Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Anbefalinger fra ny international handletank åbner TOMORROW Festival

En række internationale forskere, erhvervsfolk, forfattere og aktivister mødtes den 1. september som en del af handletanken Imagine TOMORROW. Deltagerne præsenterede hver især en konkret handling, som skal afhjælpe global, social ulighed og samtidig øge klimaindsatsen for at nå Parisaftalens mål. Se de konkrete handlinger her.

TOMORROW står på tre ben: Naturligvis den folkelige TOMORROW Festival, som finder sted i Valbyparken i dag og i morgen, og erhvervskonferencen TOMORROW Summit, som afvikles i dag samme sted.

Det tredje ben er Imagine TOMORROW, som er en international handletank, der mødtes den 1. september.

”En handletank adskiller sig fra en tænketank ved at være strengt handlingsorienteret. Imagine TOMORROW er således et ekko af TOMORROWs overordnede fokus på konkrete handlinger og adfærdsændringer for en mere bæredygtig verden,” forklarer Caroline Søeborg Ahlefeldt, som er CEO for TOMORROW og desuden også åbnede Imagine TOMORROW.

Konkrete handlinger fra alle handletankens deltagere
Under handletankens møde fremlagde hver deltager en konkret handling, der kan afhjælpe social ulighed og samtidig øge klimaindsatsen (“climate justice”) for at nå Parisaftalens mål.

Den virtuelle handletank varede fem timer, hvorunder deltagerne præsenterede deres handlinger og indgik i gruppearbejde, der kvalificerede og forbedrede de pågældende handlinger gennem tværdisciplinær, perspektivisk belysning før endelig udgivelse.

Handletankens deltagere fremlagde disse konkrete handlinger under mødet:

  • Katherine Richardson (professor, forfatter, leder af Sustainability Science Center, KU): ”Prioritise Resource Efficiency – Earth's One True Currency”
  • Loretta Napoleoni (økonom, undersøgende journalist, forfatter til ’Rogue Economics’): ”Migrate Like Humans Always Have – to Space”
  • Solomon Goldstein-Rose (klimaaktivist, forfatter til ’The 100% Solution’): ”Nuclear Power from Shipyards – with Hydrogen By-production”
  • Antje Boetius (professor, leder af Tysklands marine polarforskningsinstitut, AWI): ”Enhance The Ocean’s Life Support With Algae”
  • Ties van der Hoeven (stifter og kreativ chef, The Weather Makers): ”Regreen Deserts – Restore Ecological Acupuncture Points”
  • Clara Rowe (CEO, Restor): ”Join the Global Restoration Movement”
  • Ahmed Mushfiq Mobarak (professor, centerleder for Y-RISE, Yale University): ”Build Coalitions to Solve Connected Problems”
  • Nyombi Morris (ungdomsaktivist, Rise Up Movement, Uganda): ”Plant Trees, Together and Educate for Climate Literacy”
  • Zeid Ra'ad al Hussein (professor, tidl. FN-højkommisær for menneskerettigheder): ”Be Courageous – Dare to Change Behaviour”
  • Kate Fletcher (professor, Centre for Sustainable Fashion, University of the Arts London): ”Put Earth First – Rethink The Value Chain Fundamentally”
  • Jim Hagemann Snabe (bestyrelsesformand, Mærsk og Siemens): ”Increase the Momentum and Reap the Rewards”
  • Molly Fannon (CEO, Museum for the United Nations): “Unleash the Power of Culture – Listen to Coming Generations”
  • Rune Lykkeberg (forfatter, chefredaktør, Information): ”Reintroduce Class Consciousness through Reindustrialization”
  • Melanie Joy (socialpsykolog, forfatter, stifter af Beyond Carnism): ”Be An Ally Helping Transform Carnism”
  • Torben Möger Pedersen (bestyrelsesformand, Danmarks Genopretningsfond): ”Mobilize Private Capital to Finance New Green Technologies”

Resultaterne af Imagine TOMORROW vil blive præsenteret af et af handletankens medlemmer, Molly Fannon, som åbningstalk ved TOMORROW Summit.

Efterfølgende vil der desuden blive udgivet videopræsentationer af deltagerne og deres handlinger – samt øvrig dokumentation af den virtuelle handletank.

Oplevelser inden for seks kategorier på TOMORROW Festival
På TOMORROW Festival, der finder sted i Valbyparken, kan man i dag og i morgen få et væld af inspirerende oplevelser inden for disse seks kategorier:

  • MUSIC: Festivalen blander det bedste fra musikscenen – det nye, det gamle og det næste store.
  • TALKS: Forstå, bliv nysgerrig og gør din verden større. I samtalerne vil man opleve at kontraster mødes – repræsentanter for ungdommen, koryfæer fra erhvervslivet, kunstnere og forskere.
  • CHANGE: Gør en forskel og oplev Tomorrow Change – en immersiv totaloplevelse midt på festivalen. Man kommer på en sanserejse designet af kunstnere og forskere, får ‘jord under neglene’ og konkrete værktøjer til nye bæredygtige vaner.
  • TASTE: Hvordan bliver vi mætte i fremtiden, mens vi samtidig bevarer vores natur og biodiversitet? Festivalens madprogram TASTE giver et bud, der tager dine smagsløg med på rejse. Besøg havets dyb, fremtidens smagfulde madvarer og meget mere. Oplev et inspirerende og alsidigt madprogram lavet på bæredygtige råvarer af folkene fra Meyers.
  • SPROUT: Man kan blive fyldt med håb for fremtiden ved Sprout. Her møder man organisationer og virksomheder, der alle arbejder for at sikre en bæredygtig fremtid. Modige tiltag og nye måder at være virksomhed på – man finder det hele i Sprout.
  • OWN: Her kan man lade sig suge ind i ungdommens univers. På OWN oplever man unges svar på hvordan du kan leve, bo og handle i samklang med samfund og natur. På festivalen fortolker ungdomsorganisationer bæredygtighed, og inviterer publikum til refleksion og indsigt i deres verden. Oplev unikke installationer, pop-up events, bliv involveret, inspireret og mærk når ungdommen drømmer aktivt.

Det fulde festivalprogram kan udforskes på www.tomorrow.today.

Med venlig hilsen
HAVE

For yderligere information, kontakt venligst:
Johannes Mandal · johannes@have.dk · 22 28 77 77
Anja Linnet · anja@have.dk · 22 65 53 48

FAKTA OM TOMORROW
TOMORROW Festival finder sted den 3. og 4. september 2021 i Valbyparken i Københavns Sydhavn.

Billettyper (priser ekskl. gebyr):

  • Partoutbillet: 750,-
  • Endagsbillet: 499,-
  • Studerende, pensionister og grupper på min. 10 personer får 25% rabat
  • Børn 0-14 år: Gratis

Festivalpartnere

  • Founding partnere: Københavns Kommune - PensionDanmark
  • Festivalpartnere: Carlsberg - By & Havn - Stark
  • Change Home-partner: Forenet Kredit
  • Change-partnere: Beckett Fonden - Danske Rederier - Danske Maritime - Den Danske Maritime Fond – Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen
  • Sprout-partnere: Innovationsfonden - Vækstfonden - Danmarks Grønne Investeringsfond
  • Udførende partnere: Good Boys Agency – RF Experience
  • Supportpartner: United Nations Development Programme
  • Logistikpartnere: Copenhagen Malmö Port
  • Leverandører: Philipson Wine

Om TOMORROW
Hos TOMORROW tror vi på, at verden er til at forandre. Vi tror på at du kan gøre en forskel, og at vi sammen kan gøre fremtiden til et bedre sted for alle. I dag ser mange ind i en dyster fremtid, hvor klimakriser og ulighed tegner årene der kommer. Udsigter der efterlader et spor af handlingslammelse.

Men sammen kan vi nære en anden fremtid – en bedre fremtid. Vi vil geninstallere håbet, og give os drømmene tilbage gennem handling. Gennem inspiration. Og gennem oplevelser, der skaber adfærdsændringer.

Vi stræber efter at oversætte visionerne i FN’s verdensmål til konkret bæredygtig adfærd i hele samfundet – fra køkkenbordet til mødebordet og fra børnebordet til højbordet.

TOMORROW er en nonprofit-platform for bæredygtige forandringer for de mange. For de engagerede. For de nysgerrige. For de tvivlende, som ikke ved, hvor de skal starte. Vi sætter viden, folk og fagligheder sammen i nye fællesskaber på tværs af traditionelle skel og overbevisninger. Og vi gør det for at skabe nye fællesskaber, der motiverer den enkelte til at være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid – i dag.

Emner

Kategorier

Kontakt

Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark