Gå til indhold
Foto: Morten Rygaard

Pressemeddelelse -

Alle billetter er revet væk til Grøn i Aarhus

Nu melder Tuborg og Muskelsvindfonden også udsolgt til Grøn i Aarhus seks timer tidligere end sidste års rekord. Aarhus er dermed den tredje udsolgte by efter Næstved og Valby, hvor alle billetterne blev revet væk på blot to timer. Der er fortsat billetter til koncerterne i Tårnby, Kolding, Aalborg, Esbjerg og Odense.

Aldrig før er der solgt så mange billetter på så kort tid i Grøns historie, og begejstringen er ikke til at skjule for Simon Toftgaard Jespersen, forperson for Muskelsvindfonden, som udtaler:
“Jeg er på samme tid rørt og overvældet over den vilde opbakning, som publikum viser os igen i år. Det ligger dybt i Grøns DNA, at vi i Muskelsvindfonden sammen med Tuborg kæmper for at skabe et overskud til Muskelsvindfonden og dermed gøre en forskel for mennesker med muskelsvind. Derfor bliver jeg varm om hjertet og kan næsten ikke finde ordene af ren taknemmelighed over for vores fantastiske grønne publikum.”

I morges kunne Grøn offentliggøre Annika og Lukas Graham som de første to artister på årets line-up. De resterende seks artister, som skal med rundt på sommerens turné, bliver offentliggjort i løbet af de kommende uger.

En fest, der har gjort en forskel gennem mere end fire årtier
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2025 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden fejre historisk tidligt udsolgt, publikumsrekord på 199.000 gæster og ny danmarksrekord i løbet af det første døgn af billetsalget, da der blev afsat hele 175.050 billetter - det er rekord for en musikbegivenhed i Danmark.

Billetter til Tårnby, Kolding, Aalborg, Esbjerg og Odense kan købes på groenkoncert.dk/billetter

Se turnéplanen herunder. Yderligere information om Grøn 2026 kan findes pågroenkoncert.dk.

For pressehenvendelser, kontakt venligst:
Peter Pishai Storgaard · peter@have.dk · 28 49 33 86
Picasa Emily Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80

Om Grøn
I mere end fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn og skabt musikalske liveoplevelser og fællesskaber på tværs af handicap, alder, etnicitet, køn, seksualitet og religion. Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe Plads til forskelle i samfundet - og meget mere. I 2025 kunne Tuborg og Muskelsvindfonden melde om rekordernes turné. Allerede på det første døgn for billetsalget havde Grøn afsat 175.050 billetter og udsolgt fem ud af otte turnébyer. Kort efter blev hele turnéen historisk tidligt udsolgt med en ny publikumsrekord på 199.000 gæster.

Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse, som kæmper for et bedre liv med muskelsvind. Muskelsvindfonden blev grundlagt i 1971 og er i dag en stærk organisation, som ikke bare samler mennesker med muskelsvind, men også 1000vis af fantastiske pårørende, stærke samarbejdspartnere og engagerede frivillige. Siden 1983 har Muskelsvindfonden i et partnerskab med Tuborg arrangeret Grøn.

Om Tuborg
Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet danskernes foretrukne ølmærke. Tuborg har gennem fem årtier haft et stort engagement i musikken og det fællesskab, det bibringer mellem danskerne. Gennem tætte partnerskaber med både det danske musikmiljø og koncert-og festivalarrangører, har Tuborg medvirket til, at danskerne hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde øl. Tuborg var med til at skabe grundstenen til Grøn tilbage i 1983 og har været medarrangør lige siden.

Turnéplan 2026
Torsdag den 16. juli: Tårnby, Øresundsparken
Fredag den 17. juli: Kolding, Seest Idrætspark
Lørdag den 18. juli: Aarhus, Marienlystvej (Udsolgt)
Søndag den 19. juli: Aalborg, Trekanten
Torsdag den 23. juli: Esbjerg, Veldbækvej
Fredag den 24. juli: Odense, Dyrskuepladsen
Lørdag den 25. juli: Næstved, Holsted Allé (Udsolgt)
Søndag den 26. juli: Valby, Valbyparken (Udsolgt)

Grøn på de sociale medier
Officielt hashtag: #Grøn26
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
YouTube: Grøn Koncert
TikTok: Groenkoncert

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Peter Pishai Storgaard

    Pressekontakt Chefrådgiver & Medlem af Ledelsen
  • Picasa Emily Askjær Grand

    Pressekontakt Rådgiver & Projektleder 30138880
  • 7000 Grøn 2025 --- Photo Morten Rygaard All Copyrights-_DSC0208-1.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6499 x 4332, 23,9 MB
    Download