Gå til indhold

Pressemeddelelse

SuperSteel er den nye krom: Mat minimalisme rykker ind i danske køkken og badeværelser

Krom har i årtier været det fortrukne farvevalg til eksempelvis armaturer og brusere i køkken og bad. Men nu bevæger danskerne sig mod en blødere fortolkning af det klassiske stål-look. GROHE oplever stigende efterspørgsel på produkter i farven SuperSteel – den matte, børstede kromfinish.

I takt med at køkken og badeværelse i stigende grad indrettes med personlig smag, spiller materialer og overflader en mere markant rolle end tidligere. Hvor blanke metaller længe har domineret, peger udviklingen nu mod mere afdæmpede overflader.

GROHE oplever i øjeblikket øget interesse for farven SuperSteel – en silkemat stålfinish – som kombinerer et moderne, arkitektonisk udtryk med en rolig og tidløs æstetik:

Vi ser en klar tendens til, at danskerne ønsker individualitet i boligindretningen og dermed alternativer til det helt klassiske krom. SuperSteel har samme tidløse karakter, men med en blødere og mere arkitektonisk fremtoning. Det er en finish, der tilfører eksklusivitet uden at dominere rummet,” siger Mette Nielsen, Marketing Leader, Nordic & Baltic, LIXIL EMENA.

GROHE Colors Collection: Et samlet farveunivers til hele hjemmet
SuperSteel er en af ti karakteristiske farver i GROHE Colors Collection. En kollektion designet til dem, der værdsætter både æstetik og holdbarhed. Udover SuperSteel består kollektionen også af farverne Cool Sunrise, Warm Sunset, Hard Graphite, Krom, Matte Black og Phantom Black. Cool Sunrise, Warm Sunet og Hard Graphite fås både i en poleret og børstet overflade, hvilket bringer GROHE Color Collection op på i alt ti farver.

Farverne fås på tværs af armaturer, brusere, trykplader, termostater og tilbehør, hvilket gør det muligt at skabe et gennemført udtryk i køkkenet, badeværelset – eller i hele boligen.

Produkterne i farverne Cool Sunrise, Warm Sunset, Hard Graphite er udviklet med fokus på lang holdbarhed både i funktion og finish, og er overfladebehandlet med avanceret PVD-teknologi, der giver en ekstra slidstærk og modstandsdygtig finish.

Forbrugere og installatører kan samtidig være trygge ved kvaliteten, da størstedelen af produkter leveres med 10 års garanti.

Se mere om farvesortimentet på grohe.dk.


Om GROHE

GROHE er et førende globalt brand for komplette badeværelsesløsninger og køkkenarmaturer. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser hovedsædet for Norden og Baltikum. Siden 2014 har GROHE været en del af LIXIL's stærke brandportefølje af banebrydende vand- og boligbrands. For at tilbyde "Ren glæde ved vand" er GROHEs brand baseret på værdierne kvalitet, teknologi, design og bæredygtighed.

Fra nøje udvalgte oplevelser i vores luksusbrand, GROHE SPA, til raffinerede vandløsninger til ethvert hjem, leverer vi produkter, der er skræddersyet til vores professionelle partnere og slutbrugere.

Med vand som kernen i alt, hvad vi gør, forvalter vi vores værdikæde og dens påvirkning ansvarligt og bidrager dermed til LIXIL’s Impact Strategy. Ved at udvikle teknologier, der begrænser vandgennemstrømningen, gør vi det muligt at reducere vandmængden uden at gå på kompromis med vores løfte om "Ren glæde ved vand".

Om LIXIL
LIXIL (TSE-kode 5938) fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, der løser hverdagens virkelige udfordringer og gør bedre hjem til virkelighed for alle, overalt. Med udgangspunkt i virksomhedens japanske arv skaber LIXIL verdensledende teknologi og innovation for at tilbyde kvalitetsprodukter, der kan ændre boligen. Det unikke ved LIXIL er, hvordan vi gør dette; med meningsfuldt design, entreprenørånd, dedikation til at forbedre tilgængeligheden for alle samt en ansvarlig forretningsvækst. Denne tilgang bliver synlig ved de førende brands i branchen, herunder INAX, GROHE, American Standard og TOSTEM. Cirka 55.000 kolleger, der opererer i mere end 150 lande, er stolte over at producere produkter, der har en indflydelse på dagligdagen for mere end en milliard mennesker hver dag. Få mere at vide på www.lixil.com/

GROHE Danmark
Bryggernes Plads 2, 1 Sal • 1799 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

For yderligere information, kontakt venligst:
Emilie Dam
Primetime PR
Tlf: +4531187643
Mail: eda@primetime.dk

Kontakt

  • ZZH_T32628K01_000_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2480 x 3317, 1,02 MB
  • ZZH_T23462E02_000_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2480 x 1754, 1,14 MB
  • ZZH_T30270A11_000_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2480 x 3487, 1,82 MB
  • ZZH_T23792C02_000_01.jpg
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2480 x 3308, 1,75 MB