Gå til indhold
I samarbejde med den britiske designerduo Barber Osgerby præsenteres tre badeværelseskoncepter, der visualiserer ideen om ’Compact Luxury’ i metropolerne New York, Seoul og København.
I samarbejde med den britiske designerduo Barber Osgerby præsenteres tre badeværelseskoncepter, der visualiserer ideen om ’Compact Luxury’ i metropolerne New York, Seoul og København.

Pressemeddelelse -

AXOR præsenterer tre eksklusive badeværelseskoncepter af Barber Osgerby

Sammen med det London-baserede fremtidsinstitut The Future Laboratory helliger AXOR sig emnet ’Compact Luxury’ og undersøger megatrenden urbanisering: At folk i stadig højere grad søger mod at bosætte sig i byerne. Målet er at indbyde arkitekter og indretningsarkitekter til en udveksling af idéer, indsigter og inspiration og på den måde finde en ny betydning af luksus i de urbane omgivelser. I 2050 vil to ud af tre indbyggere i verden bo i en megaby. Men også i mindre storbyer betyder den hurtige urbanisering, at boligerne bliver mindre, mens beboernes krav til livskvaliteten i boligerne bliver større: Rummenes funktioner såvel som indretning ændrer sig. Som en privat oase midt i den hektiske by skal hjemmet ikke kun have plads til socialt samvær men også til genoprettelse af ens eget velvære. Dermed flyttes fokus til de personlige rum til tilbagetrækning, hvor man genfinder sig selv og får ny energi – f.eks. badeværelset. Den britiske designerduo Barber Osgerby visualiserer med deres tre eksklusive badeværelseskoncepter essensen af 'Compact Luxury'-idéen.

Contemporary Industrial: Eksponeret stål og mursten og æstetikken i tidligere fabriksbygninger

"Plads er virkelig vigtigt, og jeg synes, at badeværelset historisk altid har været begrænset til et meget lille rum. Jeg synes, at man bør være mere generøs med pladsen til dette rum, hvis det er muligt. Derfor har vi i vores design til et New York loftsbadeværelse afsat en stor del af det begrænsede boligareal i byen til badeværelset som rekreativt rum”, forklarer Jay Osgerby.

Barber Osgerbys 'Contemporary Industrial'-badeværelse er designet til både individuelle og fælles oplevelser, og er præget af stål- og murvægge og en æstetik, der er udsprunget af tidligere fabriksbygninger. Selvom badeværelset er rummeligt, eksemplificerer det konceptet 'Compact Luxury': Beboerne har valgt at bruge en stor del af deres begrænsede boligareal i byen til badeværelset, som er et sted til afslapning og rekreation.

Når man kommer ind i rummet med det høje loft, bliver man straks betaget af udsigten. Hvert vindue i det industrielle look giver et vidunderligt syn ud over byen. Synlige stålbjælker understøtter loftet og mezzaninen. Et stort specialfremstillet tæppe og loftbelysningen giver murværket og de flisebelagte vægge et roligere udtryk. Badeværelsets fokus er på et moderne, fritstående badekar og den elegante, arketypiske udformning af et gulvmonteret badekarsarmatur i mat sort. Ved siden af badekarret er en dobbelt håndvask med opsatskumme med elegante AXOR One-armaturer - alt sammen monteret på en lang vintage skænk. Med et mellemliggende trin i det store brusebad under galleriniveauet kan udsigten til New Yorks skyline opleves mens man står under bruseren.

International Elegance: En varm, afslappet og indbydende atmosfære med et luksuriøst præg

Badeværelseskonceptet 'International Elegance' tager højde for den kosmopolitiske rejsendes behov. Det varme og ædle rum giver hotelgæsterne mulighed for at trække sig tilbage og slappe af, samtidig med at den åbne grundplan giver bevægelsesfrihed og plads til aktiviteter.

Badeværelset visualiserer 'Compact Luxury' med den bedst mulige pladsudnyttelse, det omhyggelige valg af produkter og et konstant fokus på kvalitet og håndværk – ind til den mindste detalje. Glasruden fungerer som rumdeler mellem brusebadet og håndvasken og leder opmærksomheden hen på udsigten over metropolen, Seoul. Badeværelset er udført i lamelleret teaktræ, som skaber et varmt og naturligt miljø. AXOR One-armaturerne og AXOR Universal Circular-tilbehøret er valgt i overfladen poleret guld-optik. I brusenichen har AXOR One-hovedbruseren en specielt tilpasset lofttilslutning. Ved håndvasken harmonerer den vægmonterede AXOR One-vandhane med teakskænken og bordpladen i mørk natursten.

Modern Simplicity: En skandinavisk tilgang til design

"Kompakt og alligevel rummeligt - takket være det høje loft og det centrale ovenlys giver dette rum følelsen af god plads på badeværelset", beskriver Barber Osgerby deres københavnske badeværelse. Det skandinaviske badeværelseskoncept 'Modern Simplicity' tager udgangspunkt i en ung families behov og udforsker konceptet "moderne enkelhed". Designet er varmere og mere stemningsfyldt end et rent minimalistisk interiør, men giver alligevel et diskret og kontrolleret udtryk, som er kendetegnet af de afdæmpede, kølige farvetoner i grå- og råhvid kombineret med de lyse trænuancer som naturlig eg.

Badeværelset udtrykker 'Compact Luxury' med en imponerende fornemmelse af plads - ikke kun gennem en gennemtænkt grundplan og omhyggeligt udvalgte produkter, farver og overflader, men også gennem den generøse brug af naturligt lys. Badeværelsesdesignet af Barber Osgerby gør brug af et hvælvet loft og et stort, rammeløst ovenlys, der tilsammen skaber indtryk af en åben himmel. Til venstre understreger et stort træindrammet spejl følelsen af plads på badeværelset. Under spejlet er en stor stenhåndvask med to AXOR One 3-huls-armaturer, som, ligesom alt andet på badeværelset, er valgt i den luksuriøse, men ikke for intense overflade børstet nikkel, som er en af de eksklusive AXOR FinishPlus-overflader.

Ud over håndvasken giver det åbne bruserområde alsidige brusemuligheder takket være en vægmonteret hovedbruser, en bruser i skulderhøjde samt en håndbruser. Lyset strømmer ind gennem de høje vinduer på højre side og belyser bagvæggen, der er udstyret med AXOR Universal Circular-tilbehør. Den lille træstol kan bruges i hele badeværelset og hjælper f.eks. børn med at nå vasken eller fungerer som siddeplads til samtaler ved kanten af badekarret. Dæmpet, taktilt og organisk - træbadekarret er stort nok til et bad alene eller i fællesskab. Badekarrets placering under det dramatiske ovenlys giver mulighed for at betragte de forbipasserende skyer eller stjernerne på nattehimlen.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer ikoniske objekter til luksuriøse badeværelser og køkkener. I samarbejde med nogle af verdens største designere – bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Barber Osgerby – opstår AXOR produkter i mangfoldige stilretninger. Alle armaturer, brusere og tilbehør fra AXOR lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Med en ekspertise, der rækker langt ud over de egentlige produkter, inspirerer AXOR arkitekter, indretningsdesignere og designinteresserede mennesker. Sammen med AXOR former de rum, der afspejler brugerens individuelle personlighed. Som et fremtidsorienteret mærke i Hansgrohe Group helliger AXOR sig udviklingen af unikke produkter og fremstilling i fremragende kvalitet.

Kontakt

Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.