Gå til indhold
UCI WorldTour-sæsonen 2021 starter med sejr.
UCI WorldTour-sæsonen 2021 starter med sejr.

Pressemeddelelse -

Sæsonstart og ny, dansk rytter på cykelholdet BORA-hansgrohe

Premium-mærket hansgrohe, titelsponsor for cykelholdet BORA-hansgrohe, glæder sig over holdets sæsonstart i UCI WorldTour 2021. UAE Tour i de Forenede Arabiske Emirater var rytternes første løb, og her viste de stort potentiale for en succesrig sæson. Emanuel Buchmann kørte for eksempel en fjerdeplads hjem på løbets kongetape, 3. etape. Med i løbet var også bl.a. Pascal Ackermann, Cesare Benedetti og Ben Zwiehoff, den tidligere mountainbikerytter, der her fik sin debut inden for landevejscykling. I det netop overståede løb Paris-Nice sluttede BORA-hansgrohes Max Schachmann øverst på podiet og vandt løbet for andet år i træk. 2021-sæsonen er dermed begyndt yderst flot for BORA-hansgrohe.

Holdtilvækst og ny talentudviklingsstrategi

Fra denne sæson byder BORA-hansgrohe danske Frederik Wandahl velkommen på holdet. Wandahl er blot 19 år gammel og med sin treårige kontrakt den yngste rytter i UCI WorldTour. Også 27-årige Anton Palzer, der har skiftet ski-bjergbestigning ud med cykelsport, er fra dette år med på holdet. Med Matthew Walls (UK) og Jordi Meeus (BEL) har teamet ryttere fra ti forskellige nationer og består af i alt 29 topatleter. Med det stærke team og et fokus på at fremme rytternes individuelle styrker bliver holdopstillingen i 2021 også tilpasset ved de store løb. Derfor vil eksempelvis Emanuel Buchmann ikke køre Tour de France i år, da Giro d’Italia-etaperne passer meget bedre til bjergrytteren.

Holdets talentudviklingsprogram bliver samtidig mere internationalt og individuelt. I denne sæson vil også udenlandske talenter blive støttet på Team Auto Eder, BORA-hansgrohes officielle talenthold. Med denne større og mere forskelligartede talentmasse skabes flere synergier, og således hæves niveauet. Man vil også give unge ryttere mulighed for at møde international konkurrence ved at deltage i internationale løb og endagsløb på højt niveau. hansgrohe glæder sig også over denne udvikling og ønsker holdet held og lykke i den kommende sæson.

Læs mere om hansgrohes sponsorering af cykelholdet på hansgrohe.dk.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende produkter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Merete Lykke Karim

Merete Lykke Karim

Pressekontakt Kommunikations- og webkoordinator 87349595
Laura Kjær Henriksen

Laura Kjær Henriksen

Pressekontakt Marketingchef 22990176

Relateret materiale

Brusere og vandhaner til bad og køkken under premiummærket hansgrohe og luksusmærket AXOR

Om Hansgrohe Group – Setting the Beat of Water. Since 1901.

Med sine mærker AXOR og hansgrohe er Hansgrohe Group, som har hovedkontor i Schiltach/Baden-Württemberg, Sydtyskland, en førende virksomhed inden for innovation, design og kvalitet i bad- og køkkenbranchen. Virksomheden, der blev grundlagt i 1901, giver vandet form og funktion med sine armaturer, brusere og brusesystemer. I kombination med sanitet og badeværelsesmøbler tilbyder virksomheden individuelle designmuligheder fra ét og samme sted til helhedsoplevelser på badeværelset. Virksomhedens 122-årige historie præges af opfindelser, såsom den første håndbruser med forskellige stråletyper, det første køkkenarmatur med udtrækstud og den første justerbare bruserstang. Med over 20.000 aktive beskyttede rettigheder står Hansgrohe Group for kvalitetsprodukter med lang levetid og viser ansvarlighed overfor mennesker og miljø. Bæredygtig produktion af ressourcebesparende produkter er centralt i virksomhedens aktiviteter over hele verden. Ved at udvikle innovative teknologier til armaturer og brusere er det målet for Hansgrohe at beskytte vandet som ressource samt at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne under produkternes brugsfase. Som del af sin gennemgående bæredygtighedsstrategi vil Hansgrohe i 2030 have udstyret alle sine vandførende produkter med vandbesparende teknologier under initiativet ”ECO 2030”. 33 datterselskaber, 20 salgskontorer og kunder i over 150 lande gør virksomheden til en pålidelig partner over hele verden. Mærkerne og produkterne under Hansgrohe Group er præmieret med over 700 designpriser siden 1974. Produkterne fra Hansgrohe Group anvendes i projekter verden over – f.eks. på velkendte krydstogtskibe, i luksuriøse 5-stjernede- og boutique-hoteller, i internationale metropoler, i ekstraordinære kurbade, eksklusive badeværelser i hytter og luksusvillaer, offentlige faciliteter og i utallige private hjem. Den høje kvalitetsstandard sikres med produktion på Hansgrohe Groups syv egne fabrikker, hvoraf fire er i Tyskland og én i hhv. Frankrig, USA og Kina. I 2022 omsatte Hansgrohe Group for 1,528 mia. euro (11,4 mia. kr.), og virksomheden beskæftiger ca. 5.600 medarbejdere på verdensplan, heraf over 60 procent i Tyskland.