Pressemeddelelse -
AXOR x Antonio Citterio: Skandinavisk feriehus i naturen
Antonio Citterio, en af verdens førende arkitekter og designere, har fået et velfortjent ry som ”Designets gentleman”. I sin over 50 år lange karriere har Milano-baserede Citterio gjort sig bemærket med sit fintfølende raffinement, sine elegante og diskrete designkoncepter og sine mange værker – herunder fire tidløse badkollektioner for AXOR. Som led i kampagnen „Make it yours!“ har AXOR bedt den anerkendte arkitekt og designer om at udvikle to unikke badkoncepter, der understreger alsidigheden ved hans nye kollektion AXOR Citterio C. Kollektionen indeholder produkter til håndvask, bruser og badekar, der er minimalistiske med bløde rundinger og sanselige former. Således er de fascinerende at kigge på fra alle vinkler.

„Når jeg arbejder med sådan et produkt, tænker jeg med det samme på et rum,“ siger Citterio. „Jeg forestiller mig altid produktet i en filmkulisse, i et miljø, hvor mennesker interagerer med produktet og rummet.“ I forbindelse med kampagnen „Make it Yours!“ udviklede arkitekten og designeren to meget forskellige miljøer med en fællesnævner: AXOR Citterio C.
Citterio er af den opfattelse, at „et objekt, som man rører ved med hænderne, skal formidle et indtryk af, hvor luksuriøst vand faktisk er” – kollektionen AXOR Citterio C er opstået ud af denne tanke. For at forstærke oplevelsen af vandet udviklede Citterio en speciel, struktureret overflade som valgmulighed på produkternes greb. „Det skal minde os om vandets høje værdi,“ siger arkitekten og designeren.

Til det første af sine to AXOR-badeværelseskoncepter forestillede Antonio Citterio sig et skandinavisk sommerhus ved stranden – et feriehus til en ung og aktiv familie, som ikke er bundet af et bestemt budget. Naturligt lys er sjældent og værdifuldt i den uberørte natur i det høje nord, så det skal nydes ved enhver lejlighed. Derfor har Citterio orienteret det rummelige badeværelse mod øst, og i stedet for en ydervæg har han forsynet hele badeværelset med en enkelt glasrude. "Det er et drømmeagtigt rum," siger Citterio. "Forestil dig et par unge forældre, børnene. Der lyder musik. Og du er midt i naturen – der er ikke andet foran dig end klipperne og havet. Om morgenen oplever du det særlige lys – fra øst, den lave sol. Der findes ikke en bedre måde at starte dagen på. Om aftenen, i stearinlysenes skær, hersker der også en særlig atmosfære. Det er virkelig en drøm, centreret om velvære og afslapning. Du kan hvile dig i hængestolen og nyde udsigten."
Badeværelset er designet til et nordligt klima og består af lyse materialer som travertin, lys cement og lyst birketræ. Huset byder "det naturlige lys velkommen," siger Citterio. Birken er udbredt i Nordeuropa, men travertin – en porøs, cremefarvet kalksten – forbinder man mere med Italien, Citterios hjemland. "Travertin er et varmt materiale," siger Citterio, "og vi ønskede at tilføje et par varme italienske accenter her i kulden. Travertin har en naturlig form, og det kan jeg godt lide. Stenen fortæller en historie."
Et af de særlige træk ved Citterios koncept er en fritstående konstruktion af travertin, som kombinerer en håndvask og et badekar. "Idéen var at have en helt fri væg. Vandrørene løber normalt i væggen. Men her har vi anbragt håndvasken og badekarret i midten af rummet, så rørene kommer ud af gulvet. Og så har vi den gennemsigtige væg helt i glas – der er intet, der hindrer udsigten." Idéen om at skabe en fritstående kombination af håndvask og badekar var udgangspunktet for et gennemgående designkoncept, forklarer Citterio: ”Vi tænkte over, hvordan vi kunne få alle badeværelsets elementer til at stå frit i rummet. Ved at lade vandrørene gå fra gulv til loft, kan spejlene monteres på rørene, således at de faktisk kan drejes. Alt er monteret i loft eller gulv – lamellerne, lysene, hængestolen – og intet hænger på væggene.”

AXOR Citterio C produkterne, der er udvalgt til dette drømmebad, omfatter to armaturer ved håndvaskene, et 3-huls armatur på badekarrets kant og et termostatmodul i bruseområdet i kombination med en hånd- og hovedbruser. Antonio Citterio har valgt armaturerne i den eksklusive AXOR FinishPlus-overflade børstet sort krom. Denne overflade står i flot kontrast til den cremefarvede travertin og understreger den slanke, sanselige form på armaturerne fra alle vinkler.
Related links
Emner
Kategorier
Mærket AXOR
AXOR udvikler, konstruerer og producerer ikoniske objekter til luksuriøse badeværelser og køkkener. I samarbejde med nogle af verdens største designere – bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Barber Osgerby – opstår AXOR produkter i mangfoldige stilretninger. Alle armaturer, brusere og tilbehør fra AXOR lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Med en ekspertise, der rækker langt ud over de egentlige produkter, inspirerer AXOR arkitekter, indretningsdesignere og designinteresserede forbrugere. Sammen med AXOR former de rum, der afspejler brugerens individuelle personlighed. Som et fremtidsorienteret mærke i Hansgrohe Group helliger AXOR sig udviklingen af unikke produkter og fremstilling i fremragende kvalitet.