Gå til indhold
Med de nye hansgrohe RainDrain designafløb får du et fuldendt look i badeværelset. Afløbene passer til hansgrohes eksisterende brusersortiment i design og overflader.
Med de nye hansgrohe RainDrain designafløb får du et fuldendt look i badeværelset. Afløbene passer til hansgrohes eksisterende brusersortiment i design og overflader.

Pressemeddelelse -

hansgrohes designafløb giver dig den fuldendte løsning til brusenichen

Badeværelset er et sted, hvor vi kan trække os tilbage og genfinde den indre balance efter en hektisk dag. Vores hverdag bliver mærkbart mere travl, og dermed opstår behovet for at sætte tempoet ned en gang imellem. En harmonisk indretning er derfor vigtig for vores indre balance, så vi kan falde til ro efter en lang dag og lade batterierne op. Når designet og formsproget går op i en højere enhed, understøtter det en stemning af velvære og giver ro i sindet til at nyde et afslappende brusebad.

Det nye afløbssortiment RainDrain fra hansgrohe byder på smukke løsninger til brusenichen og giver badeværelset et fuldendt, tidløst look med rene linjer. Med de nye RainDrain-afløb får du et gennemført badeværelsesdesign, hvor armaturer, brusere, tilbehør og afløb understøtter hinanden og skaber harmoni. RainDrain er den perfekte løsning til enhver bruseniche: Det brede udvalg af produkter og overflader gør det muligt at ramme enhver smag og stilart. Det giver samtidig mulighed for at udfolde sin egen kreativitet og skabe en harmonisk badindretning i moderne, minimalistisk design.

Ved at kombinere RainDrain med eksisterende hansgrohe-produkter får du samme overflade og look på hele badeværelset. Og RainDrain-designafløbene ser ikke bare godt ud, de giver samtidig en effektiv og funktionel afløbsløsning til badeværelset i den anerkendte hansgrohe-kvalitet. Et badeværelse i høj kvalitet kendetegnes ved gennemtænkt design, gode materialer og kvalitetsprodukter ned til mindste detalje. RainDrain fra hansgrohe er kronen på værket i badeværelset og efterlader et harmonisk indtryk med sit klare, moderne formsprog.

RainDrain Match

RainDrain Match fås i de seks overflader krom, børstet rustfrit stål, mat sort, mat hvid samt med sort eller hvidt glas. På de fire førstnævnte varianter er panelet vendbart, hvor man kan ilægge en flise så overfladen på afløbet matcher badeværelsesgulvet. Dette giver mulighed for et gennemført og matchende design på hele badeværelset.

RainDrain Flex

Ved RainDrain Flex løber vandet direkte hen over panelet og ned i spalten i midten. Overfladerne er identiske med hansgrohes eksklusive FinishPlus-overflader, og man kan derfor indrette hele sit badeværelse med produkter i overfladerne krom, børstet rustfrit stål, mat sort, mat hvid, børstet bronze, poleret guld-optik og børstet sort krom. Det giver en unik mulighed for ensartethed på badeværelset, hvor afløbet harmonerer med vandhanen, bruseren og tilbehøret.

RainDrain Rock

RainDrain Rock er et rammeløst montagepanel, der kan beklædes med fliser og natursten, der matcher badeværelsesgulvet. Dette giver mulighed for et gennemført og harmonerende design på hele badeværelset. En særlig fordel er afløbsbreddens fleksibilitet, der sikrer at produktet altid kan monteres væg-til-væg.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende premiumprodukter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, designafløb, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.


Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 123-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og for ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 35 datterselskaber, 21 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups otte egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, Serbien, USA og Kina. I 2023 omsatte Hansgrohe Group for 1,406 mia. euro (10,5 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.400 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.