Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Copenhagen Photo Festival fuldender ambitiøst udstillingsprogram

Foto: Kunstnerkollektivet Arctic Creatures arbejder sammen om fotografiske værker, der udspiller sig i den islandske ødemark. De komiske og tragiske scener iscenesættes ved hjælp af materiale, skrald såvel som tang, fundet på stedet. (Hrafnkell Sigurdsson, Óskar Jónasson, Stefán Jónsson / Nordatlantens Brygge)

Copenhagen Photo Festival kan i dag offentliggøre det endelige udstillingsprogram med hovedtemaet rewilding. Et ambitiøst tema, der ikke alene bringes i spil i festivalens centrum på Refshaleøen, men også udfoldes på tværs af festivalens partnere, der tæller alt fra Arken, Louisiana, Det Kongelige Bibliotek til Søfartsmuseet m.fl.

Når Copenhagen Photo Festival løber af stabelen til juni, begrænser udstillingerne sig ikke kun til Beddingen på Refshaleøen. Med en bred vifte af udstillingspartnere forgrener Nordens største fotofestival sig også til flere af hovedstadens anerkendte venues samt rundt i landet med udstillinger i byer som Helsingør, Ishøj og Kerteminde.

Copenhagen Photo Festival rewilder København
Under festivalen foldes festivaltemaet rewilding ud på tværs af samarbejdspartnere. På Nordatlantens Brygge kan man opleve hele to udstillinger med fotografi og film, der tager favntag med den grønlandske og islandske natur. De to udstillinger undersøger det moderne menneskes forhold til naturen og minder om de klimaforandringer, vi oplever.

Ikke så langt derfra, på Harbo Bar på Nørrebro, har Lene Harbo kurateret en udstilling ud fra fotofestivalens hovedtema rewilding baseret på kunstneren Yana Wernickes udstilling Companions. I fotografierne undersøger kunstneren menneskets relation til dyr og deler sjældne og specielle øjeblikke af empati og omsorg med dyr.

Henover festivalperioden rewilder flere af festivalens solokunstnere desuden byrummet i København. På Højbro Plads udstiller den finske fotograf Hilla Kurki sine blomsterportrætter, mens engelske Craig Ames AI-skabte algebilleder kan opleves på Thorvaldsens Plads i hele juni. På Vesterbro kan man gå på opdagelse efter vilde, eksotiske fugle, når den svenske kunstner Erik Berglin forvilder murerne i bydelen med sit projekt The Bird Project.

Årets fotofestival blomstrer fra Helsingør og Landskrona til Ishøj og Kerteminde
Festivalen inviterer også gæster uden for hovedstaden til at gå på opdagelse i fotografiet i samarbejde med en række lokale festivalpartnere. Landskrona Foto & Museum åbner i maj gruppeudstillingen Des Oiseaux, der viser 13 internationale fotografers fascination og favntag med fugle heriblandt fotografen Roger Ballen. Derudover samarbejder festivalen også med Landskrona Foto om en særvisning af en af dette års hovednavne fra festivalcentrum, nemlig Craig Ames, som derfor også kan opleves udendørs i Landskrona henover sommeren.

I Kerteminde ligger Johannes Larsen Museet, hvor man kan opleve særudstillingen Spejlinger af Janne Klerk. Fotografierne i udstillingen er taget i vandspejlet på den samme lille sø og rejser en lang række spørgsmål; om lysets brydninger i vand, om økosystemet, universet, solen, atmosfæren og om spejlinger mellem mennesker.

På Søfartsmuseet i Helsingør præsenteres 26 monumentale portrætter af Haenyeo kvinder, taget af Hyung S. Kim. Haenyeo kvinder er dybhavsdykkere, der lever i Sydkorea, og som i generationer har levet af at fiske på en helt særlig måde, og derfor lever de i nært forbundethed med havets rytme.

Syd for København, på Arken i Ishøj, kan Refik Anadols udstilling Winds of Denmark udforskes. Her præsenterer han tre digitale installationsværker, som alle stiller skarpt på massemediernes visuelle fremstilling af naturen, og som derved påvirker vores opfattelse af, hvad natur er, og hvordan den ser ud.

Fotobøger får særligt fokus
Fotobogen har en særlig plads i de fleste fotografers hjerte. I år har Copenhagen Photo Festival derfor sammen med udvalgte partnere valgt at give særlig plads til fotobogen som format og er gået sammen med Kunstforeningen GL STRAND om at præsentere et storstilet fotobogmarked med omkring 20 forlag og aktører samt et dagslangt talk- og screeningsprogram den 4. juni. Ligeledes byder Thiemers Magasin hver dag i festivalperioden indenfor til Sign & Talk & Drink, hvor aktuelle fotografer fortæller om deres arbejde. Desuden gæster Paris Photo og Aperture Foundations fejring af det seneste års prisvindende fotobøger i år festivalcentrum på Refshaleøen.

Det fulde aktivitetsprogram for festivalen opdateres løbende på hjemmesiden og forventes helt klar i begyndelsen af maj. Festivalens udstillingsprogram findes her: https://copenhagenphotofestival.com/en/events/

For pressehenvendelse, kontakt:
Sara Jeppesen, 2241 0048, sara@have.dk
Alberte Zimsen, 2979 5659, alberte@have.dk

For yderligere information om festivalen, kontakt:
Christine Almlund, 3137 7223, press@copenhagenphotofestival.com

Om Copenhagen Photo Festival
Den 1.-11. juni 2023 er det 13. gang, Nordens største fotofestival løber af stablen. Festivalen afholdes i nært samarbejde med gallerier, museer og kulturinstitutioner i København og Sydsverige. Hvert år bidrager 150-200 etablerede og spirende danske og udenlandske fotografer, og festivalen besøges af ca. 40.000 personer. I år sætter festivalen fotografiet på dagsordenen under temaet ‘Rewilding’ via udstillinger, workshops, talks, portfolio reviews og sociale events.

Copenhagen Photo Festival udstillingspartnere 2023
Copenhagen Photo Festival har følgende udstillingspartnere i 2023: Atla · Banja Rathnov Kunsthandel og Galleri · Barbara Nolsøe · Bien Contemporary · Danish Architecture Center · Dark Gallery · Det Grønlandske Hus · Det nationale fotomuseum · Det Nationalhistoriske Museum · DMJX · Fabrikken for Kunst og Design · Falsterbo Fotomuseum · Fotografisk Center · Galleri Format · Galleri Møller Witt · Galleri Rocks · Kunstforeningen GL STRAND · Harbo Bar · Johannes Larsen Museet · KBH Film & Fotoskole · Kulturhuset Støberiet // Blågårdens bibliotek · Landskrona Foto · Louisiana Museum for Moderne Kunst · Martin Asbæk Gallery · Arden Asbæk Gallery · Nikolaj Kunsthal · Nordatlantens Brygge · Oblong · Oslo Met · Paul Pape x Inter.pblc · Prospekt Space · PRUST · Ryesgade – Kunst 86 · Simian · Stig Stasig Archive · M/S Museet for Søfart · Thiemers Magasin · Tingbjerg Kulturhus · Vandrehallen i Hillerød · VERA skole for kunst · Wei Weng x Copenwater x Big Bio

Copenhagen Photo Festival Fotobogsaktører 2023
Copenhagen Photo Festival kan byde velkommen til følgende aktører på årets fotobogmarked i Kunstforeningen GL STRAND: At Last Books · Blankt Papir Press · BOOK LAB · Books & Music · Breadfield Press · Disko Bay · Famn Publishing · Forlaget Aftryk · FORLAGET tidløs · Fragment · Jacob Aue Sobol · KATALOG – Journal of Photography & Video · Martin Asbæk Gallery · NW Gallery · Roulette Russe · Space Poetry · Strandberg Publishing · Tira Books

Emner

Kontakt

Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark