Gå til indhold
Comic Con var en stor succes og vender tilbage til Danmark i 2026
Kreditering: Comic Con

Pressemeddelelse -

Comic Con vender tilbage til Danmark i 2026 efter succesfuldt comeback-år!

7.-8. november 2026 i Bella Center, København

Efter et succesfuldt comeback i 2025 kan Comic Con nu offentliggøre, at eventet vender tilbage til Danmark i år den 7.-8. november 2026. Med næsten 24.000 besøgende i det første år tilbage i Danmark efter syv års pause, har Comic Con generobret sin position som et af Nordens største og mest elskede popkulturelle events.

En popkulturel legeplads for store og små
Med mere end 70 udstillere, knap 24.000 besøgende og et propfyldt eventprogram blev sidste års Comic Con Danmark et sandt hotspot for alle, der interesserer sig for popkultur i bredeste forstand. Her blev fans og entusiaster i alle aldre budt velkommen til en magisk weekend fyldt med film, tv, spil, cosplay, superhelte og oplevelser ud over det sædvanlige.

“Vores tilbagevenden til Danmark oversteg vores allerede høje forventninger. Responsen fra besøgende, fans, udstillere, kunstnere og hele miljøet har været helt fantastisk. Vi er både taknemmelige og enormt motiverede - og netop derfor er vi allerede godt i gang i planlægningen af dette års udgave, der bliver endnu større og bedre!” udtaler Event Director, Christian Kullman.

Endnu mere episk
Forberedelserne til Comic Con Danmark 2026 er allerede i fuld gang, og dette års program bliver endnu større og om muligt endnu mere episk. Ligesom i 2025 kan fans møde deres største helte og idoler helt tæt på: Hollywood-skuespillere, tegneserieskabere, kunstnere, gamere, kreative digitale skabere, kendte forfattere og cosplayers i verdensklasse, som slår vejen forbi Bella Center.

Blandt årets udstillere findes både internationale aktører og danske kreative kræfter, der tilsammen giver fans mulighed for både at fordybe sig i deres favorituniverser, opdage nye trends, prøve de allernyeste spil, få eksklusive sneak peeks og masser af unikke aktiviteter for både børn og voksne.

Programmet offentliggøres løbende. Få løbende opdateringer her: https://www.comiccondenmark.com/da/

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For mere information, kontakt venligst:
Amalie Søndergaard - amalie@have.dk - 2858 8150

Fakta
Sted: Bella Center, København
Dato: 7.-8. november 2026

Om Comic Con
Comic Con er Nordens største kombinerede spil-, tegneserie- og filmmesse. Her deltager både spiludviklere, tegneserieskabere og dele af Hollywoods film- og tv-industri. Siden 2014 har Comic Con-events samlet titusindvis af fans i både Danmark, Finland og Sverige og skabt uforglemmelige øjeblikke. Hvert år byder Comic Con velkommen til over 90.000 besøgende, der sammen skaber minder for livet.

Emner

Kategorier

Kontakt