Pressemeddelelse -
Danish Research Foundation lancerer den årlige prisuddeling Daphne Awards, som med €850.000 forener musik og videnskab
- Pianisten Lang Lang bliver den første modtager af Daphne Music Award
- Tenor Jonathan Tetelman og sopran Serena Sáenz kåres som Next Generation Artists
- Prisuddelingen finder sted den 14. maj 2026 i Tivolis Koncertsal med Tivoli Copenhagen Phil dirigeret af den fremragende mexicanske dirigent Alondra de la Parra.
Danish Research Foundation lancerer hermed Daphne Awards – en ny international prisuddeling, som placerer musik og videnskab på lige fod. Prisen hylder musik som en kulturel hjørnesten og en transformativ kraft, der former hjernen, kroppen og det samfund, der omgiver os. Fonden ønsker at hylde kunstnere, som befinder sig på toppen af deres karriere: internationalt anerkendte musikere, der har haft varig gennemslagskraft inden for deres områder og bidrager til at forme fremtidens klassiske musik.
Den første Daphne Music Award – ledsaget af €650.000 – overrækkes til pianisten Lang Lang, en af vor tids mest indflydelsesrige kunstnere. Desuden vil Jonathan Tetelman og Serena Sáenz begge modtage en Next Generation Award, ledsaget af €100.000 som en anerkendelse af deres vokale ekspertise og kunstneriske excellence.
Ceremonien finder sted den 14. maj 2026 i Tivolis Koncertsal, hvor publikum også kan opleve Tivoli Copenhagen Phil dirigeret af Alondra de la Parra.
Officielt statement fra Danish Research Foundation:
“Med Daphne Awards ønsker vi at sætte fokus på den rolle, musik har som et universelt sprog – et sprog, der udtrykker idéer og følelser på en måde, som ord alene ikke kan. Samtidig ønsker vi at anerkende de kunstnere og forskere, som øger vores forståelse af dette sprog og synliggør dets værdi. Et samfunds styrke skal ikke måles på, hvor velhavende det er, men på de valg, det træffer i svære tider. At støtte kultur og videnskab er at styrke de institutioner og den indsigt, der gør et samfund åndeligt mere modent og samtidig i stand til at orientere sig skarpt og handle med dømmekraft, selv under vanskelige omstændigheder.”
Den første prisuddeling, der forener musik og videnskab
Daphne Awards er den første pris, der anerkender, at musik og videnskab i fællesskab former den menneskelige oplevelse. Prisen hylder musikere, hvis kunstneriske virke ikke kun bevæger publikum, men også fremmer vores forståelse af, hvordan musik påvirker sindet, kroppen og de samfund, vi bygger.
“I medicinsk forskning og klinisk behandling har musik vist en bemærkelsesværdig evne til at reducere angst, støtte følelsesmæssig balance og styrke hukommelsen. Men også uden for terapien udgør musik og videnskab to komplementære måder at forstå den menneskelige tilstand på: én gennem fornuft, én gennem resonans. I en tid med øget splittelse er det ikke blot et privilegium at vedligeholde dem begge, men en nødvendighed. Uden videnskab mister vi forståelse; uden kultur mister vi os selv.” – Peter Lodahl, talsperson for Daphne Awards
I 2027 vil Daphne Awards introducere en videnskabspris foruden musikprisen.
Prismodtagerne
Danish Research Foundation har udvalgt pianisten Lang Lang til at modtage den første Daphne Award som en anerkendelse af hans exceptionelle kunstneriske tilstedeværelse og dedikation til musikkens sociale dimensioner.
“Gennem sit exceptionelle kunstneriske virke og karismatiske tilstedeværelse har Lang Lang introduceret klassisk musik til et bredt og alsidigt publikum og vakt interesse og nysgerrighed langt ud over de traditionelle cirkler. Gennem Lang Lang International Music Foundation og initiativer som Music Heals og Keys of Inspiration har han vist, hvordan musik kan øge muligheder, stimulere kreativitet og støtte stærke, engagerede fællesskaber.” – Fælles udtalelse fra Danish Research Foundation
Sopran Serena Sáenz og tenor Jonathan Tetelman vil begge blive hyldet med en Daphne Next Generation Award. Med sin udtryksfulde stemme og følelsesmæssige intensitet, som han allerede har høstet mange roser for, er Jonathan Tetelman hurtigt blevet en af sin generations mest efterspurgte tenorer. Serena Sáenz, anerkendt for sin strålende klang og tekniske ekspertise, er en af de mest spændende nye sopraner på den internationale operascene.
Om Danish Research Foundation
Danish Research Foundation, stiftet i 1992 af Bente Juel Riis Christiansen, dr.med., og Claus Christiansen, dr.med., bakker op om avanceret klinisk og basal forskning, nærer videnskabeligt talent og støtter Danmarks kulturelle og velgørende udvikling. Fonden har uddelt mere end 35 millioner euro i bevillinger til videnskabelige, kulturelle og velgørende initiativer. Gennem denne dobbelte forpligtelse til videnskab og kultur arbejder Danish Research Foundation for et velbalanceret, oplyst og kulturelt levende samfund, hvor innovation og kreativitet går hånd i hånd. Daphne Awards markerer kulminationen på fondens mission om at fremme dialog mellem kreativitet og viden – mellem musik og det menneskelige sind.
I forbindelse med Daphne Awards har Danish Research Foundation fået den danske billedkunstner Sif Itona Westerberg til at designe prisskulpturen. Hendes kunstneriske sprog, inspireret af det moderne forhold mellem natur og menneskelighed, indfanger prisuddelingens ønske om at bygge broer mellem videnskab og musik.
Flere detaljer om Daphne Awards online her: http://www.daphneawards.org til gallashowet er sat til salg her: https://billetter.tivoli.dk/webshop/webticket/shop?event=3130
Instagram: @daphne_awards
YouTube: @DaphneAwards
Pressekontakt
Danmark:
HAVE Kommunikation
Sandra Nynne Vognstrup
sandra@have.dk
+45 22 86 30 94
International:
PS Music Berlin
Peggy Schmidt & Simone Dollmann
peggy.schmidt@psmusicberlin.com & simone.dollmann@psmusicberlin.com
+49 30 30 87 59 7 0