Gå til indhold
Anmelderinvitation til Kvindelige komponister: Danmarks Underholdningsorkester præsenterer koncert og samtale med Signe Amtoft og Gry Jexen

Pressemeddelelse -

Anmelderinvitation til Kvindelige komponister: Danmarks Underholdningsorkester præsenterer koncert og samtale med Signe Amtoft og Gry Jexen

På vegne af Danmarks Underholdningsorkester har vi fornøjelsen af at invitere dig med ledsager til Kvindelige komponister: Danmarks Underholdningsorkester præsenterer koncert og samtale med Signe Amtoft og Gry Jexen den 4. juni 2024 kl. 19.30 i Den Sorte Diamant.

Tilmelding er nødvendig og skal ske til Maya Fernel på maya@have.dk eller på 40 15 35 51 senest den 31. maj kl. 12.00. Bemærk, at der er et begrænset antal billetter.

Klassiske kvindelige komponister har op gennem historien været i voldsomt undertal på repertoiret rundt om i verdens koncertsale – eller ligefrem decideret fraværende. Men takket være et standhaftigt researcharbejde gennem de seneste år er flere og flere bemærkelsesværdige klassiske værker af kvindelige komponister dukket op fra gemmerne.

Den 4. juni 2024 inviterer Danmarks Underholdningsorkester sammen med radiovært og foredragsholder Signe Amtoft og historiker og formidler Gry Jexen til koncert og samtale med musik fra de kvindelige komponisters stærke og velkomponerede repertoire af klassiske kompositioner.

Det foregår i Den Sorte Diamant, hvor man kan glæde sig til at høre musikere fra Danmarks Underholdningsorkester fortolke værker af blandt andet Lili Boulanger, Louise Farrenc, Florence Price, Fanny Mendelssohn, Hilda Sehested, Barbara Strozzi og Louise Alenius.

To eksperter leverer farverige og historiske fortællinger
Signe Amtoft og Gry Jexen vil introducere værkerne med farverige og historiske fortællinger om hver komponist og hendes samtid, ligesom de også vil fortælle personlige anekdoter undervejs.

Amtoft er kvinden bag podcasten ’Kvinder i Musik’, hvor hun har sat fokus på kvindelige komponister fra middelalderen og frem til nu. Jexen er især kendt for både Instagram-profilen og bestsellerbogen ’Kvinde Kend Din Historie’, hvor hun formidler fortællinger om forskellige kvinder fra historien og sætter dem ind i deres historiske kontekst.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Stine Albrechtsen · stine@have.dk · 30 24 14 00
Camilla Bram Schultz · cb@underholdningsorkester.dk · 22 80 15 47





Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Stine Albrechtsen

    Stine Albrechtsen

    Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus