Gå til indhold
Foto: Dansk Folkehjælp
Foto: Dansk Folkehjælp

Pressemeddelelse -

Dansk Folkehjælp igangsætter nyt indsatsområde til ældre med synstab

Dansk Folkehjælp har igangsat et nyt indsatsområde med særligt fokus på ældre med synstab. Organisationen skal udvikle en ny netværksmodel, der kan sikre, at ældre med svækket syn fortsat kan have et aktivt og socialt liv. Derudover skal der også udvikles ny viden på området om ældre med et begyndende synstab. Projektet er muliggjort med støtte fra VELUX FONDEN og udvikles i
samarbejde med Faglige Seniorer.

Synstab er et udbredt og overset problem hos ældre i Danmark. I en undersøgelse fortaget af Faglige Seniorer tilkendegiver over 40% af de adspurgte mellem 60 og 80 år, at de ofte er bekymret for deres syn, mens lidt over 7% er bekymret hele tiden. 21% føler sig derudover frustreret over gradvis dårligere syn.

Når synet svækkes, er der mange hverdagsopgaver, der pludselig bliver en udfordring – at køre bil, læse avis, finde vej og bevæge sig rundt. Disse udfordringer kan i værste tilfælde føre til en hverdag med ensomhed, begrænsede muligheder og nedsat livskvalitet. Dansk Folkehjælp igangsætter derfor et projekt indenfor et helt nyt indsatsområde, der skal hjælpe ældre med synstab.

Peder Thorning, konstitueret generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, fortæller:
”Hos Dansk Folkehjælp og vores partner Faglige Seniorer er vi optaget af at sætte fokus på synstab og udvikle nye metoder, der kan hjælpe til at gøre hverdagen lettere for mange ældre. Synstab er et udbredt problem, som desværre ikke får nok opmærksomhed – men det er vigtigt, og forhåbentligt kan vi med dette indsatsområde få en række ældre danskere til at genoptage fritidsinteresser og aktiviteter, som har været på pause pga. svigtende syn.”

Stærke kompetencer på området
Ældre med synstab har sværere ved at deltage i aktiviteter og socialt samvær – og ofte kommer hjælpen for sent, da synstab kommer snigende og først opdages, når skaden er sket.

Dansk Folkehjælp skal derfor i samarbejde med Faglige Seniorer skabe bevågenhed og oplysning til ældre i forhold til deres udfordringer og give dem mulighed for at fortsætte med at leve aktive og selvstændige liv til trods for svækket syn. Derudover er det også en del af projektet at oplyse om, hvordan synstab forebygges hos ældre og hvilken hjælp, der er nødvendig, når synet forværres.

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

For yderligere information kontakt venligst:
Stine Albrechtsen · stine@have.dk · 30 24 14 00
Sofie Klindrup · sofie@have.dk · 25 48 37 49
Peder Thorning · 61 22 37 15
Thea Bohm · tb@fagligsenior.dk · 22 66 64 28

Om Dansk Folkehjælp 
Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, humanitær og frivillig organisation, der yder hjælp til udsatte og fattige i Danmark og i udlandet. Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde og forebyggelse, herunder førstehjælp, i Danmark samt udviklingsprojekter og katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. For at sikre, at flest mulige midler går direkte til fattige og nødstedte, har foreningen en administrationsprocent på 2,2 i seneste offentliggjorte årsregnskab. I alt har Dansk Folkehjælp 3.000 frivillige tilknyttet samt 40 lokalafdelinger i Danmark, og foreningen driver herudover også en række genbrugsbutikker samt lokale aktivitetsgrupper.

OM Faglige Seniorer
Faglige Seniorer er Danmarks næststørste ældreorganisation med 260.000 medlemmer og 600 seniorklubber og foreninger. Faglige Seniorer blev stiftet i 1980 af en række fagforbund, som en paraplyorganisation for forbundenes mange seniorklubber. Sådan er det også i dag, selv om vi har udviklet os meget siden stiftelsen for snart 40 år siden.

Faglige Seniorer står bag hjemmesiden www.synstab.dk, hvor seniorer med synstab kan få nyttig viden og gode råd. Her kan du også tegne abonnement på et nyhedsbrev, sådan at du hele tiden kan holde dig opdateret på alt om regler og muligheder, hvis du eller en af dine pårørende har begyndende synstab.

Emner

Kontakt

Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark