Gå til indhold
Victoria Carmen Sonne, Marie Grahtø og Lisa Carlehed Foto: Christian Geisnæs
Victoria Carmen Sonne, Marie Grahtø og Lisa Carlehed Foto: Christian Geisnæs

Pressemeddelelse -

Beo Starling præsenterer spillefilmen TEENAGE JESUS

Instrueret og skrevet af Marie Grahtø

Med Victoria Carmen Sonne, Lisa Carlehed og Trine Dyrholm i de bærende roller

Premiere: Foråret 2019

Beo Starling er stolte af at kunne præsentere det nye drama TEENAGE JESUS i genren psykotisk realisme. Filmen er instrueret og skrevet af spillefilmsdebutant Marie Grahtø, og i de bærende roller ses Victoria Carmen Sonne, Lisa Carlehed og Trine Dyrholm. Filmen optages lige nu på det tidligere psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde og får biografpremiere i foråret 2019.

Historien
To kvinder er på kollisionskurs. Viktoria, en ung psykolog, indvilger i at behandle den suicidale patient Jenny. Et psykiatrisk hospital bliver deres kirke, hvor de som to urkræfter søger mening og tilgivelse i tro, sex og vold. Natlige samtaler afslører sandheden om deres liv, mens døden lokker, som var den tyngdekraften. Den menneskelige lidelse er et grundvilkår. Alle og ingen overlever.

Stærk kvindetrio i front
Tre stærke kvinder spiller overfor hinanden i TEENAGE JESUS. Lisa Carlehed kan opleves i rollen som den unge, perfektionistiske psykolog Viktoria. Hun har tidligere haft markante roller i filmene I dine hænder (2015) og Aminas breve (2015) og er netop nu aktuel i Netflix-serien The Rain (2018). Til efteråret er hun også aktuel i den ene hovedrolle i Samanou Sahlstrøms drama Til vi falder (2018) overfor Dar Salim.

Over for hende spiller stortalentet Victoria Carmen Sonne den selvmordstruede patient Jenny. Victoria Carmen Sonne har de senere år modtaget priser ved Bodil Prisen (I blodet, 2016) og Robert Prisen (Vinterbrødre, 2017), og til efteråret har hun sin første store hovedrolle i Holiday (2018).

Trine Dyrholm spiller rollen som den mere erfarne læge Doktor Klein. Hun har gennem årtier været en af Danmarks førende skuespillerinder og har senest haft mindeværdige roller i bl.a. Hævnen (2010), Den skaldede frisør (2012), En kongelig affære (2012), Kollektivet (2016) og Du forsvinder (2017).

Marie Grahtøs spillefilmsdebut
TEENAGE JESUS er instruktør Marie Grahtøs debutspillefilm, men hun har allerede markeret sig ad flere omgange. De største filmmagasiner i Norden har udpeget hende som ”Director to Watch”, og hendes kortfilm Daimi (2012) og Teenland (2014) blev begge nomineret til en Robert for Bedste kortfilm. Begge film er desuden blevet udtaget til nogle af de største filmfestivaler i verden, bl.a. International Film Festival Rotterdam og South by South West. TEENAGE JESUS-manuskriptet blev i 2017 udvalgt til Cannes Film Festivalens finansieringsforum ’Cannes Atelier’ som ét ud af 12 manuskripter fra hele verden.

Kvinder bag kameraet
I det hele taget er der et særdeles markant kvindeligt aftryk på TEENAGE JESUS med kvindelige producere (Amalie Lyngbo Quist og Julie Friis Walenciak), fotograf (Catherine Pattinama Coleman), klipper (Linda Man), production designer (Josephine Farsø), chef-kostumierer (Charlotte Scheffmann Weber og Nina Grønlund) og chef-sminkør (Salla Yli-Luopa).

TEENAGE JESUS produceres af Amalie Lyngbo Quist og Julie Friis Walenciak for Beo Starling i co-produktion med Bufo Film i Finland med støtte fra New Danish Screen, Finnish Film Foundation og Nordisk Film & TV Fond.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33252107

Kontakt:
Peter Pishai Storgaard, mail: peter.storgaard@have.dk, mobil: 28493386
Michael Feder, mail: michael@have.dk, mobil: 22434942

Fakta om TEENAGE JESUS
Medvirkende:

  • Viktoria: Lisa Carlehed
  • Jenny: Victoria Carmen Sonne
  • Doktor Klein: Trine Dyrholm
  • m.fl.

Holdet:

  • Instruktør og manuskriptforfatter: Marie Grahtø
  • Producere: Amalie Lyngbo Quist og Julie Friis Walenciak
  • Co-producere: Misha Jaari og Mark Lwoff
  • Fotograf: Catherine Pattinama Coleman
  • Klipper: Linda Man
  • Tonemester: Mathias Dehn
  • Production Designer: Josephine Farsø
  • Chef kostumierer: Charlotte Scheffmann Weber og Nina Grønlund
  • Chef sminkør: Salla Yli-Luopa
  • Komponist: Pessi Levanto
  • Produceret af: Beo Starling i co-produktion med Bufo Film

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark