Gå til indhold
Aarhus Seriefestival
Aarhus Seriefestival

Pressemeddelelse -

​Aarhus Seriefestival: Ny festival vil samle publikum om serier – i biografen

Fra den 30. oktober til 1. november 2020 afholdes Aarhus Seriefestival for allerførste gang. Festivalen vil gøre Aarhus til nordisk seriehovedstad og demonstrere potentialet i at betragte og formidle tv-serier som kulturelle events. Filmby Aarhus og M2, der også står bag branchefestivalen this., er initiativtagerne til den nye publikumsfestival.

Der var engang, hvor der blev set skævt til tv-serier, og biograffilm blev betragtet som en markant finere kunstform. I løbet af de seneste år er udviklingen imidlertid vendt, og serieformatet er blevet ekstremt eftertragtet hos både instruktører, skuespillere og – ikke mindst – publikum.

Streamingtjenester som Netflix og HBO, der står bag monstersucceser som Orange Is the New Black, Stranger Things, Game of Thrones, House of Cards, The Handmaid’s Tale og Westworld, kan med rette tage en stor del af æren for, at udviklingen er vendt. Herhjemme har serier som Borgen, Broen og Forbrydelsen tilsvarende høstet massiv anerkendelse, både i Danmark og internationalt.

Serier er imidlertid noget, vi ser derhjemme, og dermed går vi glip af den kollektive oplevelse, som en tur i biografen tilbyder.

Dette forhold laver Aarhus Seriefestival om på, for den nye festival betragter nemlig serier som noget, vi også bør se sammen. Som noget, der stimulerer vores behov for at have fælles oplevelser, og som udgør vigtige kulturelle referencerammer for os alle sammen. Målet er dermed at demonstrere, hvordan serier bør betragtes og formidles som kulturelle events, der er med til at sikre sammenhængskraften i vores samfund.

Tema: Serier, vi ser sammen
Når festivalen afholdes for første gang den 30. oktober til 1. november, vil serierne således danne omdrejningspunkt for en række fantastiske fællesoplevelser for det serieelskende publikum.

Det gælder naturligvis visninger, som finder sted i den ikoniske biograf Øst for Paradis og Filmby Aarhus’ studier – kombineret med snigpremierer, talks og besøg fra kendte instruktører, skuespillere og andre brancheaktører. En vifte af Aarhus’ kulturinstitutioner kommer ligeledes til at være en del af festivalen.

Temaet for festivalen er Serier, vi ser sammen, og der vil dermed være fokus på nye, innovative og enestående serier, som samtidig fungerer som kulturelle bindeled og skaber samfundsmæssig værdi – ikke mindst, når vi ser serierne sammen, snarere end hver for sig.

Udspringer af branchefestivalen this.
Aarhus Seriefestival udspringer af branchefestivalen this., som Filmby Aarhus og M2 står bag, og som Det Danske Filminstitut har støttet siden år ét.

I år afvikles this. for tredje gang. Det sker fra den 29. til 31. oktober, delvist overlappende med Aarhus Seriefestival, og hovedtemaet for this.2020 er The Future of Digital Storytelling & Audience Engagement.

Det er netop succesen med this.2019’s seriespor, der har givet arrangørerne blod på tanden i forhold til at lancere Aarhus Seriefestival – og branchens aktører kan samtidig glæde sig til, at seriesporet på this.2020 bliver skærpet i forbindelse med den nye publikumsfestival.

Imødekommer eksisterende tendens blandt streamingtjenesterne
Felicia Jackson, som er festivalchef for både this. og Aarhus Seriefestival, fortæller følgende om festivalens potentiale:

”Der er et kæmpe potentiale i at få folk til at forlade tv-skærmen derhjemme og i stedet opleve serierne i fællesskab med andre. Det første afsnit af en ny og længe ventet serie fortjener at blive set i biografen, synes jeg – sammen med andre, der tilsvarende har glædet sig og måske er store fans.”

Jackson forklarer nærmere:

”Vi tror på, at vi med festivalen kan imødekomme den eksisterende tendens, hvor streamingtjenesterne i stigende grad ønsker at få deres indhold vist i biografen. Det ser man med al tydelighed ved Netflix’ nylige overtagelse af den historiske biograf, Paris Theater i New York, hvor de vil vise deres egne produktioner.”

Aarhus skal være nordisk seriehovedstad
Steen Risom, konstitueret chef for Filmby Aarhus, forklarer, hvorfor denne festival skal etableres netop nu:

”Der er et enestående momentum for at skabe en sådan festival. Det skyldes naturligvis kvaliteten af de serier, der bliver produceret i ind- og udland, som efterhånden er blevet skyhøj. Spillefilm og dokumentarfilm har i utallige år haft deres egne festivaler – så nu er det på høje tid, at serierne får én også! Vores ambition med festivalen er at gøre Aarhus til nordisk seriehovedstad.”

Festivalens program og samarbejdspartnere – herunder både danske og internationale streamingtjenester og tv-stationer, vil blive offentliggjort i de kommende måneder.


Emner

Regions

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark