Gå til indhold
​70.000 har sikret sig billet til TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL - spilleperioden forlænges nu i Tivoli.

Pressemeddelelse -

​70.000 har sikret sig billet til TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL - spilleperioden forlænges nu i Tivoli.

Knap tre uger inden premieren den 14. februar 2019 har 70.000 publikummer sikret sig billet til Langkjær Entertainment, Clemens og Live Nations TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL. Derfor forlænger man nu spilleperioden i Tivoli en uge.

TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL spiller nu helt frem til den 31. marts 2019. De ekstra forestillinger er i salg nu.

Der er godt og vel tre uger til at Langkjær Entertainment, Clemens og Live Nations originale forestilling TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL får urpremiere i Tivoli den 14. februar – og interessen er enorm. Intet mindre end 70.000 har allerede sikret sig billetter på musicalversionen af Anders Matthesens legendariske film Terkel I Knibe, hvilket nu får holdet bag TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL til at forlænge med yderligere en uge i Tivolis Koncertsal.

Med dagens forlængelse kan TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL opleves helt frem til den 31. marts 2019 i Tivolis Koncertsal. Forestillingen kan herefter opleves rundt i landet, bl.a. i Aarhus, Odense og Aalborg.

I TERKEL - THE MOTHERFÅRKING MUSICAL kan publikum opleve vanvittige og grænseoverskridende optrin og replikker og fed musik med både nye sange og sange fra filmen. I hovedrollen som Terkel ses komiker Ruben Søltoft, som med TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL får både musical- og teaterdebut. Hans bedste ven, Jason, spilles af manuskriptforfatter Clemens, i rollen som Terkels grove onkel Stewart Stardust ser vi selveste Thomas Bo Larsen og den altid glade musiklærer Arne Nougatgren spilles af skuespiller Martin Brygmann. De øvrige roller besiddes af bl.a. Lea Thiim Haarder og komikerduoen Adam og Noah.

Med venlig hilsen

Have Kommunikation

Tlf. 33252107

For yderligere information, kontakt venligst:

Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 24860184

Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28433893

FAKTA OM TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL:

Holdet

Musicalen er baseret på Anders Matthesens Terkel i knibe (filmens manuskript: Mette Heeno)

  • Instruktør: Nikolaj Cederholm
  • Manuskript og musik: Clemens
  • Musik: Bossy Bo, Thomas Volmer, Anders Matthesen og Clemens (sange fra filmen er skrevet af Anders Matthesen)
  • Koreograf: Anja Gaardbo
  • Scenograf: Kim Witzel
  • Kostumedesign: Line Bech
  • Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær
  • Producenter: Live Nation, Langkjær Entertainment og Clemens

Rolleliste:

  • Terkel: Ruben Søltoft
  • Arne Nougatgren: Martin Brygmann
  • Jason: Clemens
  • Stewart Stardust: Thomas Bo Larsen
  • Dorit: Lea Thiim Harder
  • Sten og Saki: Adam & Noah

Spilleperiode

  • København: Koncertsalen, Tivoli (14. februar – 31. marts 2019). Billetbestilling: Ticketmaster.dk
  • Holstebro: Black Box Theatre i Musikteatret Holstebro (11.-18. april 2019). Billetbestilling: Billetten.dk, www.musikteatret.dk eller tlf. 96 11 79 79.
  • Aalborg: Aalborg Kongres & Kultur Center (24.-28. april 2019). Billetbestilling: www.akkc.dk og tlf. 99 35 55 66.
  • Aarhus: Tivoli Friheden, Hermans (30. april-12. maj 2019). Billetbestilling: Ticketmaster.dk
  • Odense: Odeon (14.-18. maj 2019). Billetbestilling: Ticketmaster.dk
  • Vejle: Vejle Musikteater (22.-26. maj 2019). Billetbestilling: www.vejlemusikteater.billetten.dk

Øvrigt:

Premiere: Den14. februar 2019 i Tivolis Koncertsal

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark