Pressemeddelelse -
Med Avalegra opfinder hansgrohe håndvaskområdet på ny
Med Avalegra AquaUnit har hansgrohe opfundet en helt ny produktkategori: Nyheden består af et imponerende samspil mellem håndvask og armatur i én enhed. Således kombinerer AquaUnit velkendte og nye elementer på en raffineret måde, der aldrig er set før. Den synligste innovation er dog ikke kombinationen af de to produktgrupper, men måden vandet præsenteres på: Fra den høje tud flyder vandet helt klassisk oppefra, men midt for vasken strømmer vandet også nedefra og op i en smuk og praktisk brusestråle.
Vandets nye veje
Målet for Avalegra var at gøre de daglige rutiner ved håndvasken så naturlige, komfortable og frydefulde som muligt. I tillæg til en slank, buet svingtud byder Avalegra derfor også på en integreret brusestråle, så vandet kan opleves på en helt ny og forfriskende måde ved håndvasken: Vandet strømmer opad mod brugeren i en bred bue af perlende stråler og rammer blidt ned i vasken uden at sprøjte ud over kanten. Selve vasken er udformet med den bløde overflade Solid Surface. Gennemstrømningsmængden på begge stråletyper er begrænset til fem liter i minuttet, så vandforbruget holdes nede.
Et designstykke
Alle betjeningselementer på Avalegra AquaUnit er samlet i en enkelt funktionsenhed. I midten er den integrerede brusestråleflade, og til højre styres vandmængde, stråletype og temperatur ved hjælp af to greb. Takket være termostatfunktionen kan temperaturen forudindstilles, inden der åbnes for vandet. I venstre side står den enkle svingtud, hvis svingområde er nøje defineret for optimal brug af strålen. Funktionsenheden fås i fem FinishPlus-overflader: krom, mat sort, børstet sort krom, børstet bronze og poleret guld-optik.
Den mathvide håndvask af mineralmaterialer er ridsefast, plejevenlig og med lang levetid. Den ensartede overflade uden porer forhindrer aflejringer og er let at rengøre. Skulle der alligevel opstå en ridse, kan den blot poleres væk. Dermed vil Avalegra være badeværelsets højdepunkt i mange år.
Traditionen møder det moderne
Selv om Avalegra tilhører en helt ny produktkategori, er installationen velkendt og enkel. Komponenterne er forhåndsmonterede, så når vasken er monteret, sluttes tilslutningsslangerne blot til vandudtagene som ved enhver anden armaturinstallation. Med sit elegante designsprog harmonerer Avalegra AquaUnit perfekt med øvrige hansgrohe-nyheder som bruserserien Raindance Alive eller møbelserien Xevolos. Avalegra AquaUnit fås i to bredder og er godkendt og klar til salg.
Related links
Emner
Kategorier
Mærket hansgrohe
hansgrohe står for helhedsoplevelser på badeværelset, der forener vand- og energibesparende teknologier med intelligente funktioner og kvalitet med lang levetid. Med tidløse og innovative premiumprodukter understøtter mærket en bæredygtig livsstil og forvandler de daglige rutiner med vand til ekstraordinære oplevelser. Med en unik pionerånd skaber hansgrohe – sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX – indretninger og produktløsninger til badeværelser og køkkener, som beriger hverdagen med mere design, komfort og nydelse. I den internationale Hansgrohe Group står premiummærket hansgrohe for produktion, markedsføring og distribution af brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer, badeværelsestilbehør, møbler, sanitet og køkkenvaske. hansgrohe. Life is waterful.