Gå til indhold
Anders And er på jagt efter Danmarks skjulte skatte:  Hvorfor skal han besøge jeres område?

Pressemeddelelse -

Anders And er på jagt efter Danmarks skjulte skatte: Hvorfor skal han besøge jeres område?

Lolland-Falster, Bornholm, Det Sydfynske Øhav og Vendsyssel. Fire områder i Danmark, der ligger langt fra hovedstadens storbyliv og som byder på et væld af skjulte skatte. Spørgsmålet er, hvilket område, der byder på flest eventyr for en berejst and som Anders And?

Anders And har været på et hav af eventyr i mange forskellige lande – til efteråret vender han tilbage til Danmark for at opleve enten Lolland-Falster, Bornholm, Det Sydfynske Øhav eller Vendsyssel.

Du kan være med til at bestemme, hvor Anders And skal rejse hen ved at stemme på dit favoritområde. Fortæl, hvad området har at byde på af sjove og spændende oplevelser, der kunne være interessante for en historie i Anders And-bladet til efteråret. Send dit svar i en mail til bladredaktionen@andeby.dk eller i en sms, hvor du skriver AND SKAT efterfulgt af dit svar og sender til 1225.

I januar præsenterer Anders And-bladet i fire udgivelser de fire områder med fokus på deres historie, natur og seværdigheder. Vidste du for eksempel, at både Lolland og Falsters historie strækker sig mere end 1000 år tilbage i tiden, at Bornholm helt op til vikingetiden var et selvstændigt kongedømme, at Det Sydfynske Øhav består af ikke mindre end 55 øer eller at Hjallerup Marked, der er et af de største markeder i Danmark, blev afholdt for første gang i 1744?

Første præsentation er af Lolland-Falster og den er med i årets første Anders And-blad, der netop er udkommet i dag.

Du kan også finde afstemningen på www.andeby.dk og på Andebys Facebook-side, www.facebook.com/andebynews. 

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt