Gå til indhold

Pressemeddelelse -

60 år den 2. oktober 2020: Jørgen Thorup er den danske musikbranches ukuelige overlever

Jørgen Thorup tilbragte 15 intense år som medlem af Shu-bi-dua. Livet som heftigt turnerende musiker bød på mange fester og fristelser, men han nåede at sige stop, inden det gik lige så galt for Thorup, som det gik mange af hans venner og kolleger. Før, under og efter tiden i Shu-bi-dua har han medvirket i en lang række projekter med makkeren Michael Hardinger. Desuden har han så vidt udsendt foreløbigt tre soloalbums. Det fjerde, Human Stars, udkommer på hans fødselsdag – som en 60-årsgave fra Thorup til sig selv.

Han kom til verden som en vaskeægte københavner i 1960. Seks årtier senere bor Jørgen Thorup stadig i den danske hovedstad – og nærmere betegnet på Østerbro sammen med sin kone Kirsa og sønnen Sofus, som kom til verden i 2003. I dag kalder Thorup familien for sin ”redningskrans”, fordi tilværelsen som ægtefælle og far reddede ham fra et tiltagende hårdt musikerliv.

Det hele begyndte tilbage i 1970’erne med et skoleband, der udviklede sig til gruppen V6, som udgav to plader i de tidlige 80’ere. Thorup opnåede også en førsteplads på hitlisten i Portugal med bandet 1st Avenue. Desuden har han deltaget i Melodi Grand Prix hele tre gange.

De vilde år med Shu-bi-dua
I 1985 blev Thorup så medlem af Shu-bi-dua som bandets keyboardspiller. De utallige koncerter blev akkompagneret af lige så utallige fester, som ofte fortsatte i studiet, hvor det næste album skulle indspilles.

Undervejs oplevede Thorup, hvordan mange af hans venner og kolleger i musikbranchen gik ned på grund af stofmisbrug, skilsmisser og sågar dødsfald.

Euforiserende stoffer var lettilgængelige, når man levede livet som heftigt turnerende musiker, men Thorup nåede selv at sige stop, inden det gik helt galt. Herefter blev han dedikeret modstander af romantiseringen af stoffer som en uundgåelig del af musikerlivet.

Nært samarbejde med Michael Hardinger
Han forlod det ekstremt populære band kort efter årtusindskiftet og udsendte i 2001 bogen Femten år med Shu-bi-dua, som blev en bestseller. Det skyldtes ikke mindst dens ærlige beskrivelser af både forsiden og bagsiden af, hvad det vil sige at være medlem af bandet – herunder de famøse interne stridigheder, der blandt andet førte til Michael Hardingers exit i 1997.

Netop Hardinger har Thorup haft et nært forhold til siden 80’erne, da de sammen startede pladeselskabet Full Moon Music. Foruden de mange år i Shu-bi-dua har de også optrådt i fællesskab under navnene Lørdagskyllingerne, Pistolen i ryggen, Hardinger/Thorup og Hardinger Band.

Sidstnævnte har siden 2014 været navnet på deres fælles og fortsat højaktive band, som blandt andet også tæller Shu-bi-duas bassist fra 1977 til 2011, Kim Daugaard.

Soloalbum som fødselsdagsgave til sig selv
Thorup har også et virke som solist, og på denne front debuterede han i 2004 med albummet Free Man. I 2007 udkom opfølgeren Kommer du med, og i 2011 udgav han sit tredje soloalbum Good Company for the Dog.

Som en 60-årsgave til sig selv udgiver han på sin fødselsdag den 2. oktober sit fjerde album, Human Stars, hvor et væld af Thorups musikalske venner medvirker – herunder Michael Hardinger, Billy Cross, Peter Busborg og Sascha Dupont.

Albummet har været undervejs i fem år, og sangene viser den hidtil mest modne udgave af Jørgen Thorup, der blandt andet bearbejder sin vilde fortid og sorgen over sin gode ven, der tog sit eget liv for otte år siden.

Ved siden af sin karriere som musiker er Thorup desuden formand for både Dansk Kunstnerråd og Spil Dansk samt næstformand for DPA. Endelig står han også bag sit eget musikalske teambuildingkoncept, A-Capella Teambuilding, som har styrket sammenholdet i virksomheder som Novo Nordisk, Danske Bank, TDC og DSB.

  • Forespørgsler på interview med Jørgen Thorup, venligst kontakt Peter Bek via pb@zacks.dk eller 21 29 67 76

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark