Gå til indhold
Sådan skal Danmarks vandforbrug reduceres ifølge danskerne
Sådan skal Danmarks vandforbrug reduceres ifølge danskerne

Pressemeddelelse -

Sådan skal Danmarks vandforbrug reduceres ifølge danskerne

Den nyligt offentliggjorte rapport Vandbarometeret afslører, at størstedelen af danskerne mener, at det er virksomheder, der kan bidrage mest til reduktionen af landets vandforbrug. Næsten lige så mange mener dog, at det er den enkelte, der bærer det største ansvar. Noget, som danskerne ser ud til at tage alvorligt. I Norden er de nemlig dem, der reflekterer mest over deres eget vandforbrug. Landets beslutningstagere betragtes derimod som de mindst indflydelsesrige hvad angår vandreduktionen i Danmark.

Globalt set har vi i Norden et højt vandforbrug pr. indbygger. Det har vi, fordi adgangen til ferskvand ofte opfattes som ubegrænset. Men faktum er, at flere steder i verden er adgangen til ferskvand begrænset. Og ifølge danskerne er det først og fremmest virksomhederne, der har mulighed for at bidrage til et mindsket forbrug, i hvert fald i Danmark. 38 procent oplyser nemlig, at det først og fremmest er virksomheder, der kan sænke vores nationale vandforbrug. Næsten lige så mange, 32 procent, mener i stedet, at det er den enkelte, der bærer ansvaret. Kun få danskere har tillid til samfundets beslutningstagere når det kommer til at reducere det nationale vandforbrug. Her er det kun 13 procent der mener, at myndighederne, politikerne og andre embedsmænd, er dem, der kan bidrage mest, når det handler om at reducere landets vandforbrug.

– Vi kommer sandsynligvis ikke til at opleve mangel på drikkevand i nogen særlig grad i Danmark, men det er en realitet andre steder i verden. Ferskvand er en livsnødvendig naturressource, som vi ikke bør tage for givet. Vi håber derfor, at Vandbarometeret kan være med til at åbne danskernes øjne for omfanget af deres eget vandforbrug og hvordan de kan være med til at sikre denne ressource fremadrettet. Der findes mange måder hvorpå man let kan forhindre unødigt vandspild. Danskerne er allerede rigtig godt med, hvis vi sammenligner os med vores nordiske nabolande, men der er stadig plads til forbedring, siger Peter Juul, General Manager Nordic & Baltic hos GROHE.

Mænd viser mindst interesse i at reducere vandforbruget
Blandt samtlige af de nordiske lande tænker danskerne mest over deres vandforbrug. Kun hver tiende dansker tænker aldrig på deres forbrug. Men interessen er delt inden for landets grænser, når det kommer til kønnene. Hver anden kvinde tænker dagligt over sit forbrug, hvor det derimod kun er hver tredje mand, der tænker lige så ofte på sit vandforbrug.

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er udført af opinions- og markedsundersøgelsesvirksomheden Ipsos Norm på bestilling af GROHE. Undersøgelsen blev gennemført mellem 24.-31. januar 2020 i form af en onlineundersøgelse. Sammenlagt har 4.032 personer i alderen 18 og opefter deltaget. Resultatet er statistisk signifikant og er nationalt repræsentativt i landene Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Bilag

Hvem/hvilke af følgende mener du kan bidrage mest til at mindske vandforbruget i Danmark?

I alt
Virksomheder 38 %
Enkeltpersoner 32 %
Beslutningstagere i samfundet (fx politikere, myndigheder, embedsmænd) 13 %
Andet/andre 1 %
Ved ikke 16 %
Tænker du over dit vandforbrug?
I alt Sverige Finland Norge Danmark
Ja, hver dag 22 % 15 % 17 % 14 % 41 %
Ja, et par gange om ugen 19 % 16 % 19 % 18 % 22 %
Ja, et par gange om måneden 17 % 18 % 19 % 18 % 14 %
Ja, et par gange om året 15 % 15 % 19 % 16 % 10 %
Nej 25 % 34 % 24 % 31 % 11 %
Ved ikke 2 % 2 % 2 % 2 % 2 %
Tænker du over dit vandforbrug? (Danmark, aldersopdelt)
I alt Kvinde Mand
Ja, hver dag 41 % 50 % 32 %
Ja, et par gange om ugen 22 % 19 % 25 %
Ja, et par gange om måneden 14 % 11 % 17 %
Ja, et par gange om året 10 % 10 % 10 %
Nej 11 % 8 % 14 %
Ved ikke 2 % 2 % 2 %

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum