Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Anonym privat donation på 250.000 kroner giver kulturoplevelser til 1200 danskere

Danmarks Underholdningsorkester har modtaget en anonym donation på en kvart million kroner. Orkestret har ønsket at invitere udsatte danskere ind til deres jubilæumskoncerter, hvilket er muliggjort grundet donationen. Derfor har over 10 udvalgte organisationer fået mulighed for at videregive billetter til Danmarks Underholdningsorkesters opførelse af Brahms symfonier d. 12. november i København.

Inflationen i Danmark buldrer afsted og har hos mange danskere resulteret i stramme budgetter. Nu har Danmarks Underholdningsorkester, grundet en usædvanlig stor donation, som er tikket ind hos orkesteret, fået muligheden for at invitere nogle af mest udsatte og sårbare grupper i Danmark ind til en af deres klassiske koncerter.

Musikken gør en forskel
Donationen lyder på 250.000 kroner og har opfyldt et stort ønske hos Danmarks Underholdningsorkester om at kunne give igen til nogle af de danskere, som netop ikke har overskud til kulturoplevelser i denne tid. På orkestrets eget initiativ og ønske får op mod 1200 danskere inden for de udvalgte organisationer som blandt andre Folkebevægelsen mod Ensomhed, Mødrehjælpen og Ældre Sagen nu mulighed for at opleve opførelse af Brahms symfonier d. 12. november i Konservatoriets Koncertsal i København. Andreas Vetö, der er direktør for Danmarks Underholdningsorkester, udtaler:

“Musik gemmer på fantastiske kræfter. Og kan skabe meningsfulde fællesskaber for resten af livet, men også blot for en stund. Derfor er vi meget taknemmelige for at have fået muligheden for at invitere over 1200 udsatte og sårbare danskere ind i koncertsalen til Brahms Marathon takket være den anonyme private donation, som er givet til os. En oplevelse, som forhåbentlig kan give glimt af glæde i en tid, som er præget af krig, inflation og mange regninger.”

Her følger den foreløbige liste over organisationer, som Danmarks Underholdningsorkester har givet oplevelser til:

  • Folkebevægelsen mod Ensomhed
  • Ældre Sagen
  • Mødrehjælpen
  • Fonden for Socialt Ansvar
  • Røde Kors
  • Dansk Flygtningehjælp
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Egedal Kommune, Sundhed og Omsorg
  • Københavns Kommune, afdeling for fællesskaber
  • Ventilen

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst
Marie Dam Nielsen · marie@have.dk · 29936266







Emner

Kontakt

  • Foto: Toke Bjørneboe kopi
    Foto: Toke Bjørneboe kopi
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3732 x 2318, 4,59 MB
    Download
  • Foto: Toke Bjørneboe
    Foto: Toke Bjørneboe
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3744 x 5616, 9,49 MB
    Download
  • Danmarks Underholdningsorkester foto TokeBjørneboe
    Danmarks Underholdningsorkester foto TokeBjørneboe
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5404 x 3759, 12,4 MB
    Download