Gå til indhold
Foto: Lisbeth Holten
Foto: Lisbeth Holten

Pressemeddelelse -

Dansk Folkehjælp uddeler hjælp til udsatte familier for 22 millioner kroner

I midten af året stod det klart, at fattige familier kunne se frem til flere fælles oplevelser med hjælp fra regeringen som led i genåbningen af Danmark. Den samlede politiske hjælpe-pakke på 250 millioner kroner uddeles af Dansk Folkehjælp, der har modtaget 22 millioner kroner. Hjælpen uddeles i form af gavekort til eksempelvis kultur, mad og oplevelsesområdet. I alt kommer Dansk Folkehjælp til at dele hjælp ud til 15.000 familier.

Der er ekstra hjælp på vej til Danmarks udsatte familier, der har været særligt isolerede under coronakrisen. Dansk Folkehjælp står nemlig for uddelingen af hjælp til 15.000 fattige og udsatte voksne og børn under overskriften ’Hjælp til oplevelser’. Hjælpen gives i form af gavekort for samlet 22 millioner kroner, som organisationen har fået bevilliget af regeringen, og de skal således både sikre gode fællesoplevelser til familierne og hjælpe med at understøtte oplevelsesvirksomheder, som har været hårdt ramt af pandemien.

Midlerne er afsat af regeringen og dens aftalepartier, og over de kommende måneder vil Dansk Folkehjælp sammen med en række andre danske organisationer være med til at sikre, at udsatte familier også kan få mulighed for gode fællesoplevelser uden coronarestriktioner.

For at bakke op om virksomheder i oplevelsessektoren ifm. genåbningen af Danmark, uddeler Dansk Folkehjælp sin del af midlerne specifikt som gavekort hertil – eksempelvis forlystelsesparker, museer, biografer, caféer og restauranter.

Udsatte familier oplever ekstra stor isolation og ensomhed
Hos Dansk Folkehjælp, der er landets største uddeler af Feriehjælp og Julehjælp, er der glæde over en ekstra mulighed for at hjælpe Danmarks fattige familier – det er nemlig blandt de udsatte familier, at nedlukningen har skabt ekstra stor isolation, ensomhed og ikke mindst afsavn.

”Vi har længe bedt de mest udsatte i Danmark om at være stærke. Tilbagemeldingerne fra de mange familier, som vi møder igennem vores arbejde, er, at det har været en meget svær tid for dem,” udtaler generelsekretær Klaus Nørlem med henvisning til en undersøgelse, som Dansk Folkehjælp har lavet blandt de 30.000 familier, der i dag er tilknyttet et eller flere af organisationens sociale tilbud:

  • 31 procent siger, at coronakrisen har været en stor økonomisk udfordring i en forvejen meget stram økonomi, fordi perioder med nedlukning har øget familiernes daglige omkostninger
  • 28 procent fortæller, at krisen har været ekstra hård for dem og deres børn, fordi de har et meget lille netværk, som de kan trække på i krisesituationer
  • 28 procent angiver, at det har været en meget svær tid for familien, fordi de har oplevet ekstra mange afsavn i deres hverdag

Sådan vil Dansk Folkehjælp hjælpe
Dansk Folkehjælp samarbejder med alle landets kommuner omkring visitation af udsatte familier, som er modtager af organisationens sociale tilbud. Samarbejdet betyder helt konkret, at hjælpen kan dirigeres direkte til de familier, som har det største behov.

Over de kommende måneder vil Dansk Folkehjælp sikre, at hjælpen når direkte ud til de enkelte familier. Hjælpen gives via gavekort til en værdi af 1.500,-, så familierne selv har mulighed for at vælge de fælles oplevelser, der giver mest mening for dem.

Samtidig vil en del af hjælpen blive forsøgt integreret i nogle af de sociale tilbud, som organisationen allerede i dag arbejder med.

Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp

For yderligere information kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49
Sofie Holbek Jensen · sofie.jensen@have.dk · 20 18 68 22
Klaus Nørlem · kn@folkehjaelp.dk · 20 33 09 39

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp, der blev stiftet i 1907, er en landsdækkende, humanitær og frivillig organisation, der yder hjælp til udsatte og fattige i Danmark og i udlandet. Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde og forebyggelse, herunder førstehjælp, i Danmark samt udviklingsprojekter og katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. For at sikre, at flest mulige midler går direkte til fattige og nødstedte, har foreningen en administrationsprocent på 3,8 i seneste offentliggjorte årsregnskab. I alt har Dansk Folkehjælp 3.000 frivillige tilknyttet samt 40 lokalafdelinger i Danmark, og foreningen driver herudover også en række genbrugsbutikker samt lokale aktivitetsgrupper. 

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark