førende nøglebrands inden for sanitet og byggeri.

Med målrettet fokus på kundernes behov og med udgangspunkt i værdierne, kvalitet, teknologi og design skaber og producerer GROHE intelligente og livsforbedrende løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Målrettet forskning, udvikling og design har resulteret i mere end 450 design-, innovations- og bæredygtighedspriser i de seneste 10 år.

For konstant at være en førende og attraktiv leverandør har GROHE siden 2000 arbejdet målrettet på kontinuerligt at leve op til markedets stigende krav til ressourcebesparelser, grøn omstilling og cirkulær økonomi. Affaldsgenbrug på 99 procent, målrettet arbejde mod CO2-neutral produktion og udskiftning af plastkomponenter i produktemballage med miljøvenlige alternativer er vigtige resultater af denne indsats.

Samtidig arbejder GROHE konstant på at udvikle og tilbyde produkter, der kan hjælpe både forbrugere og bygherrer med at minimere deres og deres bygningers klimaaftryk. For at gøre det let for kunderne at vælge de mindst klimabelastende produkter, har GROHE dels lanceret cirkulære produkter, der er Cradle to Cradle Certified ® i guldkategorien og dels udviklet miljøvaredeklarationer (EPD’er) til 600 af de bedst sælgende produkter.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Ved Stigbordene 32, 2 th. • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum