Pressemeddelelse -
Allan Vad takker af efter 35 år hos Hansgrohe
Som den første salgskonsulent, der blev ansat hos Hansgrohe i Danmark, har Allan Vad været med fra starten i 1987. Dermed har han i 35 gode år kørt rundt til firmaets kunder i Nord- og Midtjylland for at tale om brusere, armaturer, tilbehør og afløb. Nu er tiden kommet til at sige på gensyn, for Allan Vad er klar til at gå på pension fra årsskiftet.
”Det har været fantastisk at være med fra 1987 og opleve, at vi altid har været forrest og meget kreative i vores produktudvikling. Hansgrohe har af den grund haft fremgang i alle 35 år, og jeg forventer selvfølgelig, at det fortsætter, selv om jeg ikke længere kan være med på rejsen,” siger Allan Vad med et glimt i øjet. ”Jeg vil gerne takke alle vores gode samarbejdspartnere og ønske dem held og lykke i fremtiden.”

Administrerende direktør i Hansgrohe A/S, Thomas Leth, ser tilbage på Allans lange Hansgrohe-karriere med taknemmelighed: ”Allan er jo nærmest indbegrebet af Hansgrohe og er indehaver af anciennitetsrekorden i firmaet. Han har haft stor betydning for vores succes i den midt- og nordjyske salgsregion, og jeg takker ham for en lang, dedikeret, tro tjeneste for Hansgrohe.”
Salgschef Dan Rosendal supplerer: ”Vi siger farvel til en god og loyal medarbejder med et kæmpestort produktkendskab. Både fagligt og socialt kommer vi til at savne Allan Vad, og vi håber, han får tid til at kigge forbi os i Hasselager engang imellem.”
Nye kræfter overtager region Nord- og Midtjylland
Fra 1. januar 2023 vil Nicolai Fræer overtage stillingen som salgskonsulent i Nord- og Midtjylland. Nicolai har været ansat hos Hansgrohe i et års tid i stillingen som teknisk salgskonsulent med speciale i firmaets RainDrain designafløbsrender. Dermed har han og Allan Vad også haft en lang periode sammen, hvor Allan har kunnet overdrage værdifuld viden og erfaring til sin efterfølger.

Kunderne i regionen vil altså være i gode, kompetente hænder hos Nicolai Fræer, der kom til Hansgrohe fra en stilling som Account Manager i Uponor og også har god erfaring fra grossistleddet.
Nicolai Fræer kan træffes på telefonnummer 30203126 eller på e-mail nf@hansgrohe.dk.
Related links
Emner
Kategorier
Mærket hansgrohe
hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende premiumprodukter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, designafløb, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.
hansgrohe. Meet the beauty of water.
Mærket AXOR
AXOR udvikler, konstruerer og producerer ikoniske objekter til luksuriøse badeværelser og køkkener. I samarbejde med nogle af verdens største designere – bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Barber Osgerby – opstår AXOR produkter i mangfoldige stilretninger. Alle armaturer, brusere og tilbehør fra AXOR lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Med en ekspertise, der rækker langt ud over de egentlige produkter, inspirerer AXOR arkitekter, indretningsdesignere og designinteresserede mennesker. Sammen med AXOR former de rum, der afspejler brugerens individuelle personlighed. Som et fremtidsorienteret mærke i Hansgrohe Group helliger AXOR sig udviklingen af unikke produkter og fremstilling i fremragende kvalitet.