Gå til indhold
Badeværelse hos Alchemist med AXOR Starck Organic ved håndvasken. Foto: Søren Gammelmark
Badeværelse hos Alchemist med AXOR Starck Organic ved håndvasken. Foto: Søren Gammelmark

Pressemeddelelse -

Michelin-magi i køkkenet – AXOR design ved håndvasken

En aften hos Alchemist er noget, man aldrig glemmer. Siden genåbningen i 2019 har den københavnske restaurant fået to Michelin-stjerner for sine yderst kreative og teknisk komplekse retter og den koreograferede middagsoplevelse. Køkkenchef og medejer Rasmus Munk arbejdede sammen med designbureauet Studio Duncalf for at nytænke omgivelserne – Det Kongelige Teaters tidligere kulisseværksted på Refshaleøen – med skuespillere og visuelle teknologier i tråd med Munks koncept om ”det holistiske køkken”. Alchemist tager sine gæster med på en rejse gennem alle sanserne – ad neongange, forbi graffiti-malede vægge og en 13 meter høj vinkælder. Fordelt over fem akter serveres en 50-retters menu af et hold animatorer, en dramaturg og 32 kokke. På de tre til fem timer, en middag varer, kommer de fleste gæster nok forbi badeværelserne eller endda køkkenerne, hvor de kan opleve hele tre AXOR kollektioner.

Individualiseret design i sort krom

Alchemist udvalgte AXOR Starck OrganicAXOR MyEdition og AXOR Citterio, og de gjorde samtidig brug af de eksklusive individualiseringsmuligheder fra AXOR FinishPlus. Som berøringsfri variant ved håndvasken byder elektroniske AXOR Starck Organic vandhaner på infrarøde sensorer, der giver ultrapræcis betjening og et økonomisk vandforbrug. AXOR MyEdition er med sine mange designmuligheder det ultimative inden for personalisering, og samtidig indhyller PowderRain-teknologien huden i mikrofine dråber. Og AXOR Citterio, et ikon inden for moderne armaturdesign, gør stort indtryk ved køkkenvasken med sine geometriske former og store flader. Hos Alchemist er alle AXOR kollektionerne skabt med overfladen børstet sort krom, en af ti eksklusive AXOR FinishPlus-overflader.

Mål: At ændre verden

”Muligheden for at påvirke mennesker holder mig kørende som kok – mit ultimative mål er at ændre verden med gastronomi,” siger Rasmus Munk. ”Hos Alchemist kan vi transportere vores gæster ud af deres almindelige verden og ind i en dimension, der er uafhængig af tid og rum.” Med 7.000 personer på venteliste har Munk tydeligvis fundet publikummet til sin vision. Menuen er luksuriøs og samtidig selvbevidst, udsøgt og tankevækkende, imens den kommenterer en række aktuelle emner. White Guide har udnævnt Alchemist til Danmarks Bedste Restaurant, så stedet har med succes skabt plads til sig selv i krydsfeltet mellem kunst, mad og teknologi. Dem, der spiser her, kommer til at stå tilbage med masser af smagsoplevelser og eftertanke.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket AXOR

AXOR udvikler, konstruerer og producerer vandhaner, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener - til perfektion. Unikke, avantgarde produkter og kollektioner skabes på højeste æstetiske og tekniske niveau. Nogle af dem ses i dag som klassikere inden for badeværelsesdesign. Fælles for dem alle er, at de følger tanken "Form follows Perfection": Produktudviklingen er først færdig, når der ikke er mere at tilføje eller fjerne. Gennem mere end 25 år er toneangivende designobjekter blevet udviklet efter denne opskrift i samarbejde med nogle af verdens største designere, bl.a. Philippe Starck, Antonio Citterio, Jean-Marie Massaud og Patricia Urquiola. AXOR er et mærke i Hansgrohe Group.

Kontakt

Relateret materiale

  • Oplev det luksuriøse AXOR univers online og på dansk.

    AXOR får ny hjemmeside på dansk

    Nu bliver det lettere at finde information om og inspiration fra AXOR, der udvikler og producerer armaturer, brusere og tilbehør til luksuriøse badeværelser og køkkener. Hidtil har mærket kun haft en international hjemmeside, men med den nye danske version bliver det let at finde danske vejledende priser og landetilpasset indhold online. Den nye side findes på www.axor-design.com/dk.
    Informatio

  • Det klassiske AXOR Starck armatur i børstet sort kromoverflade på The Retreat i Blue Lagoon.

    The Retreat i Blue Lagoon, Island: Når jord, vand og design smelter sammen

    På The Retreat i Blue Lagoon i Island forbindes jord, vand og design på en hidtil uset måde. Den særlige forbindelse til vandet videreføres indendørs, hvor badeværelserne er indrettet med AXOR Starck armaturer og AXOR Showers produkter i krom samt AXOR FinishPlus-overfladen børstet sort krom.