Gå til indhold

Pressemeddelelse -

ShowerSelect termostater nu med glasoverflade

En glasoverflade af høj kvalitet, elegant design og enkel betjening – Hansgrohes nye ShowerSelect termostater til indbygning tilføjer ekstra værdi til ethvert badeværelse. Det tidløse, klare design passer perfekt til tidens arkitekturtendenser, og overfladen i hvidt eller sort glas betyder, at termostaterne matcher både sanitet og fliser som en harmonisk del af badeværelset. Termostaterne har vundet både iF Design Award og RedDot Design Award.

ShowerSelect produkterne kan både kombineres med eksisterende Hansgrohe-produkter og med de nye Hansgrohe Rainmaker Select brusere, der ligeledes kendetegnes af overflader af glas. På grund af det ridsefaste, holdbare kvalitetsglas er termostaterne lette at rengøre. Hansgrohe har udviklet termostaterne sammen med designpartneren gennem mange år, Phoenix Design, og de monteres på indbygningsdelen Hansgrohe iBox universal.

Teknologi, der gør hverdagen lettere

Med ShowerSelect indbygningstermostaterne forsvinder de tekniske dele ind i væggen, hvilket giver mere bevægelsesfrihed og et enklere design under bruseren. Med mulighed for at styre op til fire bruserfunktioner med kombinationer af de fem ShowerSelect varianter, kan man skabe sin egen individuelle bruseoplevelse. Hansgrohes Select-teknologi betyder, at man helt enkelt åbner og lukker for vandet til hånd- og hovedbruser med et tryk på en knap, og vælger man en Hansgrohe Select bruser, kan der også skiftes stråletype med en knap.

Ældre, børn og handicappede tilgodeses i særlig grad af den ergonomiske og intuitive betjening og de letlæselige symboler. Derudover kan Select-knapperne monteres sådan, at de er hævet fra rosettens overflade, så de altid kan findes med fingrene.

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe
hansgrohe er premium-mærket for brusere, bad- og køkkenarmaturer. Som prisbelønnede med talrige udmærkelser i hele verden står produkterne for innovativt design, bæredygtige teknologier og et maksimum af funktionel kvalitet, hvilket begrunder mærkets succes som en af verdens førende producenter af brusere. Med opfindelser og teknologier som bruserstangen, QuickClean antikalk-funktionen, AirPower- og EcoSmart-teknologien samt den komfortable Select-betjeningsteknologi anses hansgrohe som innovationsførende i den internationale sanitetsbranche.

Kontakt

  • HG 15738600
    HG 15738600
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2133 x 1920, 2,7 MB
    Download
  • HG 15738400
    HG 15738400
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2133 x 1920, 2,61 MB
    Download
  • hansgrohe logo
    hansgrohe logo
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    974 x 150, 66,4 KB
    Download