Gå til indhold
Årets værter Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag ved Ekko Shortlist Awards
Årets værter Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag ved Ekko Shortlist Awards

Pressemeddelelse -

Danmarks filmtalenter hyldes: Her er de nominerede til Ekko Shortlist Awards 2019

Marijana Jankovic’ rørende debut som instruktør topper med fire nomineringer, men fem film ånder den i nakken. Kendte skuespillere som Troels Lyby, Dejan Čukić, Charlotte Munck og Frederikke Dahl Hansen skal dyste med helt ukendte filmtalenter. Vær med til at bestemme vinderne og deltag ved Ekko Shortlist Awards 2019!

En jury bestående af nogle af landets bedste filmfolk som bl.a. Nikolaj Arcel og Isabella Eklöf har ud fra et felt på 159 kortfilm nomineret de fem stærkeste præstationer i elleve kategorier til årets filmfest: Ekko Shortlist Awards. Se hele juryen nedenfor.

Skuespiller Marijana Jankovic’ smukke instruktørdebut

I kategorien ”bedste fiktion” finder vi fem film, der også sammenlagt er blandt dem med flest nomineringer.

Skuespilleren Marijana Jankovic’ smukke instruktørdebut Maja – om en serbisk piges dag i en dansk børnehave – er foruden bedste fiktion også nomineret for manuskript, klipning og Dejan Cukic’ præstation som Majas far.

Trine Nadias drama Fugle, hvor veninder går i clinch med deres grumme fortid, er nomineret for bedste fiktion, fotografering og manuskript.

Også Thomas Elleys Bølger og Ville Gideon Sörmans Jeg ser dig har fået tre nomineringer, inklusiv bedste fiktion.

De hudløse og originale dramaer handler begge om mennesker, der gemmer på en hemmelighed. Hovedrolleindehaverne i begge film er nomineret for henholdsvis bedste kvindelige og mandlige skuespiller.

Endelig er Jonas Risvigs charmerende film om en ung, autistisk dreng – Ingen siger farvel, men alle forsvinder – også nomineret for bedste fiktion. Den er desuden blevet nomineret for bedste fotografering.

Sammen med Maja er Risvigs ungdomsfilm også i spil til Shortlist Prisen og Publikum Prisen, hvor de film, der har klaret sig bedst i det forløbne år på Ekko Shortlist, automatisk er nomineret.


Stjerner versus talenter
Som vanligt er der både kendte navne og helt nye talenter blandt de nominerede.

Stjerner som Troels Lyby, Dejan Cukic, Jonathan Harboe (Sjit Happens) og svenske Anders Mossling kæmper om at blive bedste mandlige skuespiller. Det samme gør debutanten Aria Farjadi, der spiller passioneret klaverunderviser i Mount Everest.

Mindst lige så spændende tegner det i kategorien for bedste kvindelige skuespiller, hvor Charlotte Munck får selskab af en flok unge stortalenter.

Sidste års vinder Frederikke Dahl Hansen (Forever Now) er nomineret for Skøge, hvor hun spiller en seksuelt eksperimenterende kvinde. Magtforhold bliver også undersøgt i Castingen af en uskyldig kvinde, som Rikke Westi er blevet nomineret for.

Nanna Finding Koppel har fået en nominering for sin rolle i skuespiller Roberta Hilarius Reichardts Knæler, mens Laura Kjær er blevet udvalgt af juryen for præstationen som forvirret ung kvinde i Sara Hjort Ditlevsens instruktørdebut Bror.


Små perler

Christian Einshøjs portræt af sin mor, Hjemsøgelsen, er nomineret for bedste dokumentar, hvor den skal dyste med Marie Suul Brobakkes Krigsdans, Ömer Samis Sam and the Plant Next Door, Mathias Broes Amfi og Glen Bay Grants Sergenten og hans nevø.

Men Hjemsøgelsen er også i spil til priserne for klipning og original musik.

I sidstnævnte kategori kæmper filmen blandt andet mod delvist tysksprogede The Boy in the Ocean, hvor en dreng opdager sin seksualitet på en sejltur i Danmark. Den er også nomineret for klipning og lyddesign.

I kategorien for lyddesign er også Casper Balslevs nordjyske western For enden af regnbuen blevet nomineret. Den skal også kæmpe om prisen for bedste mandlige skuespiller (Jonathan Harboe) og bedste scenografi.


