Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arkæologer graver ny viden om fortiden op af jorden

Museum Nordsjællands arkæologer har sommeren over knoklet med udgravninger vest for fodboldbanerne i Gørløse, inden der skal bygges huse.

Museet havde på forhånd kendskab til en nedlagt stendysse og en mulig gravhøj på arealet, men forundersøgelserne i det tidlige forår viste hverken dysse eller gravhøj, men derimod omfattende landsbyspor fra ældre jernalder, dvs. tiden omkring 500 f.Kr. til 200 e.Kr.

Fund fra oldtidens Gørløse
Udgravningerne kom i gang i maj, og museet har, indtil videre, udgravet flere gårde fra tiden lige efter Kristi fødsel. Dengang bestod landsbyen udelukkende af mindre gårde, som lå spredt i landskabet, men som samtidig indgik i en slags fællesskab, muligvis en art bygdestruktur, som vi kender fra Nordatlanten. Det er netop sådan et fællesskab, Museum Nordsjælland er i gang med at afdække i Gørløse.

Indtil videre har arkæologerne fundet brønde, lertagningsgruber og hørtørringsgruber som alle fortæller om det daglige liv for de første indbyggere i byen. Dertil har museet også fundet spor efter tørvegravning i det nærliggende mosehul.

Landsbyer flyttede rundt i et område gennem tiden, og nu er cirklen på sin vis sluttet, da der skal bygges nyt lige dér, hvor museet har fundet spor af bebyggelse, som går flere tusind år tilbage.

Åbent hus på arkæologiske udgravninger i Gørløse
Kom helt tæt på en arkæologisk udgravning når Museum Nordsjælland holder åbent hus tirsdag d. 6. august, kl. 17-19. Museets arkæologer viser rundt og fortæller om det første Gørløse, på stedet hvor det kommende Gørløse nu skal bygges.

Billetter til arrangementet koster 50 kr. for voksne, børn under 18 år gratis. Børn kun i følge med voksen. Billetter skal bestilles på museets hjemmeside: www.museumns.dk

Adresse: Maglekærvej 8, Gørløse.

Om Museum Nordsjælland
Museum Nordsjællands museer er åbne i sommerferien fra d. 1. juli – 11. august. Hver dag fra kl. 11-16.

Museum Nordsjælland er et arkæologisk og kulturhistorisk museum. Museet har udstillinger, rundvisninger, arrangementer, undervisning - og arkæologiske udgravninger i Nordsjælland.

Museum Nordsjælland har museer i Gribskov, Hillerød og Hørsholm kommuner: Nakkehoved Fyr, Skibshallerne Gilleleje, Hillerød Bymuseum, Hørsholm Egns Museum, Elværket Hillerød, Æbelholt Kloster, Kulturspot. Parforcejagtlandskabet UNESCO verdensarv er også en del af Museum Nordsjælland.

Læs mere på Museum Nordsjælland

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:
Louise Thuesen // louise@have.dk // 2265 5204
Sara Jeppesen // sara@have.dk // 2241 0048

Billedtekst:

  1. Den store gravemaskine er arkæologens bedste ven, da vi altid skal afrømme store flader for muld.
  2. Muldlaget graves af for at lede efter mørke farvninger i undergrunden, der er spor efter tidligere tider.
  3. Udgravningen er godt i gang.
  4. Tegning af profilsnit er også en arkæologisk disciplin.

Emner

Kontakt

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark