Pressemeddelelse —
Dansk stjerne-DJ udforsker Kinas yderste egne i nyt kulturprojekt
Internationalt anerkendte DJ og producer HEDEGAARD er aktuel med sit mest ambitiøse projekt til dato. Han har det seneste år arbejdet på et omfattende kulturmødeprojekt i samarbejde med en af Kinas største medieselskaber i Chongqing. Det har resulteret i en dokumentarserie på 10 episoder samt et album, som udkommer løbende fra i dag, startende med singlen “Say My Name” featuring den iransk-svenske superstjerne Arash.
De seneste år har HEDEGAARD for alvor cementeret sin internationale karriere og opbygget en tæt relation til det kinesiske publikum med udsolgte koncerter og omfattende turnéer. Det tager nu nye højder med kulminationen af det absolut største internationale samarbejde i hans karriere.
I to måneder har HEDEGAARD rejst gennem Kina for at optage dokumentarserien WESTERN CHINA’S MELODY instrueret af den anerkendte kinesiske journalist Xiaolou Feng. Rejsen har ført ham gennem 10 provinser i det vestlige Kina, hvor han har besøgt lokalsamfund, oplevet traditionel mad og musik og fået et dybt indblik i en rig kultur og rodfæstede ritualer. Dokumentarserien tager HEDEGAARD til regioner som Chongqing og Tibet - steder, hvor de færreste turister bevæger sig hen. Her giver dokumentaren med HEDEGAARD i front et unikt kighul til en verden af bjergtagende landskaber og varme menneskemøder, der hidtil har været gemt væk fra omverdenens blik med formålet at bygge en kulturel bro og gøre os klogere på hinanden.
Om oplevelsen og udgivelsen udtaler HEDEGAARD:
- “Det har været en fuldstændig fantastisk og inspirerende rejse at få lov til at dykke så dybt ned i en så rig kultur og besøge steder, som kun ganske få udlændinge har besøgt. Jeg blev lukket helt ind i folks private hjem, sad ved deres middagsborde og oplevede en gæstfrihed, der virkelig blæste mig bagover. Selvom vi ikke altid talte samme sprog, var der en vild nysgerrighed fra deres side, og det har virkelig bekræftet mig i, at musikken kan samle os uanset, hvor vi kommer fra, og forhåbentlig kan det rykke noget hos seerne. At få lov til at hylde lyden af lokale børnekor og årtusinder gamle instrumenter i mit eget musikalske univers har været en kæmpe udfordring, men resultatet føles ægte.”
Internationale stjerne-features og kinesisk arv forenes på nyt album
Som en helt central del af projektet, har HEDEGAARD udviklet et album, der fungerer som en kunstnerisk brobygning. På hver single har han integreret lokale lyde og kulturelle elementer fra de egne, han har besøgt - lige fra traditionelle kinesiske instrumenter til field-recordings af lokale stemmer og trommegrupper. Disse elementer er blevet vævet ind i hans karakteristiske elektroniske lydunivers, suppleret af internationale stjerne-features fra blandt andet fra USA, Iran, England, Tyskland og Danmark.
Den første single “Say My Name” er udkommet i dag. Singlen er blevet til med bidrag fra den iransk-svenske gigant Arash, som blandt andet står bag megahittet “I Adore You”.
På albummet er også features fra blandt andet danske Safri Duo, Karen Harding, Wacka Flocka Flame, Curbi og Jon. Disse numre må man dog vente lidt endnu med at høre.
- “Jeg synes virkelig, at albummet er blevet ekstremt fedt. Der har været en overvældende interesse fra mine danske og internationale kollegaer for at gå ind i det her, og det har givet projektet en helt særlig energi - og masser af stjernestøv. Selvom jeg har arbejdet med helt nye kinesiske klangflader, har det været afgørende aldrig at gå på kompromis med min egen lyd. Jeg har vævet kulturarven ind i det elektroniske univers, som folk kender mig for, og jeg håber i sidste ende, at kineserne kan spejle deres kultur i min musik, og at mine egne fans vil synes, det er vildt fedt at høre musikken på en ny måde.” fortsætter HEDEGAARD.
Projektet udrulles fra i dag med udgivelsen af den første single. Herefter følger næste single og første del af albummet den 5. juni, før den tredje single og albummets anden del lander den 19. juni. Sideløbende får dokumentarserien premiere på YouTube og HEDEGAARDs egne kanaler.
Lyt til singlen her.
Om HEDEGAARD
HEDEGAARD har stået bag flere store hits siden 2011, hvor han uofficielt remixede Dr. Dre’s “The Next Episode” og omdannede den til en global viral bombe og DJ-favorit. Herefter fulgte han op med en række populære, og mere poppede singler, som “Happy Home” (+120 millioner streams på Spotify), “Ready To Love You” (+40 millioner streams på Spotify) og “That’s Me” (+40 millioner streams på Spotify). I dag har hans udgivelser genereret mere end svimlende 1,7 milliarder streams på tværs af alle streamingtjenesterne.
HEDEGAARD har skabt sin egen unikke lyd inden for elektronisk musik, en low tempo fusion af rap og clubmusik, som har givet ham titlen “The King of Car Music”. En lyd som for nylig har taget enorm fart på videoplatformen TikTok, hvor singlerne “All Designer”, “VIKINGS (Hey Ho)” og “BANG BANG POW!” tilsammen har genereret mere end 630 millioner views. Til sidste års Club Awards gik HEDEGAARD desuden med hovedprisen som Årets Clubnavn.
Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation
For yderligere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt · rikke@have.dk · 28 43 38 93
Picasa Askjær Grand · picasa@have.dk · 30 13 88 80