Pressemeddelelse -
AXOR x Barber Osgerby i nye varianter: Essensen af enkelhed
Med de nye AXOR One-produktudvidelser viderefører Barber Osgerby den tidløse elegance og innovationsånden fra deres anerkendte kollektion. Det omfattende udvalg af nye løsninger til håndvask og bruser føjer bredde og alsidighed til kollektionen og bevarer samtidig den fremragende funktionalitet og det enkle design, der kendetegner AXOR One. Produktnyhederne er godkendt og klar til salg i krom og en række AXOR FinishPlus specialoverflader.
„De nye AXOR One designelementer bygger på de velkendte innovationer, som AXOR One er kendt for, og er samtidig en frisk fortolkning af den etablerede kollektion,” forklarer Edward Barber og Jay Osgerby. „Vores mål var at møde forbrugernes behov for helhedsløsninger til forskellige badeværelsesstile, så de får større fleksibilitet og flere muligheder for at indrette sig individuelt.“
Design
Takket være flere de mange nye AXOR One-produkter bliver kollektionen nu endnu mere fleksibel og inspirerende. Som alternativ til de karakteristiske vinge- og Select-greb er armaturer med krydsgreb blandt de nye AXOR One-produkter, der ifølge designerne ”bygger bro mellem det traditionelle og det moderne”. Kollektionen udvides samtidig med to nye, minimalistiske Showerpipes, herunder for første gang en frembygget AXOR One Showerpipe med cylindrisk termostatarmatur og de karakteristiske, runde AXOR One-brusere. Alle produkterne har et slankt look, som er reduceret til det væsentlige.
Kollektionsoversigt
Produktnyhederne udgør en betydelig udvidelse af AXOR One-kollektionen til flere dele af badeværelset. Ved håndvasken omfatter nyhederne nye armaturer med vingegreb såvel som krydsgreb. Håndvaskarmaturerne fås i forskellige tudlænger samt til montering i både væg og bordplade/vask.
Til bruseren er der to nye varianter af AXOR One Showerpipen blandt nyhederne til henholdsvis frembygget og indbygget montering. Begge varianter fås med EcoSmart-teknologi, der reducerer vandforbruget til maks. 8 l/min. Yderligere produkter til bruseområdet er termostatmoduler til to eller tre udtag med vinge- eller krydsgreb, en slank bruserholder med integreret slangeudtag samt indbygningsarmaturer til ét eller to udtag.
Related links
Emner
Kategorier
Mærket AXOR
AXOR udvikler, konstruerer og producerer ikoniske objekter til luksuriøse badeværelser og køkkener. I samarbejde med nogle af verdens største designere – bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Barber Osgerby – opstår AXOR produkter i mangfoldige stilretninger. Alle armaturer, brusere og tilbehør fra AXOR lever op til de højeste kvalitetsstandarder. Med en ekspertise, der rækker langt ud over de egentlige produkter, inspirerer AXOR arkitekter, indretningsdesignere og designinteresserede forbrugere. Sammen med AXOR former de rum, der afspejler brugerens individuelle personlighed. Som et fremtidsorienteret mærke i Hansgrohe Group helliger AXOR sig udviklingen af unikke produkter og fremstilling i fremragende kvalitet.