Gå til indhold
​Børnenes Grundlovsdag – ’Børns ret til leg og fællesskab’

Pressemeddelelse -

​Børnenes Grundlovsdag – ’Børns ret til leg og fællesskab’

Torsdag den 31. maj 2018 fejrer tusindvis af børn for 23. år i træk Børnenes Grundlovsdag, når en række børneorganisationer traditionen tro går sammen om at markere børns rettigheder rundt om i hele landet. Dagen fejres også på Christiansborg med indvielsen af ’Børnenes Grundlovsbog’.

For 27 år siden underskrev Danmark FN´s Børnekonvention, der også kaldes ”Verdens Børns Grundlov”, og den 31. maj 2018 fejrer en række børneorganisationer traditionen tro børnenes grundlovsdag, hvor temaet i år er ”Børns ret til leg og fællesskab”.

31.maj fejres Børnenes Grundlovsdag med et stort arrangement i Hans Tavsens Park på Nørrebro, Parken omdannes til en markedsplads hvor børn i fællesskab kan sanse og danse, tromme og sjippe, synge og hula hoppe, slå kolbøtter, blæse sæbebobler og meget mere. Det er gratis at deltage.

Børnenes Grundlovsdag fejres også lokalt rundt om i landet i skoler, institutioner, foreninger og organisationer - blandt andet i Århus, Esbjerg, Vesthimmerland, Gedved, Gentofte, Odsherred og Høng.

Børnenes Grundlovsdag på Christiansborg

Børnenes Grundlovsdag fortsættes på Christiansborg, hvor Folketingets ’Tværpolitiske Børnenetværk’ og Børnenes Grundlovsdag i fællesskab sætter fokus på børns rettigheder. Fra kl. 11.00 vil en gruppe børn og voksne fra Børnenes Grundlovsdag være til stede på trappen foran Christiansborg. Kl.11.30 ankommer Folketingets Tværpolitiske Børnenetværk og de øvrige medlemmer af Folketinget. Sammen fabrikerer og indvier de ’Børnenes Grundlovsbog’.

’Alle Folketingets medlemmer er inviteret til at være med og vi håber naturligvis at politikerne, lige som sidste år, vil møde talstærkt op og lytte til børnene og deres ønsker omkring leg og fællesskaber og sammen med børnene lave en fælles politikerside til ’Børnenes Grundlovbog’. ’Børnenes Grundlovbog’ overrækkes til ’Folketingets Tværpolitiske Børnenetværk’, som opbevarer bogen indtil næste år’ siger Lotte Hansen, talsmand for Børnenes Grundlovsdag.

Læs mere om dagen på www.boernenesgrundlovsdag.dk

Følg os på Facebook www.facebook.com/bornenesgrundlovsdag

Pressen er meget velkommen d. 31. maj i Hans Tavsens Park fra 10-12.30 og 11.30-11.55 på Christiansborg. Der vil være gode billeder og udtalelser fra såvel børn som voksne.

Yderligere informationer
Lotte Hansen, Sekretariatsleder FOLA – Forældrenes Landsforening, telefon 42 70 51 54
Jakob Sølvhøj, p.v.a. Folketingets Tværpolitiske Børnenetværk, telefon 61 62 45 39

Organisationerne bag Børnenes GrundlovsdagBUPL – FOA – Børns Vilkår – fobu Landsdækkende Paraplyorganisation – FOLA Forældrenes Landsforening – Foreningen Grønlandske Børn – Dansk Folkehjælp – Dansk Legeplads Selskab – DUI Leg & Virke – Red Barnet Ungdom – Ungdommens Røde Kors.  

Emner

Regions

Kontakt