Gå til indhold
Dansk Folkehjælp øger puljen til feriehjælp og sender et rekordstort antal udsatte børn på ferie.

Pressemeddelelse -

Dansk Folkehjælp øger puljen til feriehjælp og sender et rekordstort antal udsatte børn på ferie.

Dansk Folkehjælp er Danmarks største formidler af ferieophold til landets fattigste familier, og i år vil flere end nogensinde få et afbræk fra en trængt hverdag med Dansk Folkehjælps feriehjælp. Som noget nyt er det ikke længere kun enlige forsørgere på overførselsindkomst, der kan søge om feriehjælp, da også forældrepar, hvor begge er på overførselsindkomst, nu også kan søge om feriehjælp. Der er åbent for ansøgninger via Dansk Folkehjælps hjemmeside. Ansøgningsfristen er mandag den 30. april 2018.

Hvert år hjælper Dansk Folkehjælp fattige familier i Danmark, som ikke har råd eller overskud til at tage på ferie. Det påvirker især børnene, som tit oplever at måtte undvære ting, som er en selvfølge for deres klassekammerater. Med Dansk Folkehjælps feriehjælp får disse børn og deres forældre mulighed for at komme på en ferie, og det har stor betydning for børnene: De får både en uge fyldt med gode oplevelser og noget at fortælle klassekammeraterne efter ferien. I år øger Dansk Folkehjælp tilmed puljen, så et rekordstort antal vil få glæde af hjælpen i 2018.

Som noget helt nyt åbner Dansk Folkehjælp i år op for, at også forældrepar kan søge om feriehjælp. Hidtil har det kun været enlige forsørgere på overførselsindkomst, der har kunnet komme i betragtning. Men i år kan forældrepar, hvor begge er på overførselsindkomst, nu også søge om feriehjælp.

Generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, glæder sig over, at flere får mulighed for at modtage feriehjælp:

Mange børn i Danmark vokser op i udsatte familier, og det har ufattelig stor betydning at komme væk fra en hverdag, hvor der ikke er meget overskud, og hen et sted, hvor det er sjov og frihed, der fylder – både for børnene, men i høj grad også for deres forældre. Vi er så glade for år efter år at kunne give udfordrede familier et pusterum og nogle gode ferieminder at tage med sig videre i livet.”

En uge med gode oplevelser i selskab med andre
Det er frivilliges dedikerede indsats, der sikrer familierne et ferieophold fyldt med gode oplevelser. Der lægges vægt på, at opholdet er fyldt med sjove aktiviteter, som foregår i fællesskab med andre. Man samler så vidt muligt familier fra samme lokalområde på de forskellige ferier, så det er nemt at holde kontakten med dem, man har opbygget venskaber med i løbet af ferien.

Åbent for ansøgninger om feriehjælp
Dansk Folkehjælp arrangerer tre typer ferier, der alle er en del af feriehjælpen: Børneferier, familieferier for udsatte familier samt ferier for handicappede børn og unge.

På Dansk Folkehjælps hjemmeside www.folkehjaelp.dk kan man indtil den 30. april 2018 søge om feriehjælp.

For at komme i betragtning til feriehjælp fra Dansk Folkehjælp skal man have hjemmeboende børn op til 18 år og være på overførselsindkomst. Hvis man ansøger som forældrepar, skal begge være på overførselsindkomst. Familierne, der bliver indstillet til feriehjælp, bliver visiteret af de sociale myndigheder i bopælskommunen for at sikre, at det er dem, der trænger mest, der modtager støtten.

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

For interview og yderligere oplysninger:
Kristina Sindberg // pressekontakt // Have Kommunikation: kristina@have.dk // 2486 0184
Klaus Nørlem // Generalsekretær // Dansk Folkehjælp: 2033 0939

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Dansk Folkehjælp øger puljen til feriehjælp og sender et rekordstort antal udsatte børn på ferie.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download