Sejr for filmværksteder

Sidste års Ekko Shortlist Awards blev en stor aften for Den Danske Filmskole. Men i år må Danmarks ældste filmskole nøjes med at være repræsenteret i animationskategorien, hvor afgangsfilmene Pølseelgens ark og The Messenger er nominerede.

De resterende tre film – Animals, Egg og Ur Aska – kommer vanen tro fra The Animation Workshop i Viborg.

Filmskolens udeblivelse har også givet plads til blandt andre Super16, som er stærkt repræsenteret i årets nomineringsfelt.

I dokumentarkategorien er Amfi og Sergenten og hans nevø nomineret, mens to nomineringer til både Blåt lys og Gaia lander Super16 på samlet otte nomineringer.

KBH Film- og fotoskole tegner sig for en nominering til Skøge, mens Station Next napper en foto-nominering til Blot et bånd, og aarhusianske Super8 får en nominering for lyddesignet i det historiske drama Nøcken.

Endelig må man igen anerkende betydningen af landets filmværksteder. Tolv nomineringer får film med støtte fra det tidligere lukningstruede, men nu reddede Filmværksted København, mens filmværkstedet i Aarhus står for fem nomineringer og det i Odense får en enkelt.


Din stemme tæller

Frem til mandag den 25. november kl. 12 kan du stemme på dine favoritter i elleve kategorier. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering, så derfor er din stemme vigtig.

I Publikum Prisen bestemmes vinderen alene af brugerne, mens juryen vælger vinderen af Shortlist Prisen.

Se alle de nominerede titler nederst i artiklen. Husk at købe billet til årets store prisfest fredag den 29. november, hvor Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk fra tv-serien 29-30-31 indtager værtsrollen på Bremen Teater.

Med venlig hilsen

Have Kommunikation

Pressekontakt:

Kristina Sindberg, kristina@have.dk, 24860184


Juryen for Ekko Shortlist Awards 2019:

Nikolaj Arcel, instruktør

Isabella Eklöf, instruktør

Kim Leona, manuskriptleder

Morten Hee Andersen, skuespiller

Katrine Greis-Rosenthal, skuespiller

Alba August, skuespiller

Josephine Farsø, production designer

Rasmus Videbæk, fotograf

Olivia Neergaard-Holm, klipper

Kristian Eidnes Andersen, tonemester og komponist

Jens Ole McCoy, komponist

Thorbjørn Christoffersen, animationsinstruktør

Karla von Bengtson, animationsintruktør

Max Kestner, instruktør

Sine Plambech, dokumentarist

Claus Christensen, chefredaktør


Ekko Shortlist Awards 2019 nomineringer

Shortlist Prisen og Publikum Prisen

– nomineret af Shortlist-brugerne

26

Instr. Emma Lund Rasmussen

Prod. Penelope Julie Bruun Bjerregaard

Alice i Lalandia

Instr. Felics Pedersen

Prod. Emma Lind

Cathrine Dufour the Story

Instr. Tobias Damkjær

Prod. Joan Høstrup & Tobias Damkjær

Cognitio

Instr. Rebecca Emcken

Prod. Emil Skydsgaard

Den som flyver

Instr. Daniel Thomas Stroh

Prod. Daniel Thomas Stroh, Anja Søgaard & Madeleine Lintrup Jensen

Entropia

Instr. Julie Annlie

Prod. Julie Annlie

Hella Joof-finten

Instr. Jonas Bransholm & Mathias Bransholm

Prod. Madeleine Lintrup Jensen

Ingen siger farvel, men alle forsvinder

Instr. Jonas Risvig

Prod. Kim Magnusson, Maria Lysdal & Asbjørn Dam

Maja

Instr. Marijana Jankovic

Prod. Daniel Mühlendorph

Mennesker & meninger

Instr. Holger Karberg

Prod. August Magnusson

Peau de Banane

Instr. Natalie Falandysz Hinrup

Prod. Philip Dupont & Amalie Sillat

Roser er gule

Instr. Aviaja Skotte

Prod. Julie Willemoes Frandsen

Skøge

Instr. Selma Sunniva

Prod. Julie Willemoes Frandsen

Sukker

Instr. Cecilie Elmholt Skou

Prod. Amalie Viktoria Møgelberg

Årets par

Instr. Victor Chaos, Mikkel Tengvad

Prod. Kasper Arvad, Christine Strange & Jeppe Tyche Vinum


Fiktion

– nomineret af juryen

Bølger

Instr. Thomas Elley

Prod. Ann-Sofie Grøndal

Fugle

Instr. Trine Nadia

Prod. Julie Hjort

Ingen siger farvel, men alle forsvinder

Instr. Jonas Risvig

Prod. Kim Magnusson, Maria Lysdal & Asbjørn Dam

Jeg ser dig

Instr. Ville Gideon Sörman

Prod. Isaac Inger

Maja

Instr. Marijana Jankovic

Prod. Daniel Mühlendorph


Dokumentar

– nomineret af juryen

Amfi

Instr. Mathias Broe

Prod. Maximilian Mayrshofer & Anna Risgaard Dahl

Hjemsøgelsen

Instr. Christian Einshøj

Prod. Christian Einshøj

Krigsdans

Instr. Marie Suul Brobakke

Prod. Jesper Jack

Sam and the Plant Next Door

Instr. Ömer Sami

Prod. Ömer Sami

Sergenten og hans nevø

Instr. Glen Bay Grant

Prod. Andreas Bak


Animation

– nomineret af juryen

Animals

Instr. Tue Sanggaard

Prod. Charly K. Maartensson

Egg

Instr. Martina Scarpelli

Prod. Lana Tankosa Nikoic, Emmanuel-Alain Raynal & Pierre Baussaron

Pølseelgens ark

Instr. Niels Elmvig Bruhn

Prod. Charlotte Hjordt

The Messenger

Instr. Lowe Haak

Prod. Pernille Tornøe

Ur Aska

Instr. Myra Hild

Prod. Michelle Nardone & Anja Perl


Kvindelige skuespiller

– nomineret af juryen

Bror – Laura Kjær

Bølger – Charlotte Munck

Castingen af en uskyldig kvinde – Rikke Westi

Knæler –Nanna Finding Koppel

Skøge – Frederikke Dahl Hansen


Mandlige skuespiller

– nomineret af juryen

En værdig mand – Troels Lyby

For enden af regnbuen – Jonathan Harboe

Jeg ser dig – Anders Mossling

Maja – Dejan Čukić

Mount Everest – Aria Farjadi


Manuskript

– nomineret af juryen

Blåt lys – Anna Louise Petersen Amargós

Fugle – Trine Nadia & Line-Maria Lång

Maja – Marijana Jankovic & Adam August

The Boy in the Ocean – Ida Åkerstrøm Knudsen & Friedrich Tiedtke

Welcome Home – Janus Kortermann Jauch & Laurits Munch-Petersen


Fotografering

– nomineret af juryen

Blot et bånd — Rie Eva Andersen, Marianna Bjørgheim & Mathilde Clausen

Den – Tobias Scavenius

Fugle – Andrew Grant-Christensen

Ingen siger farvel, men alle forsvinder – Jonas Blond
Sommer-dokumentet
– João Botelho & Victor Knötzel


Klipning

– nomineret af juryen

Daisies for Dave – Ogi Curcic

Hjemsøgelsen – Christian Einshøj & Sofie Steenberger

Jeg ser dig – Jakob Åsell

Maja – Jenna Mangulad

The Boy in the Ocean – Daniel Brinck


Scenografi

– nomineret af juryen

Amfi – Mina Lejbølle & Anne Oddershede

Bølger – Camilla Lüders Weile

De lystsyge – Lena Arent Bennedsen

For enden af regnbuen – Anne Gry Skovdal

Gaia – Eva Lendorph


Lyddesign

– nomineret af juryen

Beneath the Surface – Jakob Strandgaard Davidsen

For enden af regnbuen – Kasper Janus Rasmussen

Gaia – Catrine le Dous

Nøcken – Josefine Skov

The Boy in the Ocean – Johannes Rose


Original musik

– nomineret af juryen

Bagslag – Frederik Bygballe Haahr

Beneath the Surface – Djarn Kargin

Blåt lys – Emilie Dam Ohrt, Lasse Aagaard

Hjemsøgelsen – Toke Brorson Odin

Knæler – Karl-Frederik Reichhardt

Emner

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark