Gå til indhold
(fra venstre): Sylvester Byder, Lue Dittmann Støvelbæk, Mads Reuther, Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Gustav Dyekjær Giese. Fotograf: Christian Geisnæs
(fra venstre): Sylvester Byder, Lue Dittmann Støvelbæk, Mads Reuther, Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Gustav Dyekjær Giese. Fotograf: Christian Geisnæs

Pressemeddelelse -

Anders Refns OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2 går i optagelse!

OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2 - opfølgeren til Anders Refns roste publikumssucces De Forbandede År, som i år vandt hovedprisen ved International Film Festival of India, starter den 17. maj optagelser i København. Det fortæller Scanbox Entertainment og Space Rocket Nation i samarbejde med Vulkan Film, der nu kan påbegynde produktionen af den videre fortælling om familien Skov i tiden op til Samarbejdspolitikkens forlis i 1943 og frem til befrielsen i maj 1945.

OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2 optages i København og omegn frem til den 28. juni, hvoraf der filmes på Fyn i perioden den 31. maj - 4. juni. I november optages filmen færdig i København og omegn samt i Sverige.

OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2 får biografpremiere den 31. marts 2022

Handlingen
OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2 er en stærk dramatisk opfølger til De Forbandede År. OPGØRET følger familien Skov fra foråret 1943 til sommeren 1945, hvor Danmark atter bliver frit.

Familien Skov er splittet. Aksel, der tilsluttede sig Modstandsbevægelsen, er gået under

jorden og fra at være en idealistisk amatør, udvikler han sig til at blive en hårdkogt partisan. Karl kæmper for sit livsværk på sværere og sværere betingelser, og da samlingsregeringen kollapser, er han pludselig uden politisk opbakning og må tage alle forbehold for at sikre en fremtid for familien - også på den anden side af krigen. Det sætter forholdet til Eva under pres. Hun har hele tiden har haft svært ved sin mands samarbejde med besættelsesmagten.

Den stigende modstand mod besættelsen og tyskernes øgede brutalitet får fatale følger for familien…

Det sublime hovedcast samles igen
Space Rocket og Anders Refn kan glæde sig over at have fået hele det fantastiske hovedcast fra første del med ombord på opfølgeren. I OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2 kommer særligt stortalentet Mads Reuther, som spiller modstandskæmperen Aksel, i front. Mads Reuther har med De Forbandede År markeret sig på filmlærredet og kan desuden også opleves i den kommende Afdeling Q-film Marco Effekten. Ligeledes bliver det et gensyn med de unge stjerner Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder.

De anmelderroste skuespilpræstationer fra Jesper Christensen og Bodil Jørgensen, hvoraf Bodil modtog Svend Prisen for årets kvindelige skuespiller for rollen i De Forbandede År, kan gentages, når to af Danmarks største skuespillere igen indtager rollerne som Karl og Eva Skov. Sammen og hver for sig står Karl og Eva over for nye udfordringer og dilemmaer, når den nye virkelighed efter Samarbejdspolitikken bliver en realitet.

Det kreative hold bag filmen
Anders Refn har allieret sig med selvsamme team, der stod bag De Forbandede År. Manuskriptet til OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2 er skrevet sammen med Anders’ faste medforfatter Flemming Quist Møller og er skrevet i umiddelbar forlængelse af De Forbandede År. Filmen produceres af Lene Børglum for Space Rocket Nation i samarbejde med Anders Refn hos Vulkan Film og distribueres herhjemme af Scanbox Entertainment. Den er blevet til med støtte fra Det Danske Filminstitut v/ Markedsordningen, TV 2 Danmark, FilmFyn og Nordisk Film & TV Fond.

Med venlig hilsen
HAVE A/S

For yderligere kontakt,
Rikke Hesselholt, mail: rikke@have.dk, mobil: 28433893
Michael Feder, mail: michael@have.dk, mobil: 22434942

Fakta om OPGØRET - DE FORBANDEDE ÅR 2

  • Instruktør: Anders Refn
  • Manuskriptforfattere: Anders Refn og Flemming Quist Møller
  • Producent: Lene Børglum og Anders Refn
  • Produktionsselskab: Space Rocket Nation ApS & Vulkan Film ApS
  • Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut & TV 2 Danmark, FilmFyn & Nordisk Film & TV Fond
  • Distribution: Scanbox Entertainment
  • Premiere: Den 31. marts 2022

Rolleliste

  • Karl Skov: Jesper Christensen
  • Eva Skov: Bodil Jørgensen
  • Aksel Skov: Mads Reuther
  • Helene Skov: Sara Viktoria Bjerregaard Christensen
  • Knud Skov: Lue Dittmann Støvelbæk
  • Valdemar Skov: Sylvester Byder
  • Michael: Gustav Dyekjær Giese
  • Annelise: Pernille Højmark
  • Og mange flere…

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark