Gå til indhold
Et af Sveriges mest elegante hoteller vælger AXOR på badeværelserne.
Et af Sveriges mest elegante hoteller vælger AXOR på badeværelserne.

Pressemeddelelse -

Det nye luksushotel At Six spreder glans over Stockholm

Stockholm byder ikke kun på prægtige, historiske bygninger og et levende kulturliv. I ”Nordens Venedig” har der siden foråret 2017 også ligget en ny hotelsensation: At Six på Brunkebergstorg 6. Her mødes nøje udvalgt kunst og elegant design, ekstravagant livsstil og eksklusiv service. Og gæsterne mødes af armaturer og brusere fra AXOR, der har leveret produkter til badeværelserne på byens nye topadresse.

Raffineret elegance

Indtil for nylig var Brunkebergstorg et forsømt område. Den rolige gade få hundrede meter fra Stockholms energiske shoppingområder var i bedste fald interessant for fans af moderne arkitektur. I nabolaget finder man nemlig Riksbankhuset og Kulturhuset, der blev bygget i 60’erne og 70’erne af den berømte svenske arkitekt Peter Celsing. I 1800-tallet var det tidligere handelskvarter stedet at være og blive set for byens jetsettere, så området har fået renæssance med åbningen af de to innovative hoteller At Six og Hobo. Lifestyle-hotellet Hobo henvender sig til de unge, kreative gæster, mens det elegante At Six er det nye mødested for forretningsfolk og byens turister, der lægger vægt på komfort og interesserer sig for kunst og design. ”At Six er en ny hoteloplevelse i Stockholm – skræddersyet til den luksusrejsende,” siger direktør Jennie Hahmann Håkanson. ”Vores motto er raffineret elegance. Dermed kreerer vi et hotel, der både er en oase og en scene. At Six skal være byens nye hotspot.”

Art-hotel med internationalt renomme

At Six er en del af Nordic Hotels & Resorts og drives af Petter Stordalen, som medierne har givet den uofficielle titel ”Hotelindustriens rockstjerne”. Tidligere museumsdirektør Sune Nordgren er ansvarlig for hotellets kombination af elegant design, international kunst og svensk tradition. Han har indrettet hotellet med kunstværker af bl.a. dansk-islandske Olafur Eliasson, engelske Tacita Dean, hollandske Marijke van Warmerdam og den spanske skulptør Jaume Plensa, hvis imponerende marmorskulptur pryder trappen i lobbyen. ”Hotelgæsterne bliver måske imponerede eller overraskede over vores kunst, men uanset hvad vil de huske det unikke ved hotellet – og selvfølgelig komme igen,” forklarer Sune Nordgren.

Kunst møder komfort

De 343 rummelige værelser og suiter med store panoramavinduer er også kunstfærdigt indrettet af det internationale, London-baserede Universal Design Studio. Møbler og belysning af designere såsom Barber & Osgerby, Cassina, Areti og Rubn gør rummene til en visuel fornøjelse, der mikser hårde, kolde materialer som fint marmor, sort stål og poleret granit med en blidere modpol i form af ædle træsorter og naturligt læder. Som kronen på værket byder restauranten Tak på øverste etage på en fantastisk udsigt over byen og køkkenchef Frida Ronges svensk-japanske gastronomi. Fuldendelsen af hotellets tilbud: Et 2.000 kvadratmeter stort møde- og eventområde, en vin- og en cocktailbar samt et bageri.

Luksuriøs badeoplevelse

På et hotel med de højeste standarder stopper stil og komfort ikke ved badeværelsesdøren, og det vidner de valgte badprodukter om. De markante armaturer stammer fra italiensk designs gentleman: Antonio Citterio. Tidløse former og et perfekt øje for samspillet mellem præcise kanter og bløde rundinger er hans kendetegn. Med kollektionen AXOR Citterio citerer han neoklassicismen fra italiensk arkitektur i 1930’erne med vekselvirkninger mellem kantede og runde former. Med AXOR FinishPlus overfladen børstet bronze kommer de storslåede flader særligt til deres ret og udstråler en monumental elegance, der også klæder præsidentsuiten. Her bader gæsterne ikke bare med en panoramaudsigt men også med det gulvstående AXOR Citterio kararmatur. Og da der ikke er overladt noget til tilfældighederne på et high-end badeværelse, er også tilbehørets overflade, design og materialer perfekt tilpasset: Med sine klare linjer og tidløse elegance er håndklædeholderne og hylderne fra AXOR Universal tilbehørsprogrammet mere end et dekorativt touch – hver del er sit eget mesterværk, naturligvis ligeledes i en børstet bronzeoverflade.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer vandhaner, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener - til perfektion. Særlige, avantgarde produkter og kollektioner skabes på højeste æstetiske og tekniske niveau. Nogle af dem ses i dag som klassikere inden for badeværelsesdesign. Fælles for dem alle er, at de følger tanken "Form follows Perfection": Produktudviklingen er først færdig, når der ikke er mere at tilføje eller fjerne. Gennem mere end 20 år er toneangivende designobjekter blevet udviklet efter denne opskrift i samarbejde med nogle af verdens største designere, bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola. AXOR er et mærke i Hansgrohe Group.

Kontakt

  • At Six_Cocktail Bar _Per Larsson
    At Six_Cocktail Bar _Per Larsson
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 1331, 2 MB
    Download
  • AXOR logo sort
    AXOR logo sort
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1488 x 803, 615 KB
    Download
  • At Six_Masterpiece Suite_Bathroom
    At Six_Masterpiece Suite_Bathroom
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4134 x 2759, 5,05 MB
    Download
  • At Six_Standard Room
    At Six_Standard Room
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4311 x 2877, 5,06 MB
    Download
  • At Six_Facade
    At Six_Facade
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4000 x 5000, 16,7 MB
    Download
  • At Six_Lobby_Andy Liffner
    At Six_Lobby_Andy Liffner
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2996 x 2000, 3,2 MB
    Download
  • At Six_Lobby 2 _Andy Liffner
    At Six_Lobby 2 _Andy Liffner
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2824, 2,71 MB
    Download
  • At Six_Dining Room_Andy Liffner
    At Six_Dining Room_Andy Liffner
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2000 x 2636, 2,57 MB
    Download
  • At Six_Washbasin
    At Six_Washbasin
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2997 x 2000, 1,78 MB
    Download
  • Det nye luksushotel At Six spreder glans over Stockholm
    Det nye luksushotel At Six spreder glans over Stockholm
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Det nye luksushotel At Six spreder glans over Stockholm
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .doc
    Download

Relateret materiale